Byrådet indkalder til idéer og forslag for Kommuneplan 2025
30.11.2023 09:08:01 CET | Aabenraa Kommune | Pressemeddelelse
På onsdagens byrådsmøde vedtog byrådet i Aabenraa Kommune en indkaldelse af idéer og forslag for Kommuneplan 2025. Ni ugers høringsfase sættes nu i gang, og alle kan komme med input. Der bliver blandt andet afviklet borgermøder forskellige steder i kommunen.
Kommuneplan 2025 er en revideret udgave af Aabenraa Kommunes gældende Kommuneplan fra 2015. Kommuneplanen er det plandokument, hvor byrådet sætter rammer og retningslinjer for udviklingen af kommunens byer, sommerhusområder og det åbne land i de kommende 12 år. I kommuneplanen udpeges blandt andet også arealer til nye bolig- og erhvervsområder.
Byrådet har nu godkendt igangsætning af den første høringsfase, hvor borgere, foreninger og interesseorganisationer, virksomheder og lignende kan komme med idéer og forslag til Kommuneplan 2025.
- I vores udviklingsstrategi besluttede byrådet, at vi i denne byrådsperiode vil revidere kommuneplanen. Det skete sidst i 2015, så det er ikke noget, vi gør hver dag. Arbejdet strækker sig over flere år, og jeg håber derfor, at vi får mange forslag og idéer ind, og at mange vil deltage i borgermøderne, siger borgmester Jan Riber Jakobsen.
På Aabenraa Kommunes hjemmeside findes materialet til høringsfasen, og det er opdelt i tre overordnede temaer: Byer, boliger og erhverv, det åbne lands planlægning samt Trafik, Teknik og Miljø.
- Kommuneplanen er et stort arbejde, som jeg glæder mig meget til, at vi nu for alvor får gang i. I Udvalget for Plan, Teknik og Landdistrikter har vi løbende drøftet planen, og jeg glæder mig til at få sat endnu mere skub i udviklingen i Aabenraa Kommune, og jeg er sikker på, at kommuneplanen er endnu et skridt i overensstemmelse med den udvikling, vi allerede mærker i Aabenraa Kommune hvad angår både boligmarkedet, erhvervslivet og andre interessenter, siger Dorte Soll, der er formand for Udvalget for Plan, Teknik og Landdistrikter.
Også i Udvalget for Bæredygtig Udvikling har Kommuneplan 2025 været på dagsordenen, og der bliver set frem til høringsfasen.
- Den grønne dagsorden er vigtigere end nogensinde før, og der er sket kvantespring i den dagsorden i den periode, der er mellem Aabenraa Kommunes to seneste kommuneplaner. Derfor glæder jeg meget til at få input fra de forskellige interessenter, som hver eneste dag har den grønne dagsorden under huden. Vi er en stor kommune, og vi har mange arealer med mange interesser, men det handler også om, at vi finder den rigtige balancegang, siger Erik Uldall Hansen, der er formand for Udvalget for Bæredygtig Udvikling.
Indkaldelsen af idéer og forslag til Kommuneplanen 2025 varer i ni uger fra 5. december 2023 til 6. februar 2024.
Under høringsperioden afholdes åbne møder for borgere, virksomheder, lokalråd og interesseorganisationer om indkaldelsen af idéer og forslag:
Den 14. december kl. 16.30-18.30 hos ITD, Lyren 1, Padborg
Mødet omhandler særligt forslag til udpegninger af nye erhvervsområder i Padborg.
Den 8. januar kl. 16.30 – 18.30 på Aabenraa Rådhus, Skelbækvej 2, Aabenraa
Mødet omhandler særligt forslag til ændringer i Aabenraa, Rødekro og Løjt.
Den 17. januar kl.16.30 - 18.00 i Slogs Herreds Hus, Slogsherredsvej 20, Bylderup Bov
Mødet omhandler særligt byer i kommunens vestlige del.
Den 18. januar kl. 16.30 - 18.00 i Kliplev Hallen, Skolegade 13, Kliplev
Mødet omhandler særligt forslag til udpegninger af nyt boligområde samt erhvervsområder i Kliplev.
Den 18. januar kl. 19.00 - 20.30 på Damms Gård, Gråstenvej 12, Felsted
Mødet omhandler særligt byer i kommunens østlige del.
Møderne er åbne for alle, men kræver tilmelding på https://aabenraa.nemtilmeld.dk/ eller telefon 2133 0070.
Kontakter
Borgmester Aabenraa Kommune, Jan Riber Jakobsen, tlf.: 29 32 25 30; e-mail: jrj@aabenraa.dk
Formand for Udvalget for Plan, Teknik og Landdistrikter, Dorte Soll, tlf.: 40 85 11 52; e-mail: dbso@aabenraa.dk
Formand for Udvalget for Bæredygtig Udvikling, Erik Uldall Hansen, tlf.: 23 34 44 53; e-mail: euh@aabenraa.dk
Kommunikationskonsulent Aabenraa Kommune, Kasper Stoof, tlf.: 73 76 72 90; e-mail: ksje@aabenraa.dk
BETINGELSER FOR BRUG AF BILLEDMATERIALE: * Rettigheden til anvendelse af medfølgende billedmateriale er udelukkende til brug i sammenhæng med nærværende nyhed og må således ikke arkiveres med henblik på genanvendelse i andre sammenhænge. * Anvendelse skal altid ske med angivelse af hele den oplyste billedbyline.
Følg pressemeddelelser fra Aabenraa Kommune
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Aabenraa Kommune
Klar til næste skridt i trepartssamarbejdet: 2026 bliver året, hvor arbejdet med at omsætte omlægningsplanen begynder26.3.2026 13:37:09 CET | Pressemeddelelse
Lokal Trepart Vidå‑Kruså har nu afholdt årets første møde og er officielt konstitueret. Samarbejdet mellem landbruget, Danmarks Naturfredningsforening, Naturstyrelsen Sønderjylland og kommunerne Haderslev, Tønder, Sønderborg og Aabenraa fortsætter med samme brede opbakning som hidtil.
Aabenraa Kommune fortsætter med at skabe Det Gode Liv26.3.2026 10:10:02 CET | Pressemeddelelse
Et enstemmigt Byråd har onsdag aften vedtaget Aabenraa Kommunes kommuneplanstrategi – Det Gode Liv 2039. Strategien forfølger muligheder, der udspringer af Aabenraa Kommunes førerposition i den grønne omstilling, ambitioner om at blive en endnu bedre bosætningskommune og ikke mindst fortsat udnyttelse af vores infrastruktur og placering som Danmarks port til Europa.
Aabenraa Kommunes borgmester indtræder i KL’s bestyrelse16.3.2026 14:36:32 CET | Pressemeddelelse
På KL’s topmøde 2026 er Aabenraa Kommunes borgmester, Jan Riber Jakobsen, blevet valgt ind i KL’s bestyrelse for valgperioden 2026-2030.
Flere forbedringer i sundheden blandt borgere i Aabenraa Kommune6.3.2026 08:37:55 CET | Pressemeddelelse
Flere borgere i Aabenraa Kommune lever sundere. Det fremgår af sundhedsprofilen ”Hvordan har du det? Trivsel, sundhed og sygdom blandt voksne i Region Syddanmark”, som netop er offentliggjort. Der er, i lighed med resten af regionen, også udpeget nogle udfordringer i sundheden blandt Aabenraa Kommunes borgere.
Aabenraa Kommune tager historisk skridt i den grønne omstilling26.2.2026 13:36:34 CET | Pressemeddelelse
Byrådet i Aabenraa Kommune besluttede i går at anmode Arwos Holding A/S om at etablere et nyt anpartsselskab til Teknisk Vand. Samtidig vedtog Byrådet at indskyde 20 millioner kroner til selskabet. Teknisk Vand er en forudsætning for at lykkes med den grønne omstilling, og det er samtidig en nyskabende måde at udnytte blandt andet spildevandet på og samtidig beskytte grundvandet.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum