De Regionale Kunstfonde støtter 47 lokale projekter
Med hjælp fra De Regionale Kunstfonde bliver 47 nye kunst- og kulturprojekter ført ud i livet i 2024. Projekterne er spredt rundt i landet, og i år udforsker mange en spændende kobling mellem kunst, kultur og natur.

De 47 udvalgte kunst- og kulturprojekter modtager samlet ca. 7 mio. kr. i støtte fra De Regionale Kunstfonde, som består af Den Jyske Kunstfond og Øernes Kunstfond. Fondene støtter udviklingen af kunstmiljøer og kunstvirksomheder og har særligt fokus på, at kunststøtten når ud i hele Danmark.
Bestyrelsesleder Jakob Bonderup, Den Jyske Kunstfond, siger:
”Årets ansøgningsrunde i Den Jyske Kunstfond viser en åbenlys øget interesse for at ansøge sammenlignet med sidste år. Vi ser også en større geografisk spredning i ansøgningerne, samtidig med at en større andel af ansøgningerne baseres på mere solide og konstruktive kunstneriske partnerskaber.”
Bestyrelsesleder Sarah Smed, Øernes Kunstfond, siger:
”I Øernes Kunstfond ser vi mange spændende projekter med krydsbefrugtninger mellem kunst, kultur og natur. Flere projekter kredser om både borgerinddragelse og sociale fællesskaber. Der er ambitioner, nytænkning og kvalitet i både store og små projekter.”
Eksempler på støttede projekter
Den Jyske Kunstfond har bl.a. støttet ’Naturvidenskaben – besøgt af et andet blik’, hvor kunstneren Birgit Bjerre over tre uger vil arbejde med tegninger og objekter i Naturhistorisk Museums offentligt tilgængelige lokaler i Aarhus.
I Rold Skov gennemfører udstillingsstedet Fraktal i Skørping projektet ’Biotopia - Ventesal for kunst og poesi’, en udstilling og mødested med inspiration i skoven, hvor kodeordet er sameksistens.
I Esbjerg vil ’Folk og Fæstival’ præsentere bands og artister inden for nichemusikken, herunder folk-, roots-, word- og hybrid-genrer, og vil samtidig skabe en sammenhæng mellem kulturelle aktører i Esbjerg.
Øernes Kunstfond har bl.a. støttet lyd- og vandre-teaterforestilling ’Vi, de druknede’ i Marstal, der arrangeres af BaggaardTeatret med udgangspunkt i Carsten Jensens roman.
’Jord, Himmel og Måne’ er et eksperiment med kunst og arkæologi, hvor tre såkaldte ’Måneborde’ vil udgøre en kunstnerisk fortolkning af begrebet tid. Kunstværket er skabt af billedkunstner Christian Vind og skal indgå i vandreruten Tidslinjen i den nye bydel Køge Nord.
På Bornholm bliver Østermaries Lokalarkiver gjort levende i et tværæstetisk kunstprojekt med lyd og billeder skabt af fotokunstner Anne Lass og lyd-dokumentarist Jon Hallur i en workshop for unge, samt gennem en sommerudstilling og lydvandring i byen.
Fakta om De Regionale Kunstfonde
Øernes Kunstfond støtter 19 projekter, mens Den Jyske Kunstfond støtter 28 projekter. Alle medlemmer af Den Jyske Kunstfond og Øernes Kunstfond er udpeget af kulturministeren. De to kunstfonde uddeler hvert år cirka syv millioner kroner.
Se samlet liste over projekter støttet af Den Jyske Kunstfond og læs mere om fonden
Se samlet liste over projekter støttet af Øernes Kunstfond og læs mere om fonden
Nøgleord
Kontakter
Slots- og Kulturstyrelsens pressetelefon(modtager ikke SMS)
Tlf:22 61 19 95Følg pressemeddelelser fra Slots- og Kulturstyrelsen
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Slots- og Kulturstyrelsen
209 millioner kroner i bibliotekspenge er fordelt7.4.2025 10:13:15 CEST | Pressemeddelelse
Slots- og Kulturstyrelsen har i dag udbetalt bibliotekspenge til 10.226 forfattere, oversættere, illustratorer, billedkunstnere, komponister m.fl. Der er i år afsat i alt 209 millioner kroner i bibliotekspenge på finansloven.
Tidligere entreprenørskole i Ebeltoft fredes4.3.2025 07:00:00 CET | Pressemeddelelse
Efter indstilling fra Det Særlige Bygningssyn har Slots- og Kulturstyrelsen truffet afgørelse om at frede den tidligere entreprenørskole i Ebeltoft.
Seks særlige bøger til børn og unge er nomineret til Kulturministeriets Forfatter- og Illustratorpris6.2.2025 10:02:59 CET | Pressemeddelelse
Årets nominerede til Kulturministeriets Forfatter- og Illustratorpris for børne- og ungdomsbøger sætter ord på og illustrerer mange af de følelser, der går igen gennem i livet – om man er barn, ung eller voksen.
De 10 mest opsigtsvækkende arkæologiske fund i 202429.1.2025 07:01:20 CET | Pressemeddelelse
Årets Top 10 over arkæologiske fund byder blandt andet på sjældne grav- og hustyper i Østdanmark fra den yngre stenalder, vigtige depot- og gravfund fra jernalderen og vikingetiden samt genstandsrige lossepladslag, der giver et unikt indblik i hverdagslivet i 1700-tallets København.
Stærke danske aktører er valgt til at stå bag kulturprogram under Danmarks EU-formandskab8.1.2025 11:20:00 CET | Pressemeddelelse
Med et tilskud på 2,5 mio. kr. fra et open call skal en række danske kulturaktører med Kulturmødet Mors i spidsen stå for kulturprogrammet under Danmarks EU-formandskab i 2025.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum