Arkitekturhovedstad skal leve videre i hovedstadens udvikling

2023 lakker mod enden, og det betyder også, at Københavns fejring af titlen som UNESCO-UIA World Capital of Architecture er ved at være slut. Det har været et år med hundredevis af arrangementer, og Københavns Kommune har i samarbejde med flere end 150 partnere vist byens arkitektur frem for verden, ligesom københavnerne har brugt året til at drøfte byens udvikling med hinanden.

Københavnerne har debatteret ved langborde til bydelspicnic. Open House inviterede inden for i bygninger og på steder, som ellers normalt er lukkede for offentligheden – og flere end 6.000 arkitekter fra nær og fjern besøgte byen i forbindelse med Den Internationale Arkitektforening UIA’s verdenskongres i juli. Sammen har københavnerne for eksempel diskuteret, hvordan byen kan blive grønnere og mere inkluderende, samt hvordan byens særlige finurligheder bevares, når byen udvikler sig.

Teknik- og miljøborgmester Line Barfod (EL), der er vært for året sammen med overborgmesteren, har særligt lagt mærke til de mange unge, der har deltaget i året, blandt andet i forbindelse med dialogen om den kommende Jernbaneby:

“Det har været fantastisk at opleve københavnernes store engagement og lyst til at diskutere deres by. For mig har det især været dejligt se, at så mange unge stemmer har haft lyst til at blande sig i debatterne og har været med til at skabe nogle rigtig gode og tilgængelige arrangementer med plads til alle. De unge har en masse ideer og kæmpe vilje og engagement til at ændre byen, og det skal vi lytte til. Al den viden og ideer kan vi tage med videre, når vi for eksempel snart skal udvikle Københavns nye klimaplan. Jeg håber også, at vi kan inspirere den nationale arkitekturpolitik, som er ved at blive udarbejdet.”

Overborgmester Sophie Hæstorp (S) udtaler:

“De mange interessante debatter og konferencespor under Arkitekturhovedstad 2023 har understreget det enorme potentiale, der ligger i byggeriets rolle i klimakampen. Det skal vi handle på i København. Som overborgmester ønsker jeg, at kommunens mere end 800 bygninger skal understøtte et sundt og godt liv i byen. Kort sagt, vi skal have bygninger, der udleder mindre CO₂ og ikke ødelægger klimaet. Samtidig skal vores bygninger være energivenlige, have et godt indeklima og være bygget af bæredygtige materialer. Vi kan og vil gå forrest. Arkitekturhovedstad 2023 har vist, at branchen er klar til at tage et større ansvar på klimaområdet. Nu skal vi tage dem på ordet og sikre reelle CO2-besparelser.”

Kulturminister Jakob Engel-Schmidt (M), der ligeledes deltager ved afslutningsarrangementet, udtaler:

”Vi er geografisk set en miniputnation, men vi er samtidig en toneangivende arkitekturnation, og det har vi i år fået vist verden som arkitekturhovedstad. Selvom året nu går på hæld, skal vi fortsætte med at fortælle verden om vores stærke arkitekturtradition. Og vi skal blive ved med at insistere på, at arkitekturen er alfa og omega for trivsel, fællesskaber og er en uundværlig samarbejdspartner i den grønne omstilling.”

Afslutningen af året markeres ved et arkitekturtopmøde og symposium i DR Byen onsdag d. 29. november, der fokuserer på fremtidens arkitektur i et kommunalt/nationalt perspektiv. Der forventes 300 deltagere, heriblandt kulturministeren og flere borgmestre fra København og omegnskommunerne.

FAKTA OM ARKITEKTURHOVEDSTAD

• Titlen som verdens arkitekturhovedstad tildeles af UNESCO og den internationale arkitektforening UIA i forbindelse med afholdelsen af UIA’s verdenskongres.
• Som konklusion på kongressen blev der lavet ti principper, som eftertidens bæredygtige byggeri skal baseres på; Copenhagen Lessons. De går blandt andet på, at man skal renovere og bygge om i stedet for at rive ned, og at bygninger og byer kun er æstetisk smukke, hvis de er tilgængelige for alle. Se de ti Copenhagen Lessons her: https://www.uia-architectes.org/en/news/copenhagen-lessons/
• Værtsbyerne bærer formelt titlen i tre år. Barcelona overtager titlen fra København i 2026.
• Temaet for verdenskongressen har taget udgangspunkt i FN’s verdensmål om bæredygtige byer for alle.
• Overskriften for Arkitekturhovedstad er Copenhagen in Common og handler om alt dét, der er fælles i byen; historien, hverdagen og naturen.
• I løbet af 2023 er der afholdt 550 forskellige arrangementer.
• Københavns Kommune og partnere stod bag fem signaturevents i løbet af året:
  • Open House, hvor københavnerne fik adgang til bygninger, som ellers normalt er lukkede for offentligheden, fx den svenske ambassadørs residens, Kløvermarkens Pumpestation og Nationalbanken.
  • Københavnerpicnic, hvor københavnerne spiste picnic ved langborde rundt om i bydelene og brugte det som en anledning til at diskutere fælles ønsker og drømme for byens udvikling.
  • Highline over Københavns Havn. I anledning af Dansk Arkitektur Centers store udstilling Copenhagen in Common, gik artister på line fra BLOX til Langebrogade for øjnene af et spændt publikum.
  • En plads for alle. Et mini-folkemøde på Israels Plads med talks, debatter, poesi og fællessang satte fokus på et mere inkluderende København.
• Københavns Kommune har samarbejdet med mere end 150 partnere, heriblandt Bevica Fonden, Dansk Arkitektur Center og Wonderful Copenhagen, som hovedbidragydere.
• I løbet af året har studerende fra både Det Kongelige Akademi, NEXT-erhvervsuddannelser og Københavns Universitet afholdt kurser på tværs af fagligheder med udgangspunkt i Arkitekturhovedstaden. De studerende har også samarbejdet med Sammenslutningen af unge med handicap om at bygge universelt designede pavilloner til Verdenskongressen.
• I løbet af sommeren har der været opstillet 15 midlertidige bæredygtige verdensmålspavilloner forskellige steder i byen, de fleste langs Københavns Havn. Pavillonerne er resultatet af et samarbejde mellem 15 forskellige tværgående teams, Arkitektforeningen, By & Havn og Københavns Kommune i anledning af UIA-kongressen og Arkitekturhovedstad.