Stort fald i antallet af fattige børn – men stadig store kommunale forskelle: Se tallet for din kommune
I tre kommuner er mere end syv procent af børnene fattige, mens der i den anden ende af skalaen er tre kommuner, hvor under to procent af børnene lever i relativ fattigdom, viser analyse af Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE). Et historisk fald i antallet af fattige børn er dog bredt funderet og har indsnævret forskellene mellem kommunerne.
BØRNEFATTIGDOM
I kommunerne Lolland, Brøndby og Guldborgsund lever mere end syv procent af børnene i relativ fattigdom.
I kommunerne Skanderborg, Dragør og Allerød er det mindre end to procent af børnene, der er fattige.
Det viser ny analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd på baggrund af netop udgivne registerdata fra Danmarks Statistik, der går frem til 2022.
På landsplan levede 4,2 procent af alle børn i relativ fattigdom i 2022. Det svarer til 47.200 børn. Dermed er der sket et fald i antallet af fattige børn på 6.600 fra 2021 til 2022. Det er det laveste antal fattige børn siden 2015.
”De gode takter på arbejdsmarkedet har betydet, at mange kontanthjælpsmodtagere har forladt ydelsessystemet til fordel for et arbejde. Det betyder, at mange børn er blevet løftet ud af relativ fattigdom,” siger Sune Caspersen, senioranalytiker i Arbejderbevægelsens Erhvervsråd.
”Det er positivt, at der er sket et stort fald i antallet af fattige børn, men 47.200 børn i relativ fattigdom er stadig mange, og når man ser på Danmarkskortet, er der stadig store forskelle på kommunerne,” siger Sune Caspersen.
”Vi ved, at blot ét år i fattigdom som barn kan have konsekvenser for ens arbejdsmarkedstilknytning og uddannelse som voksen. Så det er et problem, der skal tages alvorligt,” siger Sune Caspersen.
Generelt er andelen af fattige børn højest på Syd- og Vestsjælland, på den københavnske vestegn, i Sydjylland samt enkelte øvrige kommuner.
Det er hovedsageligt i kommuner i Nordsjælland, i hovedstadsområdet og i Østjylland, at relativt få børn vokser op i fattigdom.
Forskelle er blevet indsnævret
Kun i fire kommuner er andelen af fattige børn steget (Skive, Rødovre, Egedal og Hillerød), mens andelen er uændret i fem kommuner (Allerød, Gribskov, Sorø, Assens og Odder).
Det betyder også, at andelen faldt i 85 kommuner svarende til ni ud af ti.
Det største fald i andelen af relativt fattige børn er sket i Langeland Kommune, hvor andelen er faldet med 2,1 procentpoint til 5,5 procent. Herefter følger kommunerne Brøndby og Morsø med et fald på 1,8 procentpoint til henholdsvis 7,2 og 4,7 procent. Odsherred Kommune havde også et stort fald på 1,4 procentpoint til 5,5 procent.
”Udviklingen betyder, at når det kommer til fattige børn, så er forskellene mellem kommunerne blevet indsnævret. De største fald i andelen af fattige børn er nemlig sket i kommuner, hvor andelen i forvejen er høj,” siger Sune Caspersen.
Analysens hovedkonklusioner
- Antallet af relativt fattige børn har nu været faldende fem år i træk, og niveauet er kun lidt højere end i 2015, som er det første år i statistikkens historie.
- Udviklingen i 2022 bød på et større fald i antallet af fattige børn end tidligere set. Hele 6.600 færre børn lever i familier under fattigdomsgrænsen, hvilket har bragt det samlede antal ned på 47.200.
- I ni ud af ti kommuner faldt andelen af relativt fattige børn og de største fald fandt sted i kommuner, hvor andelen i forvejen var høj. Derfor er de kommunale forskelle blevet indsnævret. Der er dog fortsat store kommunale forskelle i omfanget af børnefattigdom.
Tabel: Fortsat store kommunale forskelle i omfanget af børnefattigdom
Tabellen viser, andelen af fattige børn i de enkelte kommuner i 2022, og den viser udviklingen det seneste år.
Se også tabellen i interaktiv udgave, hvor man kan sortere ud fra hver kolonne, her:
https://www.datawrapper.de/_/9T472/?v=2
Kommune |
Andel fattige børn i 2022 |
Udvikling i andel 2021-2022 |
Hele landet |
4,2 pct. |
-0,5 procentpoint |
Aabenraa |
4,9 pct. |
-0,8 procentpoint |
Aalborg |
4,5 pct. |
-0,4 procentpoint |
Aarhus |
4,8 pct. |
-0,7 procentpoint |
Albertslund |
6,0 pct. |
-0,2 procentpoint |
Allerød |
2,1 pct. |
0,0 procentpoint |
Assens |
4,5 pct. |
0,0 procentpoint |
Ballerup |
4,1 pct. |
-0,5 procentpoint |
Billund |
2,7 pct. |
-1,2 procentpoint |
Bornholm |
4,1 pct. |
-1,0 procentpoint |
Brøndby |
7,2 pct. |
-1,8 procentpoint |
Brønderslev |
4,1 pct. |
-0,5 procentpoint |
Dragør |
1,9 pct. |
-0,7 procentpoint |
Egedal |
2,1 pct. |
0,1 procentpoint |
Esbjerg |
3,6 pct. |
-0,6 procentpoint |
Favrskov |
2,4 pct. |
-0,5 procentpoint |
Faxe |
4,6 pct. |
-0,4 procentpoint |
Fredensborg |
3,4 pct. |
-0,5 procentpoint |
Fredericia |
6,1 pct. |
-0,6 procentpoint |
Frederiksberg |
2,7 pct. |
-0,4 procentpoint |
Frederikshavn |
4,5 pct. |
-0,5 procentpoint |
Frederikssund |
3,4 pct. |
-0,6 procentpoint |
Furesø |
3,0 pct. |
-0,1 procentpoint |
Faaborg-Midtfyn |
4,3 pct. |
-0,5 procentpoint |
Gentofte |
2,1 pct. |
-0,2 procentpoint |
Gladsaxe |
4,7 pct. |
-0,1 procentpoint |
Glostrup |
4,4 pct. |
-0,3 procentpoint |
Greve |
3,4 pct. |
-0,2 procentpoint |
Gribskov |
4,1 pct. |
0,0 procentpoint |
Guldborgsund |
7,2 pct. |
-1,1 procentpoint |
Haderslev |
5,7 pct. |
-0,5 procentpoint |
Halsnæs |
4,4 pct. |
-0,8 procentpoint |
Hedensted |
3,0 pct. |
-0,7 procentpoint |
Hele landet |
4,2 pct. |
-0,5 procentpoint |
Helsingør |
3,8 pct. |
-0,8 procentpoint |
Herlev |
3,5 pct. |
-0,4 procentpoint |
Herning |
3,4 pct. |
-0,5 procentpoint |
Hillerød |
3,5 pct. |
0,1 procentpoint |
Hjørring |
4,4 pct. |
-0,7 procentpoint |
Holbæk |
4,9 pct. |
-0,3 procentpoint |
Holstebro |
3,9 pct. |
-0,4 procentpoint |
Horsens |
3,6 pct. |
-0,5 procentpoint |
Hvidovre |
3,8 pct. |
-0,3 procentpoint |
Høje-Taastrup |
6,2 pct. |
-0,7 procentpoint |
Hørsholm |
3,0 pct. |
-0,4 procentpoint |
Ikast-Brande |
3,0 pct. |
-0,8 procentpoint |
Ishøj |
6,6 pct. |
-0,6 procentpoint |
Jammerbugt |
3,9 pct. |
-0,7 procentpoint |
Kalundborg |
6,2 pct. |
-0,5 procentpoint |
Kerteminde |
4,7 pct. |
-1,0 procentpoint |
Kolding |
3,8 pct. |
-0,5 procentpoint |
København |
4,6 pct. |
-0,9 procentpoint |
Køge |
4,4 pct. |
-1,0 procentpoint |
Langeland |
5,5 pct. |
-2,1 procentpoint |
Lejre |
2,5 pct. |
-0,5 procentpoint |
Lemvig |
4,5 pct. |
-0,8 procentpoint |
Lolland |
8,3 pct. |
-0,8 procentpoint |
Lyngby-Taarbæk |
2,8 pct. |
-0,2 procentpoint |
Mariagerfjord |
4,4 pct. |
-0,5 procentpoint |
Middelfart |
4,1 pct. |
-0,2 procentpoint |
Morsø |
4,7 pct. |
-1,8 procentpoint |
Norddjurs |
4,5 pct. |
-0,8 procentpoint |
Nordfyns |
4,4 pct. |
-0,5 procentpoint |
Nyborg |
4,7 pct. |
-0,2 procentpoint |
Næstved |
4,5 pct. |
-0,3 procentpoint |
Odder |
2,8 pct. |
0,0 procentpoint |
Odense |
6,2 pct. |
-0,6 procentpoint |
Odsherred |
5,5 pct. |
-1,4 procentpoint |
Randers |
4,8 pct. |
-0,4 procentpoint |
Rebild |
2,3 pct. |
-0,1 procentpoint |
Ringkøbing-Skjern |
3,4 pct. |
-0,6 procentpoint |
Ringsted |
3,9 pct. |
-0,3 procentpoint |
Roskilde |
2,3 pct. |
-0,5 procentpoint |
Rudersdal |
1,9 pct. |
-0,8 procentpoint |
Rødovre |
5,3 pct. |
0,1 procentpoint |
Silkeborg |
2,7 pct. |
-0,8 procentpoint |
Skanderborg |
1,8 pct. |
-0,5 procentpoint |
Skive |
4,3 pct. |
0,2 procentpoint |
Slagelse |
6,6 pct. |
-0,9 procentpoint |
Solrød |
2,1 pct. |
-0,4 procentpoint |
Sorø |
4,5 pct. |
0,0 procentpoint |
Stevns |
3,0 pct. |
-1,3 procentpoint |
Struer |
4,7 pct. |
-0,8 procentpoint |
Svendborg |
4,6 pct. |
-0,3 procentpoint |
Syddjurs |
3,4 pct. |
-0,9 procentpoint |
Sønderborg |
5,4 pct. |
-0,3 procentpoint |
Thisted |
3,9 pct. |
-1,0 procentpoint |
Tønder |
5,3 pct. |
-0,9 procentpoint |
Tårnby |
3,2 pct. |
-0,3 procentpoint |
Vallensbæk |
3,5 pct. |
-0,5 procentpoint |
Varde |
3,4 pct. |
-0,5 procentpoint |
Vejen |
3,2 pct. |
-1,2 procentpoint |
Vejle |
4,0 pct. |
-0,7 procentpoint |
Vesthimmerlands |
4,3 pct. |
-0,6 procentpoint |
Viborg |
3,3 pct. |
-0,9 procentpoint |
Vordingborg |
5,3 pct. |
-1,1 procentpoint |
Kilde: AE på baggrund af Danmarks Statistik
Anmærkning: Kommunerne Ærø, Samsø, Fanø og Læsø er udeladt af diskretionshensyn. Bopælskommune opgjort pr. 1. januar 2022.
Kontakter
Sune CaspersenSenioranalytiker
Tlf:26 20 02 28sc@ae.dkJesper KirkbakKommunikationschef
Tlf:50 73 71 34jk@ae.dkLinks
Arbejderbevægelsens Erhvervsråd er en økonomisk-politisk tænketank og et samfundsøkonomisk analyseinstitut, der arbejder for at fremme den sociale retfærdighed i Danmark. AE’s overordnede formål er at udarbejde og formidle samfunds- og erhvervsøkonomisk viden samt løsningsideer til gavn for lønmodtagerne og for at fremme den sociale retfærdighed.
Følg pressemeddelelser fra AE - Arbejderbevægelsens Erhvervsråd
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra AE - Arbejderbevægelsens Erhvervsråd
I 4 ud af 5 kommuner: Flere børn vokser op i fattigdom29.11.2024 09:24:06 CET | Pressemeddelelse
Antallet af børn i familier under fattigdomsgrænsen steg i 2023 for første gang i fem år, viser analyse af Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE). I 80 procent af landets kommuner er andelen af relativt fattige børn steget siden 2022. Se tallene for hver kommune.
Den offentlige beskæftigelse fylder mindre end i 200828.11.2024 10:38:03 CET | Pressemeddelelse
Den offentlige beskæftigelse er blevet kaldt rekordhøj, men ser man på timebeskæftigelsen i den offentlige sektor målt per indbygger, så er den faktisk faldet siden 2008, viser en ny analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE).
Vækst i produktiviteten har sikret en høj levestandard for lønmodtagerne, viser ny rapport27.11.2024 05:55:00 CET | Pressemeddelelse
Almindelige lønmodtagere i Danmark har en høj levestandard sammenlignet med andre lande, viser en ny rapport fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE). Det skyldes især høj produktivitet og en stærk samfundsmodel.
Hvert femte barn af arbejdere får åbnet døren til gymnasiet med epx8.11.2024 11:31:25 CET | Pressemeddelelse
Ny analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE) sætter tal på, hvor mange af de unge, der ikke har retskrav på en gymnasial uddannelse i dag, som ville have haft det, hvis den nye epx eksisterede. Det er særligt børn af ufaglærte og faglærte, der med epx’en får åbnet døren til en gymnasial uddannelse.
43.000 unge uden job og uddannelse: Ny analyse peger på de unges kendetegn23.10.2024 07:05:00 CEST | Pressemeddelelse
Trods vidt forskelle udfordringer har de 43.000 unge uden job og unge nogle fællestræk, viser analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE). Via en statistisk metode kan de unge uden job og uddannelse nemlig opdeles i 11 forskellige undergrupper. Den viden kan gøre den udsatte gruppe af unge mere håndterbar at arbejde med politisk, mener tænketanken.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum