Fonden for Entreprenørskab

Smykker skal hjælpe unge med angst

Del

Tre studenterstartups blev i dag tildelt Mikrolegater for 25.000 kr. ved Danish Entrepreneurship Festival i Messe C i Fredericia. En af modtagerne vil lave stilrene, angstreducerende smykker.

En software til at hindre helikopteruheld, en social platform til ensomme lastbilchauffører og ikke mindst stilrene, angstreducerende smykker. Det var de idéer, der i dag modtog Fonden for Entreprenørskabs Mikrolegater foran tusindvis af tilskuere til Danish Entrepreneurship Festival i Messe C i Fredericia. 

I alt fik tre studenterstartups støtte via Mikrolegat, som er Fondens støttemidler til startups på videregående uddannelser. Samlet set blev der uddelt 75.000 kroner. 

En af de startups, der fik et Mikrolegat, var Calm Jewelry med Maiken Torp, Sofie Filtenborg og Freja Høegh fra Skive College. De vil lave pæne, stilrene smykker, som reducerer angst via akupressur.  

- Der er alt for mange unge mennesker med angst i dag, og der er lang ventetid med en overbelastet psykiatri og et til dels tabubelagt område. Derfor er det vigtigt med vores smykker, da de skaber tryghed og virker som en støtte for de angstramte, siger teamet umiddelbart efter at være trådt ned fra den store scene i Øksnehallen. 

Konkret går løsningen ud på, at der er rekordmange unge mennesker med angst, og tallet er stigende. De oplever samtidig en mangel på hjælpemidler, der kan gøre dem mere sikre i hverdagen. Smykkerne skal skabe en tryghed hos dem, der har det på, da de altid vil have et hjælperedskab på sig. Smykkerne er lavet pæne og stilrene for, at det ikke skal være opsigtsvækkende og på den måde risikere at give bæreren yderligere angst ved at tiltrække sig opmærksomhed omkring det. 

- Det har været virkelig fedt og lærerigt gennem hele processen. Det har givet erfaring, og det har givet os anerkendelse og en bekræftelse i, at det er en god idé, vi har, siger de om det at modtage et Mikrolegat. 

Før uddelingen havde Maiken Torp, Sofie Filtenborg og Freja Høegh samt de andre studerende fra de videregående uddannelser pitchet direkte foran et panel af eksperter, som efterfølgende skulle vurdere, om deres idé skulle modtage et Mikrolegat.  

Mikrolegat-modtagerne er: 

Calm Jewelry. Skive College – 25.000 kr. 
Kort om idé: Det er stilrene smykker, der virker beroligende mod angst ved hjælp af akupressur. 

Truck Buddy. Erhvervsakademi Aarhus – 25.000 kr. 
Kort om idé: Det er en social platform til ensomme lastbilchauffører, som kan danne sig et socialt netværk, hvor de kan skrive med andre, dele erfaringer, viden og aftale at mødes med hinanden. 

VORSA. Aarhus Universitet – 25.000 kr. 
Kort om idé: Produktet er et alarmsystem, der kommer med en advarsel, når en helikopter er ved at komme ud for et fænomen, der hedder VRS.

Kontakter

Kontakt: 
Calm Jewelry: Maiken Torp, Sofie Filtenborg og Freja Høegh, 61 30 31 19. 

Baggrund om Mikrolegat: Kontakt chefkonsulent Tilde Reffstrup, tilde@ffefonden.dk, 23 26 96 75.

Danish Entrepreneurship Festival

Danish Entrepreneurship Festival er Danmarks største event for innovation og entreprenørskab og årets hyldest til undervisning, der fremmer innovative tankegange og iværksætteri hos børn og unge.

Formålet er at skabe et rum og en kontakt mellem erhvervslivet og uddannelsessystemet, der giver elever og studerende mulighed for at modtage kvalificeret sparring og rådgivning på et tidligt stadie i deres entreprenørskabsproces. På festivalen vil de unge deltagere præsentere deres idéer for nogle af landets dygtigste erhvervsfolk, som står klar til at give feedback.

Om Fonden for Entreprenørskab

Fonden for Entreprenørskab vil inspirere børn og unge og give dem evnen til at tænke og agere entreprenant og innovativt, så de kan lykkes i en global og omskiftelig verden. Det gør Fonden ved at hjælpe skoler og uddannelser med at fremme entreprenante og innovative evner hos elever og studerende. Fonden fungerer desuden som nationalt videncenter for opsamling, udvikling og udbredelse af viden om entreprenørskabsundervisning på alle niveauer af uddannelsessystemet

Følg pressemeddelelser fra Fonden for Entreprenørskab

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Fonden for Entreprenørskab

Elever fra Roskilde Katedralskole og Ordrup Gymnasium vandt verdensmål-konkurrence for gymnasier10.12.2025 15:46:43 CET | Pressemeddelelse

Tre elever fra Roskilde Katedralskole løb onsdag med sejren og 10.000 kroner i Fonden for Entreprenørskabs landsdækkende innovationskonkurrence 'Global Goals Programme' for STX-elever fra hele landet. Samtidig vandt fire elever fra Ordrup Gymnasium Røde Kors' særpris i konkurrencen. Med udgangspunkt i FN's verdensmål har 840 STX-elever i efteråret forholdt sig til verdens udfordringer samt helt lokale udfordringer og udviklet kloge løsninger. Deres projekter har været en del af undervisningen i forskellige fag, og dertil har de deltaget i den landsdækkende konkurrence Global Goals Programme, der bliver afviklet i et samarbejde mellem Fonden for Entreprenørskab og Røde Kors. Vinderne blev Emilie, Andrea og Tilde fra 3.g på Roskilde Katedralskole. Deres idé tager udgangspunkt i deres egen hverdag som tjenere, idet de ønsker at lave en særlig tjenerhandske, der kan forebygge forbrændinger og smerter af at bære tallerkner. "Vi er virkelig glade for at vinde. Hele forløbet har været sjovt o

Herning-elever vinder to ud af tre priser til stor entreprenørskabsfestival26.11.2025 18:27:57 CET | Pressemeddelelse

Elever fra Herningssholm Erhvervsskole og Gymnasier vandt 1. plads i to ud af tre kategorier, da Danmarks Entreprenørskabsfestival løb af stablen i Sportscenter Herning onsdag. Her var omkring 1000 elever og studerende med deres lærere og undervisere, frivillige dommere, erhvervsfolk og Herning Kommunes borgmester samlet, da Danmarks Entreprenørskabsfestival blev afholdt af Fonden for Entreprenørskab. Elever fra HTX, HHX, STX, EUD og EUX mødte onsdag op i Sportscenter Herning med stande, idéer og entreprenørdrømme, da Fonden for Entreprenørskab afholdt Danmarks Entreprenørskabsfestival. Festivalen var opdelt i tre programspor for henholdsvis HTX, HHX, STX, EUD og EUX, hvor de mange elever var mødt op for at pitche deres idéer og få gode råd og sparring fra frivillige dommere fra erhvervslivet. Det hele kulminerede i en prisoverrækkelse, hvor de bedste idéer fra hvert program vandt 10.000 kroner. I to ud af tre programspor løb elever fra Herningsholm med 1. pladsen: Vinderen af Business

Odense-elever vinder iværksætterpris26.11.2025 17:30:08 CET | Pressemeddelelse

Elever fra Odense Tekniske Gymnasium vandt 1. pladsen i iværksætterkonkurrencen Tech Innovation Programme, da 2000 elever og studerende fyldte Sportscenter Herning op sammen med deres lærere og undervisere, frivillige dommere, erhvervsfolk og Herning Kommunes borgmester, under Danmarks Entreprenørskabsfestival, som blev afholdt af Fonden for Entreprenørskab. Elever fra HTX, HHX, STX, EUD og EUX mødte onsdag op i Sportscenter Herning med stande, idéer og entreprenørdrømme, da Fonden for Entreprenørskab afholdt Danmarks Entreprenørskabsfestival. Festivalen var opdelt i tre programspor for henholdsvis HTX, HHX, STX, EUD og EUX, hvor de mange elever var mødt op for at pitche deres idéer og få gode råd og sparring fra frivillige dommere fra erhvervslivet. Det hele kulminerede i en prisoverrækkelse, hvor de bedste idéer fra hvert program vandt 10.000 kroner. Vinderen i programmet tech Innovation Programme med 185 deltagende elever var eleverne Jonas, August og Meryem fra Odense Tekniske Gymn

Pædagog-studerende fra VIA i Aarhus rydder bordet i stor iværksætter-konkurrence25.11.2025 16:38:19 CET | Pressemeddelelse

Studernede fra VIA i Aarhus vandt begge iværksætterkonkurrencer for studenterstartups: 'grow up' og 'idékonkurrencen', da Fonden for Entreprenørskab afholdt Danmarks Entreprenørskabsfestival på Godsbanen i Aarhus. Studerende, undervisere og frivillige dommere fra erhvervslivet fyldte Godsbanen i Aarhus op med idéer, pitch og entreprenørskabsdrømme, da Fonden for Entreprenørskab afholdt Danmarks Entreprenørskabsfestival. Festivalen bestod blandt andet af de to iværksætterkonkurrencer for studerende på videregående uddannelser; 'idékonkurrencen' og 'grow up'. Mens førstnævnte henvender sig til studerende i den helt tidligere fase af deres idé og startup, henvender sidstnævnte sig til dem, der allerede har etableret virksomhed eller er kommet længere med deres idé forud for indeværende skoleår. Før vinderne kunne kåres, skulle de cirka 200 deltagende studerende pitche foran frivillige dommere fra erhvervslivet. Vinderen af idékonkurrencen blev: Cecilie Moeslund Hansen, 26 år fra VIA - Ent

Studerende fra Erhvervsakademi København og Københavns Professionshøjskole vinder iværksætterpriser17.11.2025 16:14:01 CET | Pressemeddelelse

Emma Stender fra Erhvervsakademi København og Kristian Toft Haagensen og Christine Rümenapp fra Københavns Professionshøjskole vandt iværksætterkonkurrencerne for studenterstartups, henholdsvis 'grow up' og 'idékonkurrencen', da Fonden for Entreprenørskab afholdt Danmarks Entreprenørskabsfestival. Studerende, undervisere, forskere, frivillige dommere fra erhvervslivet og uddannelses- og forskningsminister Christina Egelund fyldte Skulpturgaden på Statens Museum for Kunst op med idéer, pitch og entreprenørskabsdrømme, da Fonden for Entreprenørskab afholdt Danmarks Entreprenørskabsfestival. Festivalen bestod blandt andet af de to iværksætterkonkurrencer for studerende på videregående uddannelser; 'idékonkurrencen' og 'grow up'. Mens førstnævnte henvender sig til studerende i den helt tidligere fase af deres idé og startup, henvender sidstnævnte sig til dem, der allerede har etableret virksomhed eller er kommet længere med deres idé forud for indeværende skoleår. Før vinderne kunne kåres,

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye