Bredt flertal i Folketinget sikrer uddannelse i yderkommuner, styrker udviklingen i landsbyerne og giver ekstra løft til øsamfundene

Del
Minister for byer og landdistrikter Morten Dahlin (V)
Minister for byer og landdistrikter Morten Dahlin (V)

Et bredt flertal i Folketinget har med aftalen om finanslov for 2024 besluttet at videreføre den midlertidige forhøjelse af udkantstilskud til gymnasier i 2024-2027. Ligeledes forhøjes tilskuddet til voksenuddannelsescentre (VUC) med økonomisk udfordrede afdelinger med 10 mio. kr. i 2024 og videreføres i perioden 2025-2027. Der afsættes derudover 5 mio. kr. i 2024 for at understøtte handelsgymnasier mv. i yderområderne.

Minister for byer og landdistrikter Morten Dahlin (V) siger:

”Som minister for byer og landdistrikter er jeg meget tilfreds med, at vi med finansloven for næste år fortsætter arbejdet for at balancere Danmark, så alle har gode muligheder for at uddanne sig. Tak til aftalepartierne for gode indspark og input. Vi viderefører den særlige forhøjelse af tilskud til gymnasier i yderområder, ligesom vi afsætter flere midler til økonomisk udfordrede VUC-afdelinger. Det er godt for Danmark og alle danskere, når vi har et land, hvor der er adgang til uddannelse uanset, hvor man bor”

Finansloven styrker også udviklingen i landsbyerne og det åbne land. Der blev med regeringens finanslovsforslag for 2024 allerede lagt op til at afsætte 80 mio. kr. årligt i 2024-2027 til pulje til landsbyfornyelse. Aftalepartierne er enige om at prioritere yderligere midler til puljen til landsbyfornyelse. Puljen kan anvendes til at afholde udgifter til nedrivning og istandsættelse af dårligt vedligeholdte boliger i landdistrikterne

Finansloven for 2024 prioriterer over 1 mia. kr. i 2024-2027 til landdistriktsområdet. Det drejer sig bl.a. om et forhøjet befordringsfradrag til danskere i yderkommuner, der pendler til og fra arbejde. Og til indførelsen af et fuldt landevejsprincip, hvor prisen for at sejle med færge sidestilles med prisen for at køre samme afstand på landevej. Initiativerne vil samlet set understøtte et sammenhængende Danmark i geografisk balance.

Minister for byer og landdistrikter Morten Dahlin (V) siger:

”Det er afgørende, at vores små øsamfund har adgang til billigere transport. Det sikrer både udvikling, vækst, muligheder og mobilitet. De danske øer er helt særlige lokalsamfund som bidrager til et mangfoldigt Danmark. Det skal vi sikre, at de også kan i fremtiden. Og med lavere priser på transport til og fra øerne året rundt, har vi nu styrket mulighederne for de små øsamfund.”

Kontakter

Om Kirkeministeriet

By,- Land og Kirkeministeriet betjener kirkeministeren og ministeren for byer og landdistrikter. Opgaverne som minister for nordisk samarbejde koordineres af Udenrigsministeriet.

Morten Dahlin (V) har siden den 23. november 2023 været minister for byer og landdistrikter, kirkeminister og minister for nordisk samarbejde.

By,- Land og Kirkeministeriet består af et departement, der også omfatter Folkekirkens It, og af Plan- og Landdistriktsstyrelsen.

Departementet har hjemsted på Slotsholmen i København. Folkekirkens It har medarbejdere i både København og Aarhus. Plan- og Landdistriktsstyrelsen har adresse på hhv. Kalvebod Brygge i København og i Nykøbing Falster.

Følg pressemeddelelser fra By-, Land og Kirkeministeriet

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra By-, Land og Kirkeministeriet

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye