Fiskeristyrelsen får ny direktør
29.11.2023 13:00:00 CET | Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri | Pressemeddelelse
Kenneth Joensen tiltræder den 1. januar 2024 som ny styrelsesdirektør i Fiskeristyrelsen. Han erstatter Nanna Møller, som er blevet direktør i Trafikstyrelsen.
Kenneth Joensen kommer fra en stilling som fagdirektør i Skattestyrelsen, hvor han har været leder af direktørområdet Selskab med ca. 950 medarbejdere. Han har derudover i perioden 2015-2018 været juridisk direktør i Finans Danmark.
Minister for Fødevarer, landbrug og fiskeri Jacob Jensen (V) udtaler:
”Jeg er meget glad for, at Kenneth Joensen har takket ja til at blive Fiskeristyrelsens nye direktør. Fiskeriet er et af de ældste erhverv i Danmark, som i øjeblikket står i en opbrudstid med færre kvoter og faldende fiskebestande i vores farevande. Samtidigt arbejder Fiskerikommissionen i øjeblikket på anbefalinger til fremtidens fiskeri. Så der er nok at tage fat på, og jeg er sikker på, at Kenneth er den rette til at videreføre og styrke det vigtige arbejde, som styrelsen skal levere hver eneste dag.”
Kenneth Joensen udtaler:
”Jeg kender fiskeriet som et både stolt og traditionsrigt erhverv. Lige nu befinder fiskeriet sig i en tid, hvor særligt Brexit og færre kvoter har gjort det vanskeligere for mange. Men det er også en tid med muligheder for dansk fiskeri, og jeg glæder mig meget til at stå i spidsen for Fiskeristyrelsen, for sammen med styrelsens mange dedikerede medarbejdere at løse de vigtige opgaver, der venter forude. Ikke mindst, når vi inden længe modtager Fiskerikommissionens anbefalinger til fremtidens fiskeri. Fiskeristyrelsen har gennemgået en stor og vigtig udvikling de seneste år, og jeg vil gøre mit allerbedste for at fortsætte den kurs, hvor også dialogen med erhvervets mange interessenter vil være i højsædet”.
CV for Kenneth Joensen
Kenneth Joensen er 50 år og uddannet cand.jur.
2018-2023 Fagdirektør i Skattestyrelsen
2015-2018 Juridisk direktør i Finans Danmark
2012-2015 Chefjurist Arbejdsmarkedets i TillægsPension
2008-2012 Juridisk chef (vicepolitimester) i Rigspolitiet
2007-2008 Sekretariatschef i Rigspolitiet
Følg pressemeddelelser fra Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri
To år med markante fremskridt for dyrevelfærden9.2.2026 06:59:00 CET | Pressemeddelelse
I dag er det præcis to år siden, Danmarks første dyrevelfærdsaftale blev indgået. Allerede nu er 23 ud af aftalens 31 tiltag ført ud i livet – og flere er på vej.
Åbning af støtteordning letter produktionen af dansk frugt og grønt i fremtiden6.2.2026 07:30:00 CET | Pressemeddelelse
Danske gartnerier kan nu søge støtte til kompensation for udgifter som følge af indførelsen af CO₂-afgiften på industrien. Det sker, fordi den nye støtteordning målrettet produktion af dansk frugt og grønt åbner for ansøgninger.
Historisk løft til forskning i planteforædling19.1.2026 11:00:00 CET | Pressemeddelelse
Danmark investerer massivt i udviklingen af fremtidens afgrøder. Med en samlet bevilling på 200 mio. kr. får forskningen i planteforædling det største løft nogensinde. Det sker i forlængelse af den netop vedtagne aftale om nye genomteknikker i EU.
Grønland og Danmark drøfter et styrket samarbejde på fødevareområdet15.1.2026 12:09:49 CET | Pressemeddelelse
Fødevareminister Jacob Jensen (V) og Naalakkersuisoq for Fiskeri, Fangst, Landbrug og Selvforsyning Peter Borg har holdt møde i København for at drøfte et styrket samarbejde.
Minister udfaser fiksering af søer1.1.2026 08:01:00 CET | Pressemeddelelse
Årsskiftet er en milepæl i arbejdet for bedre dyrevelfærd i grisestaldene i Danmark. Den 1. januar 2026 træder en ny bekendtgørelse i kraft, der skal udfase fiksering af søer i farestalde.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum