TUBA

TUBA reddet i København

Del

Socialudvalget i Københavns Kommune har netop besluttet at droppe stort set hele besparelsen på TUBA, der tilbyder gratis og specialiseret terapi til børn og unge, der er vokset op i misbrug. TUBA stod ellers til at miste hele sin bevilling på 4,1 mio. kr. om året. TUBA er lettet over beslutningen, der betyder, at unge over 25 år fortsat kan få den behandling, de har brug for.

Illustration: Huskmitnavn

”Jeg er både glad og lettet over Socialudvalgets beslutning om at droppe stort set hele besparelsen på unge, der er vokset i familier med et alkohol- eller stofmisbrug. Udvalgets beslutning betyder, at TUBA fortsat kan tilbyde gratis behandling til unge i målgruppen over 25 år, og det er virkelig fantastisk. De unge har hårdt brug for behandlingen i overgang til voksenlivet,” udtaler TUBAs landsleder, Kåre Skarsholm, og fortsætter:

”Det har været dejligt at se, hvordan partierne har samarbejdet på tværs for at finde en løsning. De har givet sig hver især og vist vilje til at indgå kompromisser. Det er virkelig opmuntrende. Og det har været rørende at mærke den kæmpe opbakning og kærlighed fra københavnerne til TUBA. Det vil jeg gerne benytte lejligheden til at sige tusinde tak for!” siger Kåre Skarsholm.

Københavnerforslag skal sikre hjælp til alle børn og unge

Samtidig med at man i TUBA gælder sig over, at det lykkedes at undgå besparelserne, er man bekymret for, om besparelserne kan vende retur på et senere tidspunkt. Derfor følger Kåre Skarsholm med spænding et borgerforslag, som fire unge, der har fået hjælp i TUBA, har taget initiativ til. Borgerforslaget (et såkaldt Københavnerforslag) vil indføre en behandlingsgaranti for unge i København, der er vokset op i familier med misbrug.

”Man vælger ikke selv sine forældre – og dermed heller ikke hvilke vilkår man vokser op under. Derfor er det kun rimeligt, at unge, der vokser op i en familie med rusmiddelproblemer, får samme ret til behandling, som deres forældre har. Sådan er det desværre ikke i dag. Derfor glæder jeg mig over, at en gruppe unge nu har stillet et forslag om behandlingsgaranti for børn og unge, der er vokset op i familier med misbrug,” fortæller Kåre Skarsholm.

Forslaget er stillet af Casper Berg Lavmand Larsen sammen med Monika Hoffmann, Liv Dupont og Sophie Gevind, der alle tidligere har fået hjælp i TUBA.

”Københavnerforslaget er stillet for, at vi ikke kommer i den her situation igen, hvor unge over 25 år pludselig ikke ved, om de kan få hjælp eller ej. Aktuelt sidder 500 unge og venter på at få hjælp i TUBA København. Jeg ved, hvad det vil sige at vokse op med alkoholmisbrug i hjemmet, og hvor afgørende det kan være for ens videre liv, at man får specialiseret hjælp. Det ser jeg gerne fortsat er en mulighed for mange unge i fremtiden,” siger Casper Berg Lavmand Larsen.

Flere tusind københavnere har allerede underskrevet

På kun 17 dage har forslaget indsamlet næsten 3.500 underskrifter ud af i alt 5.000, som det skal nå, før det går videre til politisk behandling i Københavns Kommune. Der er 162 dage tilbage at stemme i.

Af forslaget fremgår det bl.a., at man ønsker at rette op på noget af den skævhed, der i dag er mellem forældre, der har et alkohol- eller stofmisbrug, og som har ret til behandling inden for 14 dage, mens børnene ingen rettigheder har i forhold til behandling for de skader, som forældrenes misbrug forårsager. TUBA bakker forslaget op med kampagnen Børn af misbrug har (ikke) ret til hjælp.

Nøgleord

Kontakter

Billeder

Links

Om TUBA

TUBA står for Terapi for Unge, der er Børn af Alkohol- og stofmisbrugere - og er en selvstændig organisation ejet af Blå Kors Danmark. TUBA tilbyder specialiseret terapi og rådgivning til unge, der er vokset op i familier med alkohol- eller stofmisbrug. TUBA har 33 afdelinger fordelt over hele landet og tilbyder derudover chatrådgivning på www.tuba.dk/chat.

  • TUBA har 25 års erfaring med at behandle senfølger fra en opvækst præget af forældres alkohol- eller stofmisbrug
  • Af de unge, der henvendte sig til TUBA i 2022, har 27% truet med eller forsøgt selvmord, 26% været udsat for seksuelle krænkelser, 64% oplyser, at der havde været psykisk vold i hjemmet, mens 45% angiver, at der har været fysisk vold i hjemmet
  • En opvækst i et misbrugshjem er forbundet med en lang række psykiske som fysiske følger, som ikke går væk af sig selv. De vokser og viser sig med alderen. Derfor er cirka 40% af TUBAs unge er over 25 år, når de henvender sig første gang. Her er flere så belastede, at de udviser symptomer på PTSD

Følg pressemeddelelser fra TUBA

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra TUBA

TUBA: Påsken er en svær tid, hvis man vokser op i hjem med misbrug. Med Konservatives forslag om behandlingsgaranti, kan der snart være hjælp på vej28.3.2024 07:00:00 CET | Pressemeddelelse

Påske rimer på æg og rejer, karrysild og snaps. Men for de 109.000 børn og unge, der lige nu vokser op med forældre med alkoholproblemer, er højtiden forbundet med forhøjet konfliktniveau, bekymringer og ondt i maven. Nu kan der snart være hjælp på vej. Konservative Folkeparti har nemlig fremsat et beslutningsforslag, som skal sikre, at de børn og unge, der vokser op i hjem med misbrug, kan få den hjælp, de har brug for.

HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye