Webpakkeriet i Ølholm modtager Hedensted kommunes Handicappris
27.11.2023 14:10:34 CET | Hedensted Kommune | Pressemeddelelse
Prismodtageren tager stort socialt ansvar ved at give fleksjobbere en fod inden for på arbejdsmarkedet og en meningsfyldt hverdag
Knive, potter, pander, Lego-klodser, ravlygter og støttestrømper. Lige nu er der ekstra travlt hos Webpakkeriet Aps i Ølholm for at gaver købt hos firmaets cirka 30 kundevirksomheder kan nå ud under grantræerne til juleaften. Hvert år ryger mere end 100.000 pakker ud fra pakkeriet, så snart danskerne har foretaget deres køb via mobiltelefon eller computer.
Hvad nok kun de færreste af kunderne er klar over er, at de med deres køb bidrager til, at en gruppe fleksjobbere i Hedensted Kommune bag den gråhvide facade på Vejlevej får en fod inden for på arbejdsmarkedet og en meningsfyldt hverdag i samvær med gode kolleger i samme situation.
Siden starten i 2014 har virksomheden taget et stort socialt ansvar med aktivering af medarbejdere med forskellige psykiske diagnoser, hjerneskader, angst m.m. For den indsats modtager virksomheden og dens indehavere, Kalle Brinch Fisker og Klaus Eiberg Pedersen, Hedensted Kommunes Handicappris 2023.
Det er en af virksomhedens fleksjobbere, der har indstillet Webpakkeriet Aps til Handicapprisen. Hun skriver blandt andet i sin indstilling:
”Jeg vil gerne indstille Kalle Brinch Fisker, som er direktør, til prisen. Grunden dertil er, at han har et godt hjerte og giver mange mennesker med forskellige udfordringer et fleksjob eller har hjulpet dem videre i livet på den ene eller anden måde.”
Handicaprådet, der uddeler prisen, lægger desuden til grund, at der er tale om en rummelig virksomhed med plads til forskelligheder, at virksomheden bliver omtalt positivt både på gaden og i medier, og at det både administrativt og planlægningsmæssigt stiller store krav til virksomheden at tage det store sociale ansvar.
”I Hedensted Kommune har vi et mål om at give mennesker med både fysiske og psykiske handicap en meningsfyldt tilværelse gennem arbejde. Derfor er vi glade for, at så mange lokale virksomheder er parate til at tage et socialt ansvar, som giver mennesker på kanten af arbejdsmarkedet en mulighed for at få et job. Vi har et rigtig godt samarbejde med Webpakkeriet Aps, som jeg vil ønske et stort tillykke med den velfortjente pris,” siger Lars Jensen, formand for Udvalget for Beskæftigelse.
Kalle Brinch Fisker er både glad og stolt over at skulle modtage Handicapprisen.
”Jeg synes jo ikke som sådan, at vi gør noget, der er super specielt. Vi beskæftiger helt almindelige mennesker, som af den ene eller anden grund bare ikke kan arbejde på fuld tid. Det ligger dybt i vores dna, at vi gerne vil være en støtte og tage ansvar for det lokalsamfund, vi driver vores virksomhed i. Men vi har truffet et bevidst valg om, at vi ikke ansætter folk, som vil have nemt ved at finde et andet arbejde,” siger Kalle Brinch Fisker.
Hedensted Kommunes Handicappris 2023 overrækkes 4. december kl. 14. af borgmester Ole Vind på virksomheden i Ølholm. Prisen består blandt andet af et maleri af Troels Krøyer, der er elev på Snurretoppen i Horsens, et tilbud til udviklingshæmmede voksne fra blandt andet Hedensted Kommune.
Fakta:
- Webpakkeriet Aps startede i august 2014. Inden da havde indehaverne selv drevet en webshop.
- Virksomheden beskæftiger p.t. 6 personer i fleksjob, en med løntilskud og en praktikant. Desuden er der to fastansatte inklusiv direktør Kalle Brinch Fisker.
- Formålet med Handicapprisen er at fremhæve de gode eksempler, som andre kan lade sig inspirere af.
- Handicaprådet vægter ikke størrelsen men betydningen af indsatsen.
- I år havde Handicaprådet modtaget 8 indstillinger til prisen.
Nøgleord
Kontakter
Ester DueFormand for Handicaprådet, Hedensted Kommune
Tlf:21326783Lars JensenFormand for Udvalget for Beskæftigelse
Tlf:20 14 09 90Kalle Brinch FiskerCEO Webpakkeriet Aps, Ølholm
Tlf:51 92 99 74Følg pressemeddelelser fra Hedensted Kommune
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Hedensted Kommune
Lidt mere luksus for cykelpendlere: Hedensted Kommune tester ny "bikepod" ved stationen4.9.2026 10:50:05 CEST | Pressemeddelelse
Nu bliver det mere attraktivt at tage cyklen til Hedensted Station. Hedensted Kommune har lånt en såkaldt bikepod af Midttrafik i seks måneder. Den nye cykelparkering skal give cykelpendlere bedre forhold og mandag den 14. september bliver den officielt taget i brug med rød løber, kaffe og boller til cykelpendlere.
Børnekulturfestival forvandler Hedensted Midtby til et univers af leg, kreativitet og oplevelser2.9.2026 09:50:04 CEST | Pressemeddelelse
På lørdag den 5. september inviteres børn og familier til en dag fyldt med fantasi, fællesskab og kulturelle oplevelser, når Børnekulturfestival igen indtager Hedensted Midtby. Festivalen er gratis og byder på et væld af aktiviteter for børn i alle aldre.
Bedste erhvervsvenlighed i Østjylland: Hedensted Kommune nærmer sig den absolutte top2.9.2026 06:45:05 CEST | Pressemeddelelse
Hedensted Kommune forbedrer sin placering i lokal erhvervsvenlighed – og er nu landets sjette mest erhvervsvenlige kommuner ifølge DI’s nye måling. Hedensted Kommune scorer især højt på evnen til at tiltrække arbejdskraft, generel erhvervsvenlighed og kommunal administration. På infrastruktur scorer Hedensted Kommunen gennemsnitligt, men her er bedring på vej med udvidelsen af E45 og andre strategiske projekter.
Spillevende landsby løber med fornem pris: Stouby er Årets Landsby i Danmark27.8.2026 07:15:00 CEST | Pressemeddelelse
Landdistrikternes Fællesråd, Landsforeningen Landsbyerne i Danmark og Forenet Kredit har i dag kåret Stouby til Årets Landsby i Danmark. Stoubys mangfoldige landsbyliv med handel, 40 forskellige foreninger og en rivende udvikling er et godt eksempel på, hvad man som landsby kan opnå, når gode rammebetingelser og faciliteter kombineres med et stærkt og engageret lokalsamfund.
Nyt kapitel for Hedensted: Centralt byområde skal forvandles med caféer, boliger og nyt byliv1.7.2026 10:44:07 CEST | Pressemeddelelse
En af Hedensteds mest centrale adresser står foran en markant forvandling. Hedensted Kommune har solgt Østerbrogade 12-16 og den bagvedliggende matrikel ved Bytorvet 2 til JKOlesen Ejendomme ApS. Dermed er visionen om en mere levende bymidte rykket et stort skridt tættere på virkeligheden.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum