Københavns Universitet      -        Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet

Professor: Vi skal ryste de unge med Big Bang og økosystemer

Del

Naturvidenskaben har et fuldstændig overset dannelsespotentiale – den kan være med til at forme unges identitet. Og naturvidenskaben fortjener derfor mere end den sekundære rolle, den spiller i dag. Lærere i udskolingen og gymnasiet skal åbne de unges øjne for det personlige og eksistentielle potentiale i de naturvidenskabelige fag, også fordi det måske kan give flere interesse for naturvidenskabelige uddannelser, argumenterer en professor fra Københavns Universitet.

Foto: Getty Images

Shakespeare, Kant, Rembrandt, højskolesang og puniske krige. Åndsvidenskaberne har en dominerende plads i vores traditionelle opfattelse af, hvad almendannelse er og i dens formål om at forme de unge til at blive hele mennesker.

Almendannelse har været et centralt begreb i den danske folkeskole og på ungdomsuddannelserne i over 200 år. Først efter år 2000 kom der fokus på naturvidenskabens rolle i almendannelsen. Men naturvidenskaben betragtes som et vedhæng, noget sekundært, som berettiges ved, at det er viden, du skal have for at løse samfundsproblemer og tage del i demokratiske debatter. Og der undervurderer vi naturvidenskabens dannelsespotentiale. Sådan lyder det fra professor Lars Ulriksen fra Institut for Naturfagenes Didaktik på Københavns Universitet.

”Den fremherskende forståelse er, at naturvidenskabelig dannelse skal klæde dig på til at kunne gøre noget ’udadtil’. Det afspejler sig i læreplanerne i folkeskole og gymnasium. At naturvidenskabelig viden skal bruges til at kunne gennemskue argumenter om fx klimamodeller og atomkraft eller til at opnå respekt for natur og miljø, som igen kan bruges til at fremme bæredygtighed. Og det er også vigtigt. Men det personlige potentiale er fuldstændig overset,” siger Lars Ulriksen, som i en forskningsartikel i tidsskriftet MONA [Visning af: Nr.3 (2023) (tidsskrift.dk)] argumenterer netop for dette synspunkt.

”Der er altså en dimension af dannelsesforståelsen, som ikke bliver dækket af den måde, som fagfolk og undervisere anskuer naturvidenskabelig dannelse i dag: Nemlig den del, som handler om dannelsen af individet gennem selvrefleksion og skuen indad – hvor man stiller spørgsmål som: Hvem er jeg? Hvad er det for en verden, jeg er i? Og hvem er jeg i verden?” siger Lars Ulriksen videre.

Kan åbne teenagernes øjne for naturvidenskaben

Og til at fundere over de mere filosofiske spørgsmål i livet har de naturvidenskabelige fag i den grad noget at byde på ifølge Lars Ulriksen:

”Der er masser af stof, som kan bruges til at ryste de unge. Astrofysikken er oplagt med emner som Big Bang og universets uendelighed. I matematikken og fysikken kan man erfare, at man selv kan analysere sig frem til objektive sandheder, at alt ikke er til forhandling. I biologien kan vores placering i økosystemet vække tanker om den helhed, vi mennesker indgår i. Hvordan kan det fx rykke vores forestilling om identitet, at vores celler hele tiden bliver nedbrudt og gendannet? Er man så alligevel den samme? Den slags eksistentielle spørgsmål kan være med til at forme en personligt,” siger han.

Hvis denne side af naturvidenskaben bliver sat i spil, har det både potentiale i form af den personlige, indadskuende del af almendannelsen, men også i form af at de unge vil få et mere nuanceret billede af de naturvidenskabelige uddannelser, pointerer Lars Ulriksen:

”Vi ved, at der er problemer med at fastholde interessen for naturfag og naturvidenskab hos børn, når de kommer i teenage-alderen. Man plejer at sige, at de da begynder at interessere sig meget for sig selv som menneske og gerne vil vide noget mere om især psykologi. Hvis man åbnede deres øjne for, at naturvidenskab faktisk godt kan give anledning til den slags subjektive overvejelser, kan man måske få fat i nogle af de elever, som man i øjeblikket ikke får fat i,” siger Lars Ulriksen.

Opråb til lærerne

Og det sparker bolden over til lærerne i udskolingen og på ungdomsuddannelserne, der som de første skal se potentialet i denne side af naturvidenskab, som ifølge Lars Ulriksen kan gøre eleverne klogere på sig selv på en anden måde, end de humanistiske fag kan.

”Der sker jo ikke automatisk dannelse bare ved at læse alle ordene i Hamlet eller Købmanden fra Venedig. Det handler jo om bearbejdning - at åbne sig for stoffet og at arbejde med at lade det komme ind. I de humanistiske fag er det bare mere implementeret og en mere integreret del af den forståelse, som underviserne har. Så det handler om at få skærpet blikket for, at det er også en relevant dimension af naturfagsundervisningen,” siger han.

Lars Ulriksen håber fagfolk vil begynde at gå til faget med dette in mente:

”Jeg tror ikke, at alt naturvidenskabeligt stof egner sig til det her. Men jeg opfordrer lærere og lærebogsforfattere til, at når de udvælger stof, emner eller eksempler, at de så spørger sig selv: Er der nogle steder, hvor jeg kan jeg få mine elever til at arbejde med nogle aspekter af faget, som åbner for de store identitetsdannende spørgsmål? Og kan jeg som lærer stille spørgsmål, som inviterer eleverne til at forbinde det naturvidenskabelige med dem selv som mennesker?” siger Lars Ulriksen.

Og her kan formen på undervisningen gøre en forskel, pointerer professoren:

”Undersøgelsesbaseret undervisning ville formentlig gøre gavn her. At man tilrettelægger undervisningen på en måde, så eleverne kommer til at arbejde mindre med færdige lukkede spørgsmål og besvarelser og mere med muligheden for at undersøge ting, selv stille spørgsmål med afsætning i en undren, så de kan forfølge en nysgerrighed. Der er visse oplevelser og tankeprocesser, som fungerer bedst, hvis der er en åbenhed i det,” lyder opfordringen til slut fra Lars Ulriksen.

[FAKTABOKS:] DANNELSE BESTEMT VED LOV

Både i Folkeskolens og de gymnasiale uddannelsers formålsparagraffer indgår dannelse. I gymnasieloven fremgår det mest eksplicit. Her beskrives de gymnasiale uddannelsers formål bl.a. således:

§ 1, Stk. 3 Uddannelserne skal have et dannelsesperspektiv med vægt på elevernes udvikling af personlig myndighed. Eleverne skal derfor lære at forholde sig reflekterende og ansvarligt til deres omverden: medmennesker, natur og samfund samt til deres udvikling. Uddannelserne skal tillige udvikle elevernes kreative og innovative evner og kritiske sans.

Nøgleord

Kontakter

Lars Ulriksen
Professor
Institut for Naturfagenes Didaktik
Københavns Universitet
hlk413@ku.dk
3532 0338

Maria Hornbek
Journalist
Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet
Københavns Universitet
maho@science.ku.dk
2295 4283

Billeder

Om Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet

Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet på Københavns Universitet – SCIENCE – er landets største naturvidenskabelige forsknings- og uddannelsesinstitution.

Fakultetets væsentligste opgave er at bidrage til løsning af de store udfordringer, som vi står overfor i en verden under hastig forandring med øget pres på bl.a. naturressourcer og markante klimaforandringer - både nationalt og globalt.

Følg pressemeddelelser fra Københavns Universitet - Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Københavns Universitet - Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet

Young researcher makes surprising methane discovery in Yukon glaciers: "Much more widespread than we thought"29.2.2024 10:47:31 CET | Press release

Global melting is prying the lid off methane stocks, the extent of which we do not know. A young researcher from University of Copenhagen has discovered high concentrations of the powerful greenhouse gas in meltwater from three Canadian mountain glaciers, where it was not thought to exist - adding new unknowns to the understanding of methane emissions from Earth’s glaciated regions.

Ung forsker gør overraskende fund af metan i bjerggletsjere: ”Meget mere udbredt end vi troede”29.2.2024 10:47:17 CET | Pressemeddelelse

Global afsmeltning er ved at skrue låget af til naturlige metankilder, som vi ikke kender omfanget af. Nu har den unge forsker, Sarah Elise Sapper fra Københavns Universitet, fundet høje koncentrationer af den potente drivhusgas i smeltevand fra tre canadiske bjerggletsjere, hvor man ellers ikke troede det fandtes. Fundet rejser nye spørgsmål om vores forståelse af metan-udslip fra Jordens isdækkede områder.

Robots, monitoring and healthy ecosystems could halve pesticide use without hurting productivity26.2.2024 13:04:24 CET | Press release

Smarter crop farming that combats weeds, insect pests and plant diseases by integrating modern technologies like AI-based monitoring, robotics, and next-generation biotechnology with healthy and resilient agricultural ecosystems: One Crop Health, a new research collaboration based at University of Copenhagen aims to reduce the use of pesticides by developing a sustainable agriculture for the future.

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye