Midtjyske virksomheder har fået øjnene op for erhvervsfremme
Andelen af virksomheder, der er i kontakt med deres regionale erhvervshus, er kraftigt stigende i Midtjylland, ligesom det er tilfældet i resten af landet. Samtidig mener flere virksomheder, at erhvervshusenes tilbud er relevante for deres forretning. Dansk Industri er glade for udviklingen, men peger samtidig på behovet for at forenkle erhvervsfremmeindsatsen, så tilbuddene fremover bliver endnu mere attraktive og overskuelige for virksomhederne at bruge.
De seks erhvervshuse rundt om i Danmark tilbyder at hjælpe og servicere lokale virksomheder, der skal starte op, udvikle sig eller etablere sig på nye markeder. Og efter nogle magre år ser det ud til, at erhvervshusene har fundet formlen på succes, for de danske virksomheder har det seneste år virkelig taget erhvervshusene til sig.
En ny analyse fra DI viser, at 42 procent af de adspurgte midtjyske virksomheder har været i kontakt med Erhvervshus Midtjylland i 2023. I 2020 lå tallet på 27 procent.
De nye tal glæder chef for erhvervsfremme i DI, Jes Lerche Ratzer.
- Jeg er glad for, at virksomhederne har fået øje på de mange gratis tilbud om hjælp, rådgivning og penge til vigtige investeringer, der kan gøre dem mere konkurrencedygtige i en foranderlig verden, siger Jes Lerche Ratzer og tilføjer:
- Vores små og mellemstore virksomheder er i dag påvirket af voldsomme eksterne forstyrrelser. Hertil kommer enorme mængder af ny EU-regulering som for eksempel ESG-rapportering og nye produktkrav. Her kan erhvervsfremmeindsatsen gøre en afgørende forskel ved at tilbyde hjælp, som kan ruste dem til bedre at håndtere aktuelle udfordringer. Og ved at skubbe på en omstilling, som ofte er helt nødvendig.
En del af forklaringen på erhvervshusenes øgede popularitet skal ifølge DI findes i Virksomhedsprogrammet, der er i målrettet små og mellemstore virksomheder. Programmet tilbyder blandt andet penge til grøn omstilling og udstyr, støtte til køb af privat rådgivning, software og nye kompetencer eller til at ansætte en ledig faglært eller højtuddannet, der kan hjælpe virksomheden med at skabe vækst.
- Virksomhedsprogrammet tilbyder hjælp og støtte til omstilling og udvikling i virksomhederne inden for blandt andet digitalisering, grøn omstilling og eksport. Tilbuddene i programmet er generelt efterspurgte, og mange virksomheder er glade for den hjælp, de får. Jeg vil gerne kvittere for, at erhvervshusene har formået at brede succesen ud til langt flere virksomheder, siger Jes Lerche Ratzer.
Fjern de bureaukratiske benspænd
Jes Lerche Ratzer har dog også en opfordring til de forskellige aktører i erhvervsfremmeindsatsen. I dag bliver iværksættere og små og mellemstore virksomheder mødt af for mange bureaukratiske dokumentationskrav og procedurer, der kan afholde dem fra at gøre brug af relevante tilbud. Han peger derfor på, at fremtidens erhvervsfremmeindsats i langt højere grad skal styrke brugeroplevelsen, fjerne bureaukratiske benspænd og møde virksomhederne i øjenhøjde.
- Mange af vores medlemmer oplever, at det er en tung og bureaukratisk proces at gøre brug af erhvervsfremmetilbud. Bøvlet kan opstå i form af omfattende dokumentationskrav, som ikke er ens på tværs af programmer, eller når virksomhederne skal vente mange måneder på at få udbetalt deres penge. Det skylder vi virksomhederne at rette op på, afslutter han.
Kontakter
Chef for erhvervsfremme i DI Jes Lerche Ratzer, jelr@di.dk, tlf: 26 74 28 91
Links
Følg pressemeddelelser fra DI - Dansk Industri
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra DI - Dansk Industri
DI: Stort løft af erhvervsuddannelserne bekræfter, at flere faglærte er topprioritet6.5.2025 21:02:01 CEST | Pressemeddelelse
Det permanente løft af erhvervsuddannelserne bør være et vendepunkt. Derfor vil Dansk Industri også holde øje med om fremtidens faglærte møder moderne udstyr, dygtige undervisere og kvalitet, der matcher erhvervslivets behov.
MAN Energy Solutions og ReDI School of Digital Integration er blandt vinderne ved Danish Diversity Awards 20256.5.2025 19:00:55 CEST | Pressemeddelelse
Gratis uddannelse til flygtninge og en bred indsats for at styrke mangfoldigheden på arbejdspladsen med årshjul og guidebog hædres nu med diversitetspriser.
Presseinvitation til Danish Diversity Awards 202530.4.2025 13:39:57 CEST | Pressemeddelelse
Rufus Gifford, Magnus Heunicke og Poornima Luthra er på programmet, når Dansk Industri og Goodtalks fejrer mangfoldigheden den 6. maj i Industriens Hus.
NIS2 står for døren – er Danmark og erhvervslivet klar?30.4.2025 13:33:04 CEST | Presseinvitation
Nogle af verdens skrappeste krav til cybersikkerhed træder inden længe i kraft, og så skal vi, som samfund, være klar til at efterleve reglerne. Er vi det? Og hvordan bliver vi cybersikre i en tid med historisk stor usikkerhed i verden? De spørgsmål drøfter ministeren for samfundssikkerhed og beredskab, førende eksperter og erhvervsledere på NIS2-konference.
DI: Vejen til 2030-klimamålet er klar - nu skal ambitioner blive til handling30.4.2025 12:04:24 CEST | Pressemeddelelse
Danmark er godt på vej til at indfri 70 procents reduktionsmålet i 2030. Nu afhænger det af implementeringen, så de politiske aftaler bliver omsat til konkret handling. Samtidig viser årets fremskrivning for første gang nogensinde den forventede udvikling af danske CO₂-emissioner helt frem til 2050. For at komme i mål er der brug for, at vi allerede nu kigger frem mod klimaneutralitet i 2045 og sikrer klare rammer for erhvervslivet.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum