Ny undersøgelse: Mere end hver femte dansker mener, at skrabekalenderen er vigtigere end tre af de største juletraditioner

I snart tre årtier har Quicks juleskrabekalender været fast inventar i den danske juletradition, og i år er der trykt knap 2,4 millioner juleskrabekalendere. Skrabe-traditionen har bevaret sin popularitet gennem tykt og tyndt, og i dag kender 9 ud af 10 voksne danskere til juleklassikeren, der efterhånden kan kaldes en institution i den danske julemåned.

Juleskrabekalenderens status som juletradition bliver også slået fast i en ny undersøgelse for Danske Spil udført af YouGov. Den viser, at hele 23 procent af de adspurgte danskere anser kalenderen som vigtigere end risalamande. Når det kommer til både hjemmelavet julekonfekt og brune kartofler, mener 22 procent af de adspurgte, at de er mindre vigtige juletraditioner end at skrabe de 24 felter på den røde juleskrabekalender.

"Tallene peger på, at skrabekalenderen er meget mere end et skrabespil. Den er en fast juletradition, der afspejler vores måde at fejre jul på med hygge, spænding og forventningens glæde, og vi kan se, at skrabekalenderen for hver femte dansker er vigtigere end både risalamanden, den hjemmelavede konfekt og de brunede kartofler. Vi skal selvfølgelig ikke konkurrere med de andre traditioner i julen, for de er alle vigtige for danskerne, men vi er stolte af den betydning, som danskerne tillægger vores ikoniske julekalender,” siger Malene Mølgaard, adm. direktør hos Danske Lotteri Spil, som står bag Quick.

Dansk juleklassiker 

Hvert år fyldes der intet mindre end 23 ton Quick-skrabekalendere på butikshylderne i hele landet op til jul. Heraf finder mere end 2 millioner kalendere vej til de danske hjem før jul, hvor 59 procent af danskerne over 18 år har mindst én julekalender. Det kan også hænge sammen med, at 42 procent får en juleskrabekalender i adventsgave.

Kalenderen, der så dagens lys i 1994, formåede allerede i sit første år at sælge omkring en million eksemplarer, og prisen på 50 kroner er den samme som dengang. Der er grundlæggende ikke er ændret på selve kalenderen i snart 30 år, hvilket kan være med til at forklare populariteten.

“Juleskrabekalenderen er blevet fast inventar i den danske jul, og selve skrabeloddet med julemotivet i midten er mere eller mindre det samme som i 1994, men vi har tilføjet adventsspillet og bonusfeltet ved siden af de 24 felter. Det er et simpelt skrabelod, som er lavet til, at man kan tage sig god tid og hygge sig med over lang tid, og som naboen også har – så helt ydmygt tror vi på, kalenderen er med til at sætte nogle samtaler i gang mellem folk. Derfor er kalenderen for mange danskere blevet en vaskeægte juleklassiker,” siger Malene Mølgaard.

Hovedgevinsten har altid været 1 million kroner, og i dag er der præmier på ned til 50 kroner på hvert tredje lod. 

Fakta om Danske Spils og Quicks juleskrabekalender

• Hvert år bliver der solgt mere end 2 millioner Quick-skrabekalendere.
• Der er vundet i alt 72 millioner kroner i førstepræmier siden 1994.
• Hovedgevinsten har altid været 1 million kroner. Der er hvert år fem eksemplarer med hovedgevinst på 1 million kroner, og i dag er der gevinster på ned til 50 kroner og på hvert tredje lod i gennemsnit. Fra 1994 til 2012 var der to hovedgevinster, og fra 2013 og frem har der været fem.
• I kalenderens første år, 1994, solgte den ca. 1 million eksemplarer. Dengang kostede kalenderen det samme som i dag: 50 kroner.
• Udover skrabekalenderen til 50 kroner, tilbyder Danske Spil også andre juleskrabelodder: Pakkejagt til 100 kroner, Den store julekalender til 150 kroner, Til og fra-kort til 10 kroner og bogstavspillet Juletræ til 30 kroner.
• Ni ud af ti voksne danskere kender julekalenderen.
• Knap halvdelen af danskerne har prøvet at skrabe forud på kalenderen.
• Danske Spils skrabekalender skal i julen 2023 for første gang udstilles på Nationalmuseet og indgå i en udstilling om julens traditioner.

Lokale vinder facts

Der er vundet to gange i Bilka Næstved, hhv. i 2009 og 2013

Der er vundet to gange i Skaaning Vin i Rødovre med 22 års mellemrum, hhv. i 1996 og i 2018

Der er vundet 1 gang på Grønland, i Brugsen i Nanortalik i 2013

Der er vundet 4 gange på Bornholm, i Neksø i 1997, i Svaneke i 2000 og i Rønne i 2016 og 2018.

Hovedpræmier siden 1994 fordelt på regioner (og Grønland)

Hovedstaden: 26

Midtjylland: 15

Nordjylland: 5

Sjælland: 13

Syddanmark: 12

Grønland: 1