Stort fald i antallet af fattige børn – men stadig store kommunale forskelle: Se tallet for din kommune
I tre kommuner er mere end syv procent af børnene fattige, mens der i den anden ende af skalaen er tre kommuner, hvor under to procent af børnene lever i relativ fattigdom, viser analyse af Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE). Et historisk fald i antallet af fattige børn er dog bredt funderet og har indsnævret forskellene mellem kommunerne.
BØRNEFATTIGDOM
I kommunerne Lolland, Brøndby og Guldborgsund lever mere end syv procent af børnene i relativ fattigdom.
I kommunerne Skanderborg, Dragør og Allerød er det mindre end to procent af børnene, der er fattige.
Det viser ny analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd på baggrund af netop udgivne registerdata fra Danmarks Statistik, der går frem til 2022.
På landsplan levede 4,2 procent af alle børn i relativ fattigdom i 2022. Det svarer til 47.200 børn. Dermed er der sket et fald i antallet af fattige børn på 6.600 fra 2021 til 2022. Det er det laveste antal fattige børn siden 2015.
”De gode takter på arbejdsmarkedet har betydet, at mange kontanthjælpsmodtagere har forladt ydelsessystemet til fordel for et arbejde. Det betyder, at mange børn er blevet løftet ud af relativ fattigdom,” siger Sune Caspersen, senioranalytiker i Arbejderbevægelsens Erhvervsråd.
”Det er positivt, at der er sket et stort fald i antallet af fattige børn, men 47.200 børn i relativ fattigdom er stadig mange, og når man ser på Danmarkskortet, er der stadig store forskelle på kommunerne,” siger Sune Caspersen.
”Vi ved, at blot ét år i fattigdom som barn kan have konsekvenser for ens arbejdsmarkedstilknytning og uddannelse som voksen. Så det er et problem, der skal tages alvorligt,” siger Sune Caspersen.
Generelt er andelen af fattige børn højest på Syd- og Vestsjælland, på den københavnske vestegn, i Sydjylland samt enkelte øvrige kommuner.
Det er hovedsageligt i kommuner i Nordsjælland, i hovedstadsområdet og i Østjylland, at relativt få børn vokser op i fattigdom.
Forskelle er blevet indsnævret
Kun i fire kommuner er andelen af fattige børn steget (Skive, Rødovre, Egedal og Hillerød), mens andelen er uændret i fem kommuner (Allerød, Gribskov, Sorø, Assens og Odder).
Det betyder også, at andelen faldt i 85 kommuner svarende til ni ud af ti.
Det største fald i andelen af relativt fattige børn er sket i Langeland Kommune, hvor andelen er faldet med 2,1 procentpoint til 5,5 procent. Herefter følger kommunerne Brøndby og Morsø med et fald på 1,8 procentpoint til henholdsvis 7,2 og 4,7 procent. Odsherred Kommune havde også et stort fald på 1,4 procentpoint til 5,5 procent.
”Udviklingen betyder, at når det kommer til fattige børn, så er forskellene mellem kommunerne blevet indsnævret. De største fald i andelen af fattige børn er nemlig sket i kommuner, hvor andelen i forvejen er høj,” siger Sune Caspersen.
Analysens hovedkonklusioner
- Antallet af relativt fattige børn har nu været faldende fem år i træk, og niveauet er kun lidt højere end i 2015, som er det første år i statistikkens historie.
- Udviklingen i 2022 bød på et større fald i antallet af fattige børn end tidligere set. Hele 6.600 færre børn lever i familier under fattigdomsgrænsen, hvilket har bragt det samlede antal ned på 47.200.
- I ni ud af ti kommuner faldt andelen af relativt fattige børn og de største fald fandt sted i kommuner, hvor andelen i forvejen var høj. Derfor er de kommunale forskelle blevet indsnævret. Der er dog fortsat store kommunale forskelle i omfanget af børnefattigdom.
Tabel: Fortsat store kommunale forskelle i omfanget af børnefattigdom
Tabellen viser, andelen af fattige børn i de enkelte kommuner i 2022, og den viser udviklingen det seneste år.
Se også tabellen i interaktiv udgave, hvor man kan sortere ud fra hver kolonne, her:
https://www.datawrapper.de/_/9T472/?v=2
Kommune |
Andel fattige børn i 2022 |
Udvikling i andel 2021-2022 |
Hele landet |
4,2 pct. |
-0,5 procentpoint |
Aabenraa |
4,9 pct. |
-0,8 procentpoint |
Aalborg |
4,5 pct. |
-0,4 procentpoint |
Aarhus |
4,8 pct. |
-0,7 procentpoint |
Albertslund |
6,0 pct. |
-0,2 procentpoint |
Allerød |
2,1 pct. |
0,0 procentpoint |
Assens |
4,5 pct. |
0,0 procentpoint |
Ballerup |
4,1 pct. |
-0,5 procentpoint |
Billund |
2,7 pct. |
-1,2 procentpoint |
Bornholm |
4,1 pct. |
-1,0 procentpoint |
Brøndby |
7,2 pct. |
-1,8 procentpoint |
Brønderslev |
4,1 pct. |
-0,5 procentpoint |
Dragør |
1,9 pct. |
-0,7 procentpoint |
Egedal |
2,1 pct. |
0,1 procentpoint |
Esbjerg |
3,6 pct. |
-0,6 procentpoint |
Favrskov |
2,4 pct. |
-0,5 procentpoint |
Faxe |
4,6 pct. |
-0,4 procentpoint |
Fredensborg |
3,4 pct. |
-0,5 procentpoint |
Fredericia |
6,1 pct. |
-0,6 procentpoint |
Frederiksberg |
2,7 pct. |
-0,4 procentpoint |
Frederikshavn |
4,5 pct. |
-0,5 procentpoint |
Frederikssund |
3,4 pct. |
-0,6 procentpoint |
Furesø |
3,0 pct. |
-0,1 procentpoint |
Faaborg-Midtfyn |
4,3 pct. |
-0,5 procentpoint |
Gentofte |
2,1 pct. |
-0,2 procentpoint |
Gladsaxe |
4,7 pct. |
-0,1 procentpoint |
Glostrup |
4,4 pct. |
-0,3 procentpoint |
Greve |
3,4 pct. |
-0,2 procentpoint |
Gribskov |
4,1 pct. |
0,0 procentpoint |
Guldborgsund |
7,2 pct. |
-1,1 procentpoint |
Haderslev |
5,7 pct. |
-0,5 procentpoint |
Halsnæs |
4,4 pct. |
-0,8 procentpoint |
Hedensted |
3,0 pct. |
-0,7 procentpoint |
Hele landet |
4,2 pct. |
-0,5 procentpoint |
Helsingør |
3,8 pct. |
-0,8 procentpoint |
Herlev |
3,5 pct. |
-0,4 procentpoint |
Herning |
3,4 pct. |
-0,5 procentpoint |
Hillerød |
3,5 pct. |
0,1 procentpoint |
Hjørring |
4,4 pct. |
-0,7 procentpoint |
Holbæk |
4,9 pct. |
-0,3 procentpoint |
Holstebro |
3,9 pct. |
-0,4 procentpoint |
Horsens |
3,6 pct. |
-0,5 procentpoint |
Hvidovre |
3,8 pct. |
-0,3 procentpoint |
Høje-Taastrup |
6,2 pct. |
-0,7 procentpoint |
Hørsholm |
3,0 pct. |
-0,4 procentpoint |
Ikast-Brande |
3,0 pct. |
-0,8 procentpoint |
Ishøj |
6,6 pct. |
-0,6 procentpoint |
Jammerbugt |
3,9 pct. |
-0,7 procentpoint |
Kalundborg |
6,2 pct. |
-0,5 procentpoint |
Kerteminde |
4,7 pct. |
-1,0 procentpoint |
Kolding |
3,8 pct. |
-0,5 procentpoint |
København |
4,6 pct. |
-0,9 procentpoint |
Køge |
4,4 pct. |
-1,0 procentpoint |
Langeland |
5,5 pct. |
-2,1 procentpoint |
Lejre |
2,5 pct. |
-0,5 procentpoint |
Lemvig |
4,5 pct. |
-0,8 procentpoint |
Lolland |
8,3 pct. |
-0,8 procentpoint |
Lyngby-Taarbæk |
2,8 pct. |
-0,2 procentpoint |
Mariagerfjord |
4,4 pct. |
-0,5 procentpoint |
Middelfart |
4,1 pct. |
-0,2 procentpoint |
Morsø |
4,7 pct. |
-1,8 procentpoint |
Norddjurs |
4,5 pct. |
-0,8 procentpoint |
Nordfyns |
4,4 pct. |
-0,5 procentpoint |
Nyborg |
4,7 pct. |
-0,2 procentpoint |
Næstved |
4,5 pct. |
-0,3 procentpoint |
Odder |
2,8 pct. |
0,0 procentpoint |
Odense |
6,2 pct. |
-0,6 procentpoint |
Odsherred |
5,5 pct. |
-1,4 procentpoint |
Randers |
4,8 pct. |
-0,4 procentpoint |
Rebild |
2,3 pct. |
-0,1 procentpoint |
Ringkøbing-Skjern |
3,4 pct. |
-0,6 procentpoint |
Ringsted |
3,9 pct. |
-0,3 procentpoint |
Roskilde |
2,3 pct. |
-0,5 procentpoint |
Rudersdal |
1,9 pct. |
-0,8 procentpoint |
Rødovre |
5,3 pct. |
0,1 procentpoint |
Silkeborg |
2,7 pct. |
-0,8 procentpoint |
Skanderborg |
1,8 pct. |
-0,5 procentpoint |
Skive |
4,3 pct. |
0,2 procentpoint |
Slagelse |
6,6 pct. |
-0,9 procentpoint |
Solrød |
2,1 pct. |
-0,4 procentpoint |
Sorø |
4,5 pct. |
0,0 procentpoint |
Stevns |
3,0 pct. |
-1,3 procentpoint |
Struer |
4,7 pct. |
-0,8 procentpoint |
Svendborg |
4,6 pct. |
-0,3 procentpoint |
Syddjurs |
3,4 pct. |
-0,9 procentpoint |
Sønderborg |
5,4 pct. |
-0,3 procentpoint |
Thisted |
3,9 pct. |
-1,0 procentpoint |
Tønder |
5,3 pct. |
-0,9 procentpoint |
Tårnby |
3,2 pct. |
-0,3 procentpoint |
Vallensbæk |
3,5 pct. |
-0,5 procentpoint |
Varde |
3,4 pct. |
-0,5 procentpoint |
Vejen |
3,2 pct. |
-1,2 procentpoint |
Vejle |
4,0 pct. |
-0,7 procentpoint |
Vesthimmerlands |
4,3 pct. |
-0,6 procentpoint |
Viborg |
3,3 pct. |
-0,9 procentpoint |
Vordingborg |
5,3 pct. |
-1,1 procentpoint |
Kilde: AE på baggrund af Danmarks Statistik
Anmærkning: Kommunerne Ærø, Samsø, Fanø og Læsø er udeladt af diskretionshensyn. Bopælskommune opgjort pr. 1. januar 2022.
Kontakter
Sune CaspersenSenioranalytiker
Tlf:26 20 02 28sc@ae.dkJesper KirkbakKommunikationschef
Tlf:50 73 71 34jk@ae.dkLinks
Arbejderbevægelsens Erhvervsråd er en økonomisk-politisk tænketank og et samfundsøkonomisk analyseinstitut, der arbejder for at fremme den sociale retfærdighed i Danmark. AE’s overordnede formål er at udarbejde og formidle samfunds- og erhvervsøkonomisk viden samt løsningsideer til gavn for lønmodtagerne og for at fremme den sociale retfærdighed.
Følg pressemeddelelser fra AE - Arbejderbevægelsens Erhvervsråd
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra AE - Arbejderbevægelsens Erhvervsråd
Geografiske forskelle: 43.000 unge er uden job og uddannelse - se tallet for din kommune og landsdel21.8.2024 07:13:54 CEST | Pressemeddelelse
Der er markante geografiske forskelle på, om de unge mellem 15 og 24 år kommer i gang med job eller uddannelse, viser analyse af Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE). Særligt i kommunerne Lolland og Langeland er andelen af unge uden job og uddannelse høj, mens andelen er lavest i de store byer.
Prognose: Dansk økonomi stabiliserer sig på et højt niveau i de kommende år19.8.2024 06:05:00 CEST | Pressemeddelelse
Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE) forventer en mere afdæmpet, men stadig positiv vækst i BNP i de kommende år. Dansk økonomi står historisk stærkt, hvilket i høj grad skyldes medicinalindustrien. Væksten forventes at aftage, men store private opsparinger, udsigt til lavere renter og genåbningen af Tyra-feltet vil have positive indvirkninger på den samlede økonomiske aktivitet. Beskæftigelsen forventes at falde en smule frem mod 2025, men stige igen i 2026. Ledigheden ventes at stige svagt til cirka 100.000 personer i 2026.
3 ud af 10 børn af forældre uden for arbejdsmarkedet skifter skole mindst to gange12.8.2024 06:05:00 CEST | Pressemeddelelse
Flest børn af forældre uden for arbejdsmarkedet og arbejderklassen oplever at skifte skole i løbet af skoletiden, viser analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE). Omvendt er der færrest skoleskift blandt børn af den højere middelklasse og overklassen – og når de skifter, sker det ofte til private skoler.
Samfundet vinder 7,5 millioner kroner ved at uddanne en social- og sundhedsmedarbejder: Se livsindkomsten for 65 uddannelsesgrupper8.8.2024 07:03:51 CEST | Pressemeddelelse
En person, der tager en social- og sundhedsuddannelse, tjener i gennemsnit 7,5 millioner kroner mere i erhvervsindkomst gennem livet end en sammenlignelig ufaglært, viser ny analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd. Analysen viser den forventede erhvervsindkomst hen over et helt arbejdsliv for 65 forskellige uddannelsesgrupper.
Færre børn i de kommende år løser økonomisk problem: Nu behøver politikerne ikke at hæve skatterne eller skære i velfærden22.7.2024 09:41:55 CEST | Pressemeddelelse
Efter en markant nedjustering af danskernes forventede fertilitet i de kommende år er der ikke længere behov for politiske indgreb for at leve op til budgetlovens underskudsgrænse, viser analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE).
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum