Miljøminister: Nyt projekt ved Gl. Maglemølle skal bane vejen for at få ørreden tilbage i Susåen
28.11.2023 10:30:00 CET | Miljø- og Ligestillingsministeriet | Pressemeddelelse
Næstved Kommune har fået tilsagn på 2,1 mio. kr. til en forundersøgelse af fjernelse af spærringen ved Gl. Maglemølle. Projektet skal være med til at undersøge muligheden for at få Susåen tilbage i god økologisk tilstand og bringe ørreden tilbage i Susåen, siger miljøminister Magnus Heunicke
I Næstved By ligger Gl. Maglemølle, som er en del af resterne af byens papirfabrik, der i 1972 blev flyttet til Næstved Havn. I dag udgør Gl. Maglemølle i Rådmandshaven en spærring i begyndelsen af Susåen, lige før den løber ud i Karrebæk Fjord.
Gl. Maglemølle er Danmarks tredjestørste spærring målt på, hvor mange kilometer vandløb, den blokerer for. Fjernelsen af spærringen vil være til stor gavn for vandrende fisk som blandt andet ørreden, som spærringen forhindrer i at nå frem til deres gydepladser.
Det glæder derfor miljøminister Magnus Heunicke, at Næstved Kommune nu har fået tilsagn om et tilskud på over 2,1 mio. kr. til en forundersøgelse af et projekt, hvor man vil fjerne spærringen.
”Projektet har en stor betydning for vandmiljøet og fiskebestanden i Susåen, da Gl. Maglemølle spærrer for fisk og smådyrs adgang. Forundersøgelsen er et vigtigt skridt på vejen til at realisere projektet, som skal være med til at få Susåen i god økologisk tilstand og bringe ørreden tilbage,” siger Magnus Heunicke.
I Næstved Kommune ser borgmester Carsten Rasmussen (S) frem til at komme i gang med den grundige forundersøgelse i starten af næste år.
”Susåen er hjerteblod i Næstved Kommune og omdrejningspunkt for både byen og naturen. I dag er den nederste del dog mere sø end å på grund af spærringen. Jeg er derfor glad for, at vi kan lave en grundig forundersøgelse, så vi kan finde ud af, om vi kan få Susåen til at suse igen,” siger borgmester Carsten Rasmussen (S).
Forundersøgelsen skal afdække de tekniske muligheder for at fjerne spærringen og den sø, som spærringen har skabt. Det vil sikre fri passage for fisk og smådyr og genskabe vandløbets naturlige faldforhold. Som en del af projektet vil man etablere sten- og grusbanker, som er vigtige levesteder for smådyr og alger og gydesteder for fisk.
Tilskuddet til forundersøgelsen kommer fra en vandløbsordning, som administreres af Fiskeristyrelsen og Miljøstyrelsen. Ordningen er delvist er finansieret af EU-midler fra den europæiske Hav-, Fiskeri- og Akvakulturfond (EHFAF).
Gl. Maglemølle er en af de største af de ca. 750 vandløbsspærringer, der skal fjernes som led i Vandområdeplan 3. Vandområdeplanen er den samlede plan for de mange indsatser, der skal forbedre tilstanden i søer, vandløb og langs kyster og fjorde frem mod 2027. Planerne skal blandt andet bidrage til at nedbringe udledningen af kvælstof med 10.400 tons årligt.
Yderligere oplysninger:
Presserådgiver i Miljøministeriet, Sarah Scheer Pedersen, presserådgiver, tlf.: 20 91 59 01, mail: sscpe@mim.dk
Følg pressemeddelelser fra Miljø- og Ligestillingsministeriet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Miljø- og Ligestillingsministeriet
Regeringen afsætter 14,9 mia. kroner til en national plan for kystbeskyttelse af Danmark23.2.2026 13:00:54 CET | Pressemeddelelse
Med Klimatilpasningsplan II vil regeringen indføre et nyt paradigme for kystbeskyttelse af Danmark. En ny statslig investeringsplan med 14,9 mia. kroner, der skal hjælpe kommunerne med at sikre Danmarks kyster mod den nye klimavirkelighed med hyppigere stormfloder og vildere vejr.
Invitation til pressemøde om National plan for kystbeskyttelse af Danmark – Klimatilpasningsplan II23.2.2026 08:42:00 CET | Presseinvitation
National plan for kystbeskyttelse af Danmark – Klimatilpasningsplan II præsenteres i dag kl. 13.00 i Miljø- og Ligestillingsministeriet.
Regeringen opretter og investerer 254 mio. kr. i nyt nationalt vandkatastrofeberedskab20.2.2026 11:15:48 CET | Pressemeddelelse
For at styrke beredskabet i vandsektoren, har regeringen besluttet at oprette et vandkatastrofeberedskab. Beredskabet skal investere i materiel som tanke, generatorer og pumper til rensning af vand, og der oprettes et beredskabscenter i Miljøstyrelsen med 24/7 vagtordning.
Nyt lovforslag skal skære op til 30 procent af gebyr på glasemballage18.2.2026 07:00:00 CET | Pressemeddelelse
Regeringen sender nu et lovforslag i høring, der fastsætter en ny model for producentgebyret, så virksomhederne er sikret en gennemsigtig og fast pris for kommunernes håndtering af emballageaffald. Lovforslaget skal sænke prisen for emballage, herunder særligt prisen på glas.
Miljøminister vil skabe mere fleksible regler for kommunalt forbud mod ældre brændeovne10.2.2026 14:28:00 CET | Pressemeddelelse
Miljøministeren foreslår en ny dispensationsordning for det kommunale brændeovnsforbud, der skal give kommunerne større fleksibilitet og sikre, at ældre brændeovne, som opfylder samme udledningskrav som modeller installeret efter 1. juni 2008, kan fritages for forbud.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum