Hjørring Kommune

Hjørring Kommune ansætter direktør til ny forvaltning for Børn og Arbejdsmarked

Del

Det bliver Maj Skårhøj, der får til opgave at stå i spidsen for en ny helhedsorienteret Børne- og Arbejdsmarkedsforvaltning i Hjørring kommune.

Foto af Maj Skårhøj
Maj Skårhøj Foto: Hjørring Kommune

Med Majs ansættelse pr. 1. januar 2024 vil Hjørring Kommune igen kunne operere med en komplet direktion.

Maj har gennem de seneste ni år bestredet forskellige ledende poster i Region Nordjylland – senest som vicedirektør i psykiatrien med særlig fokus på børn og unge, tværsektorielt samarbejde og digitalisering. Med det og meget mere i bagagen, er Maj den helt rette person til at stå i spidsen for udvikling og drift af Hjørring Kommunes nye Børn- og Arbejdsmarkedsforvaltning, der med sine service- og myndighedsområder rammer direkte ind i hjertet af den kommunale kernevelfærd.

– Det er med stor forventning og glæde, at vi snart kan byde Maj Skårhøj velkommen ombord. Med et flot sæt kompetencer og bred erfaring vil Maj udfylde rollen som en stærk leder i spidsen for vores nye samlede forvaltning for Børn og Arbejdsmarked, der skal navigere i et hav af komplekse opgaver – lige fra vores mindste borgere til vores største virksomheder. Forvaltningen skal bidrage til varige positive forandringer for de borgere og virksomheder, vi er sat i verden for, udtaler Borgmester Søren Smalbro.

Også kommunaldirektør Leif Johannes Jensen ser frem til at kunne byde Maj velkommen og til igen at kunne stille med fuld bemanding på alle poster i direktionen:

– Jeg glæder mig til et tæt og konstruktivt samarbejde med Maj i direktionen, hvor vi, ud fra et helhedsperspektiv på kommunens udfordringer, kan sikre sammenhængen i vores indsatser. Jeg er overbevist om, at Majs kompetencer og engagement vil være en værdifuld tilføjelse til direktionen, så vi med fælles indsats kan udvikle Hjørring Kommune."

Maj Skårhøj selv ser frem til at trække i arbejdstøjet og blive en del af holdet:

– Hjørring Kommune ligger nok i vandkanten af Danmark, men når det kommer til at tænke nyt og turde gå nye veje, ligger Hjørring absolut centralt. Jeg glæder mig til at blive en del af en organisation, der hver dag gør en forskel for borgerne i Hjørring Kommune, og jeg vil gerne bidrage til den nytænkning og handlekraft, organisationen er kendetegnet af. Både som del af direktionen og sammen med ledere og medarbejdere på børne-, arbejdsmarkeds- og fritidsområderne.

Privat bor Maj på et aktivt landbrug ved landsbyen Nøvling, 10 minutter sydøst for Aalborg. Hun er gift med Valther, der driver landbruget, og sammen har parret tre børn i teenagealderen.

Nøgleord

Kontakter

Om Hjørring Kommune

Hjørring Kommune er med sine knap 65.000 indbyggere den næst største kommune i Nordjylland. Du finder os centralt placeret i Vendsyssel og dermed i centrum af Skandinavien og Nordeuropa. Klik dig videre og bliv meget klogere på Hjørring Kommune.

Følg pressemeddelelser fra Hjørring Kommune

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Hjørring Kommune

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye