Børnecancerfonden

Børnekræftforsker hædres med 250.000 kr. for sit arbejde med hjernetumorer hos børn

Del

Overlæge René Mathiasen fra Rigshospitalet modtager Henrik Hertz’ Forskningslegat på 250.000 kr. fra Børnecancerfonden for hans dedikation til forskning og behandling af børn med hjernetumorer. 

René Mathiasen, overlæge, Rigshospitalet
René Mathiasen, overlæge, Rigshospitalet Børnecancerfonden

Axelborgsalen i København dannede tirsdag aften rammen om Børnecancerfondens Forskningsdag 2023, hvor 130 forskere, læger, sygeplejersker og andre fra landets fire børnekræftafdelinger samt sponsorer og samarbejdspartnere var samlet for at sætte fokus på fondens arbejde med børnekræft. 

Her var der faglige oplæg om børnekræft, forskerbattle med unge forskere og uddeling af priser.

Aftenens helt store pris, Henrik Hertz’ Forskningslegatet, blev uddelt til overlæge René Mathiasen fra Rigshospitalet. Han blev hædret for sit mangeårige og dedikerede arbejde med forskning og behandling af børn med hjernetumorer.

”Gennem strategiske bevillinger fra Børnecancerfonden har René Mathiasen siden 2017 muliggjort flere videnskabelige projekter, og styrket samarbejdet både nationalt og internationalt. Samtidig han har bidraget til øget viden om forebyggelse inden for børnekræftområdet,” udtaler Børnecancerfondens direktør, Marianne Benzon Nielsen.

Med støtte fra blandt andre Børnecancerfonden har René Mathiassen bl.a. bidraget til at etablere en national biobank, der siden 2020 har samlet væv fra hjernetumorer, spinalvæske, blod og hud. Dette har åbnet op for flere studier af hjernetumorer uden neurokirurgisk intervention.

”Det er helt fantastisk. Det er en kæmpe ære for mig at få den her anerkendelse sammen med den gruppe, jeg samarbejder med, og at vi er med til at sætte fokus på børn med hjernetumorer,” udtaler René Mathiasen.

Med Henrik Hertz Forskningslegatet på 250.000 kr. vil René Mathiasen bruge pengene der, hvor de fortsat kan styrke det internationale samarbejde.

Der blev også uddelt hele to priser til ildsjæle, der arbejder for at gøre en stor forskel for børn med kræft. En fra det faglige miljø, sygeplejespecialist Gitte Petersen fra Rigshospitalet. Og der har indsamlet midler og skabt opmærksomhed til fordel for Børnecancerfonden, Jakob Bay fra FundRacers.

Om Henrik Hertz’ Forskningslegat
Henrik Hertz’ forskningslegatet med 250.000 kr. uddeles hvert andet år af Børnecancerfonden. Legatet skal anvendes til forskning eller studie/forskningsophold med fokus på børnekræft.

Legatet uddeles til en forsker(-gruppe) eller en person, der har gjort en ekstraordinær og dokumenteret indsats for børn med kræft i Danmark. Legatet skal anvendes til forskning eller studie/forskningsophold med fokus på børnekræft.

Henrik Hertz’ Forskningslegat er opkaldt efter nu pensionerede overlæge Henrik Hertz, som stiftede fonden i 1995.

Kontakter

Børnecancerfondens pressetelefon

Tlf:40184802

Billeder

Vinder af den faglige ildsjælspris, Gitte Petersen fra Rigshospitalet
Vinder af den faglige ildsjælspris, Gitte Petersen fra Rigshospitalet
Download
Vinder af ildsjælspris, Jakob Bay fra FundRacers
Vinder af ildsjælspris, Jakob Bay fra FundRacers
Download
Årets Henrik Hertz' Legatvinder, René Mathiasen fra Rigshospitalet
Årets Henrik Hertz' Legatvinder, René Mathiasen fra Rigshospitalet
Download
Børnecancerfondens Forskningsdag 2023 i Axelborgsalen i København
Børnecancerfondens Forskningsdag 2023 i Axelborgsalen i København
Download

Links

Om Børnecancerfonden

Børnecancerfonden skaber bedre vilkår for børn med kræft. Vores mål er, at ingen børn skal dø af kræft og alle skal overleve til et liv uden senfølger.

Hovedparten af vores midler går til forskning og desuden til støtte af kræftsyge børn og deres familier bl.a. med psykologhjælp, rekreationsophold, legater samt oplysning om børnekræft.

Børnecancerfonden er den eneste organisation i Danmark, der udelukkende arbejder med børnekræft. 

Læs mere på boernecancerfonden.dk

Følg pressemeddelelser fra Børnecancerfonden

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Børnecancerfonden

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye