1KOMMA5° Danmark

En af bankernes foretrukne virksomheder, når det kommer til finansiering: Sungrow er landet i Danmark

Del

Verdens andenstørste inverter-producent, Sungrow, er kommet til Danmark for første gang. Med sig bringer de skaleringsmuligheder, der gør dem aktuelle for både privat- og erhvervskunder. Uanset, hvilken kundetype man er, så er Sungrow-løsningen tiltænkt den prisbevidste kunde, der ønsker intelligent energioptimering til en overkommelig pris.

Et billede af Sungrow-batteriet placeres på en væg udendørs.
Et billede af Sungrow-batteriet

1KOMMA5° har gang på gang tydeliggjort, at ambitionen er at formindske CO2-udledningen og stoppe verdenstemperaturen med at stige med 1,5 grader. Et mål, der blev sat i Parisaftalen i 2015.

Virksomheden har dog også ad flere omgange gjort det klart, at man også vil gøre det muligt for forbrugere at få grøn strøm til den billigste pris med fokus på energioptimering.

“Med lanceringen af Sungrows produkter, taler man dog også ind i, at den intelligente energioptimering ikke udelukkende er for de kunder, der er villige til at bruge flere penge, men at den grønne omstilling er for alle”, udtaler Tobias Nielsen, der er Salgs- og Marketingchef i 1KOMMA5° Danmark/Viasol A/S.

Dette taler også ind i Sungrows popularitet, når det kommer til finansiering gennem banker. I 2022 kunne virksomheden bryste sig af at være den inverter-producent, som bankerne helst ville finansiere for 4 år i træk (BloombergNEF 2022).

Det vidner om, at Sungrow har en solid økonomi og en stærk erfaring i branchen, og at de anerkendes for at være en fornuftig  investering, hvilket gør at forbrugeren ofte kan få favorable aftaler mht. finansiering af et solcelleanlæg, hvor den tilhørende batteribank og de medfølgende invertere er fra Sungrow.

Tobias fortsætter: “Det er ekstremt vigtigt at have en super stærk finansiel partner, når vi taler om produkter til et solcelleanlæg, som har garantier på +35 år. For det bliver af den årsag en meget langsigtet investering, og da det er tilfældet, så ønsker du at kunne holde garantier og servicerelaterede problemer op på en virksomhed som faktisk eksisterer, når behovet skulle opstå – også mange år frem”.

Produktdetaljer for Sungrow-inverteren
Sungrows banebrydende inverter er designet med henblik på at øge energieffektiviteten for både små og store solcelleanlæg. Sungrow tilbyder en stærk fleksibilitet ved design af solcelleanlæg med deres 2-12 MPPT’er (Maximum Power Point Trackers), der sikrer optimal ydelse selv under varierende skyggeforhold fra hybrid-inverterne til de helt store erhvervs-invertere.

Sungrow-inverteren benytter sig af den avancerede “Dynamic Shading Optimization”-teknologi og “IV Curve Analysis”, der gør det muligt at identificere afvigelser på strengen af solceller, og tilpasse sig optimalt. Med en scanningseffektivitet på mindst 95% er inverteren i stand til at diagnosticere op til 17 forskellige typer af fejl på PV-modulerne, hvilket bidrager til en øget levetid og skaber et mere pålideligt solcelleanlæg.


Produktdetaljer for Sungrow-batteriet

Derudover lancerer Viasol A/S og Sungrow også det nye erhvervsbatteri fra Sungrow, der lover at revolutionere måden, virksomheder opbevarer og bruger solenergi på.

Det nye erhvervsbatteri fra Sungrow kommer med en række imponerende funktioner, der er designet til at maksimere rentabiliteten og effektiviteten af solenergianlæg. Med en bred effekt-vidde på 33-110 kW kan batteriet betjene alt fra små til store solcelleanlæg og dække de fleste energibehov.

Unik back up-funktion

Ganske eksklusivt bringer Sungrow deres backup-funktion ind på det danske marked som en integreret del af systemet. Dette står som en stærk kontrast til konkurrerende produkter på markedet, hvor det er et tilkøb – og et dyrt et af slagsen. På denne måde vil forbrugeren være beskyttet mod eventuelle strømafbrydelser.

Afsluttende bemærkninger

Med lanceringen bekræfter Sungrow deres engagement i at udvikle innovative løsninger, der fremmer en bæredygtig fremtid med ren energi. Da Sungrows produkter også er kompatible med 1KOMMA5°s intelligente energistyring, Heartbeat, bliver det muligt at få intelligent energistyring til en overskuelig pris for et samlet solcelleanlæg.

Emil Helgren, der er Teknisk Chef i Viasol A/S, udtaler, at “Sungrow har taget alle salgspunkterne for hybrid-invertere og gjort dem bedre end de andre produkter på markedet. Funktioner, der normalt skal tilkøbes er inkluderet som standard, og effekten på både inverter og batteri kan håndtere langt højere end vi ser på andre residential batteri-produkter.”

For at læse mere om Heartbeat, kan du besøge følgende link:

https://www.viasol.dk/heartbeat

For at læse mere om de nye produkter fra Sungrow, kan du besøge følgende links:

https://www.viasol.dk/husbatterier/sungrow-battery

https://www.viasol.dk/inverter/sungrow-sh-inverter

https://www.viasol.dk/inverter/sungrow-sg-inverter

Kontakter

Om Viasol / 1KOMMA5° Danmark

Om Viasol / 1KOMMA5° Danmark
Viasol A/S har siden 2011 været leverandør af solcelleløsninger, her med to primære strategiske fokusområder. Det ene udgør salg af solcelle-løsninger til private. Det andet fokusområde er koncentreret omkring rådgivning, og salg af større offentlige- og kommercielle solcelleanlæg og entrepriser - her hvor Viasol agerer som totalentreprenør. 

Viasol A/S er lagerførende via et centrallager i Nordhavnen, og Kvistgaard i Helsingør hvor leverancer fra Tyskland, Kina, England og Danmark samles og pakkes til montering af solcelleløsninger. 

Med samarbejdspartnere såsom tyske Sonnen og amerikanske SunPower har Viasol slået sig fast som en af de førende virksomheder i solcellebranchen. I 2021 opnåede Viasol en markedsandel på over 25% af installerede private hybrid-solcelleanlæg.

Viasol er i forsommeren 2023 blevet opkøbt af den tyske Green Tech-gigant 1KOMMA5° og er i gang med en overgang til at blive 1KOMMA5° Danmark.

Følg pressemeddelelser fra 1KOMMA5° Danmark

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra 1KOMMA5° Danmark

Tidligere Tesla-direktør har opkøbt dansk solcellevirksomhed: Viasol A/S er nu blevet til 1KOMMA5° Danmark.18.4.2024 08:07:06 CEST | Pressemeddelelse

Den førende cleantech-virksomhed 1KOMMA5°, der bl.a. fokuserer på solceller og CO2-neutrale energiløsninger, har, som led i deres mission om at gøre verden til et grønnere sted, nu opkøbt danske Viasol A/S. Viasol har siden 2011 været leverandør af solcelleløsninger til danskerne, og fusioneringen markerer, at Viasol nu tager del i noget større. Målet er at udvikle en markedsførende, europæisk hard- og software platform, der gør det muligt at konvertere +500.000 husstande om året til selvstændige, CO2-neutrale energi-kraftværker gennem solenergi. Dette inkluderer bl.a. solceller, intelligent energistyring, varmepumper, ladestandere og mange flere muligheder. Det er den tidligere Tesla-direktør i Tyskland og Østrig, Philipp Schröder, der blandt andet har været instrumental i udbredelsen af Tesla i Europa, der står i spidsen for 1KOMMA5°.

1KOMMA5° rejser op mod 745 millioner kroner i kapital fra tyske storbanker15.2.2024 07:55:00 CET | Pressemeddelelse

1KOMMA5° sikrer kapital fra banker til fremtidig vækst og ekspansion Bankerne er BNP Paribas, Deutsche Bank og LBBW, og de tilfører i alt 52,5 millioner euro i første omgang. 1KOMMA5° har som mål at øge finansieringen til over 100 millioner euro som en del af en syndikeret finansieringsstruktur. I tillæg hertil vil flere midler blive investeret i teknologisk udvikling for at fremme udviklingen og udbredelsen af 1KOMMA5°’s softwareplatform “Heartbeat”.

1KOMMA5° fordobler omsætning og overskud23.1.2024 08:25:00 CET | Pressemeddelelse

1KOMMA5° har mere end fordoblet sin omsætning til omkring 460 millioner euro i 2023 sammenlignet med 206 millioner euro i 2022 Yderst rentabel: overskuddet (EBIT) er også mere end fordoblet til knap 50 millioner euro i 2023 sammenlignet med 19 millioner i 2022 Rentabilitet er opnået på trods af at have investeret et dobbeltcifret millionbeløb (euro) i egne produkter og software Til dato har 1KOMMA5° monteret mere end 170.000 solcelleanlæg, varmepumper, husbatterier og ladebokse for kunder

Den grønne omstilling 2024: Danmark har slået europarekord, ny prismodel for 800.000 elkunder og kunstig intelligens bringes ind i klimakampen.9.1.2024 08:20:00 CET | Pressemeddelelse

Året 2023 var et begivenhedsrigt år for den grønne omstilling. Et år, der på mange måder blev påvirket af det danske elmarked og regeringens tiltag. 2024 er dog startet hårdt ud. En stigning af elafgiften på 9,2% har gjort, at Danmark nu har sat en ny europarekord, og samtidig har vi allerede set at elprisen har været oppe og ramme op til 7,54 kr./kWh.

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye