1,1 millioner pensionister får højere pension fra nytår
29.11.2023 09:00:00 CET | ATP | Pressemeddelelse
1,1 millioner pensionister i Danmark får fra årsskiftet mere i pension fra ATP. ”ATP er så økonomisk robust, at vi igen kan give pensionerne et økonomisk løft og dermed gøre dagligdagen hos kernen af vores medlemmer lidt lettere,” siger ATP’s adm. direktør Martin Præstegaard.

Efter en mærkbar stigning i inflationen hæver ATP den pension, der udbetales til 1,1 mio. danske pensionister. ATP Livslang Pension løftes 3 pct. for alle pensionister i ATP’s medlemskreds fra 1. januar 2024. ATP-pensionen vokser dermed til 16.500 kr. for et gennemsnitligt medlem på pension.
Det er to år siden, at ATP-pensionen sidst blev forhøjet, dengang med 4 pct. og for alle medlemmer. Denne gang gælder stigningen alene pensionister med ATP-pension – en særskilt manøvre, som senest blev foretaget i 2015, hvor også udelukkende pensionisterne fik hævet deres ATP-pension.
Pensionister har størst behov
ATP har regler for, hvordan ATP’s bestyrelse skal vurdere, om der er penge nok til at hæve pensionerne, enten for samtlige 5,6 mio. medlemmer, eller for pensionisterne alene.
”ATP’s økonomi er stærk. Derfor kan vi løfte udbetalingen til dem, der har ATP tættest inde på livet: pensionisterne. I den gruppe er mange af de danskere, der virkelig har mærket de senere års stigende inflationen presse pengepungen. Det er rart, at vi kan bidrage til at lette økonomien for netop pensionisterne,” siger Martin Præstegaard, adm. direktør i ATP.
Det er femte gang på 10 år, at pensionisterne får hævet deres livslange og løbende ATP-pension. For ATP er ambitionen, at udbetalingen følger med prisudviklingen i samfundet, så pensionisternes købekraft er lige stærk uanset inflationen.
”Vi har alle sammen mærket, hvordan priserne er steget voldsomt de seneste år. Med det her løft bliver det lidt lettere at være pensionist i en tid, hvor inflationen har været tydelig. Vi lukker ikke hele det hul i økonomien, som den enkelte har oplevet efter en inflation på næsten 10 pct. i 2022. Det er der ingen pensionsordninger, der kan. Men vi går så langt, vi kan for at sikre pensionisterne lidt mere at gøre godt med i dagligdagen,” siger Martin Præstegaard.
Tryghed og forudsigelighed
ATP’s pension udgør sammen med folkepensionen den såkaldte ”grundpension” i Danmark. ATP-pensionen udbetales fra folkepensionsalderen og livet ud, uanset hvor gamle danskerne bliver. Er man pensionist i 20 år, kommer fire års udbetalinger af ATP-pension fra de penge, man selv har indbetalt løbende over sit arbejdsliv. De resterende knap 16 års udbetalinger skyldes den fælles pulje i ATP og det afkast, som ATP har skabt herpå.
”For ATP er tryghed i højsædet. Vores udbetaling supplerer folkepensionen og kommer alle til gavn, men pengene fra ATP er særligt vigtige for de godt 400.000 danske pensionister, der i dag lever alene af dem og de offentlige pensioner. For de 400.000 mennesker betyder en højere ATP-pension meget i den daglige økonomi,” siger Martin Præstegaard.
Fakta:
- ATP Livslang Pension er en kollektiv pensionsordning, der omfatter næsten alle danskere.
- 5,6 millioner danskere er medlemmer af ATP, heraf 1,1 millioner pensionister.
- Den gennemsnitlige pensionist får i dag udbetalt 16.000 kr. om året i ATP Livslang Pension.
- Den maksimale udbetaling i ATP-pension er i 2023 på 27.300 kr. Her har medlemmerne indbetalt fra de var 18 år og hele livet.
10 års udvikling i ATP-pensionsudbetalinger til pensionister og inflation
|
2014 |
2015 |
2016 |
2017 |
2018 |
2019 |
2020 |
2021 |
2022 |
2023 |
|
|
ATP-bonus til pensionister i pct. |
1,5 |
1,5 |
0 |
1 |
0 |
0 |
0 |
4 |
0 |
3 |
|
Inflation i pct. |
0,1 |
0,3 |
0,3 |
0,8 |
0,7 |
0,8 |
0,4 |
3,4 |
9,6 |
1,4* |
*2023 er opgjort år til dato
Kontakter
Søren SpringborgHead of External Media RelationsATP Presse
Tlf:+45 20194170sosp@atp.dkGerd BuchhavePresserådgiver i Pensions- og Investeringsforretningen
Tlf:+45 24990911geb@atp.dkATP Koncernen er Danmarks største pensionsselskab og administrationshus. Vi løser opgaver for næsten alle borgere og virksomheder i Danmark. ATP Livslang Pension er en kollektiv ordning med 5,6 mio. medlemmer. Vores opgave er at sikre gode, stabile pensioner, så danskerne har lidt mere at leve for den dag, de går på pension. Derudover sikrer vi udbetaling af en række velfærds- og sikringsydelser. To ud af tre velfærdskroner, der udbetales i Danmark, kommer fra ATP Koncernen. Sammenlagt udbetaler vi over 300 mia. kr. om året på vegne af staten, kommunerne og arbejdsmarkedets parter.
Følg pressemeddelelser fra ATP
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra ATP
Næsten 20 procent flere i Region Syddanmark fik seniorpræmie for at arbejde videre efter pensionsalderen1.10.2026 07:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Flere borgere i Region Syddanmark arbejder så meget efter folkepensionsalderen, at de opfylder kravene til seniorpræmien - en skattefri præmie til seniorer, der arbejder videre efter pensionsalderen. I 2025 fik 2.191 personer i regionen udbetalt den første seniorpræmie. Det er 19 procent flere end året før.
16 procent flere i Region Nordjylland fik seniorpræmie for at arbejde videre efter pensionsalderen1.10.2026 07:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Flere borgere i Region Nordjylland arbejder så meget efter folkepensionsalderen, at de opfylder kravene til seniorpræmien - en skattefri præmie til seniorer, der arbejder videre efter pensionsalderen. I 2025 fik 1.125 personer i regionen udbetalt den første seniorpræmie. Det er knap 16 procent flere end året før.
16 procent flere i Region Midtjylland fik seniorpræmie for at arbejde videre efter pensionsalderen1.10.2026 07:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Flere borgere i Region Midtjylland arbejder så meget efter folkepensionsalderen, at de opfylder kravene til seniorpræmien - en skattefri præmie til seniorer, der arbejder videre efter pensionsalderen. I 2025 fik 2.565 personer i regionen udbetalt den første seniorpræmie. Det er 16 procent flere end året før.
Næsten 25 procent flere i Region Sjælland fik seniorpræmie for at arbejde videre efter pensionsalderen1.10.2026 07:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Flere borgere i Region Sjælland arbejder så meget efter folkepensionsalderen, at de opfylder kravene til seniorpræmien - en skattefri præmie til seniorer, der arbejder videre efter pensionsalderen. I 2025 fik 1.879 personer i regionen udbetalt den første seniorpræmie. Det er godt 23 procent flere end året før.
Næsten 20 procent flere i Region Hovedstaden fik seniorpræmie for at arbejde videre efter pensionsalderen1.10.2026 07:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Flere borgere i Region Hovedstaden arbejder så meget efter folkepensionsalderen, at de opfylder kravene til seniorpræmien - en skattefri præmie til seniorer, der arbejder videre efter pensionsalderen. I 2025 fik 3.591 personer i regionen udbetalt den første seniorpræmie. Det er 18 procent flere end året før.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum