Columbus afgiver tilbud om opkøb af britisk e-commerce konsulenthus

Del

Columbus A/S har afgivet et betinget tilbud om køb af Endless Gain Ltd., som er førende indenfor konverteringsoptimering (CRO) med fokus på at forbedre den digitale kundeoplevelse i detailbranchen.

Endless Gain and Columbus
Endless Gain and Columbus

Columbus A/S har i dag afgivet et betinget tilbud om køb af det britiske e-commerce konsulenthus Endless Gain Ltd., som er specialister i konverteringsoptimering – i fagsprog kendt som Conversion Rate Optimisation (CRO) – med fokus på at hjælpe detailvirksomheder med at forbedre den digitale kundeoplevelse. Endless Gain er førende på det britiske detailmarked med kunder som Dreams, Jigsaw, Shark Ninja og Moss Bros.

Første milepæl i New Heights-strategien

Opkøbet af Endless Gain er en del af Columbus’ nyligt annoncerede strategi New Heights, med en ambition om at udvide serviceporteføljen og styrke selskabets geografiske markedsposition. Med opkøbet af Endless Gain kan Columbus tilbyde en mere komplet porteføjle indenfor e-commerce, hvilket markerer virksomhedens intention om at skabe mere vedvarende relationer med kunder i detailbranchen.

Styrket konkurrencefordel

Endless Gain tilføjer 25 dygtige konsulenter i Storbritannien og Indien til Columbus’ globale Digital Commerce-team, som består af mere end 250 konsulenter. Med Endless Gains unikke kompetencer indenfor konverteringsoptimering (CRO) til detailvirksomheder, styrker Columbus sin markedsposition i detailbranchen. Derudover vil Columbus udvide Endless Gains kompetencer til også at hjælpe kunder i virksomhedens andre nøgleindustrier – produktions- og fødevarevirksomheder – med at forbedre den digitale kundeoplevelse og øge online omsætning.

Opkøbet af Endless Gain vil ikke kun åbne muligheder for krydssalg til eksisterende kunder, men vil også styrke Columbus’ muligheder for at tiltrække nye kunder med en mere komplet portefølje af e-commerceløsninger. Columbus er markedsledende i Norden indenfor digital commerce og med opkøbet af Endless Gain vil Columbus i højere grad kunne assistere kunder i den efterfølgende udvikling og optimering af en e-commerceløsning. Ambitionen er at ekspandere til de nordiske lande, hvor Columbus allerede har en stærk tilstedeværelse med mere end 1.000 medarbejdere.

“Opkøbet af Endless Gain markerer den første milepæl i vores nyligt annoncerede strategi – New Heights – hvor opkøb udgør en vigtig del af vores vækstambition”, siger CEO i Columbus, Søren Krogh Knudsen. ”Ved at opkøbe Endless Gain, styrker vi vores markedsposition inden for e-commerce og styrker vores fodaftryk i den britiske detailbranche. Opkøbet repræsenterer et vigtigt skridt i Columbus’ rejse mod at blive en end-to-end-partner for vores kunder i detailbranchen”.

“Vi er begejstrede over at blive en del af Columbus, og det markerer en betydelig milepæl i Endless Gains rejse”, siger CEO i Endless Gain, Neil McKay. ”Ved at være en del af Columbus’ strategiske vision, kan vi udvide vores markedsposition, styrke vores serviceydelser og bidrage til Columbus’ vækstmål. Vores engagement indenfor innovation og ekspertise indenfor konverteringsoptimering vil nu blive en del af en bredere portefølje, som ikke kun vores eksisterende kunder vil drage nytte af, men som også vil åbne døre til nye muligheder i forskellige globale markeder. Vi glæder os til dette næste kapitel, hvor vores kombinerede styrker vil skabe uovertruffen værdi for vores kunder og sætte nye benchmarks i branchen”.

Om Endless Gain

Endless Gain er et multi-prisvindende konverteringsoptimeringsvirksomhed i Storbritannien med  fokus på at forbedre kundeoplevelsen. Vi er et dedikeret team med meget erfarne e-commerce fagfolk, og med vores viden, erfaring og udvalg af services gør vi forretningsmæssige udfordringer til kommercielle muligheder for at drive performance og accelerere vækst ved at forbedre kundeoplevelsen og booste konverteringsraterne. Vi fokuserer udelukkende på at forbedre kundernes e-commerceoplevelse. Via vores samarbejdende, transparente og ærlige tilgang, er vores målsætning at opbygge stærke strategiske partnerskaber med vores kunder ved at guide, rådgive og udfordre dem.

For mere information om Endless Gain, besøg www.endlessgain.com.

Link til børsmeddelelse: https://ir.columbusglobal.com/news-releases/news-release-details/columbus-makes-offer-acquire-uk-based-e-commerce-consultancy

Kontakter

Communications Director
Tine Rasmussen
tra@columbusglobal.com
+45 29 69 06 77

Følg pressemeddelelser fra Columbus

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Columbus

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye