FL24: Akutpakke på 405 mio. kr. skal forbedre vandmiljøet og styrke indsatsen med udtagning af lavbundsjorde
Regeringen og aftalepartierne bag FL24 lancerer en akutpakke på 405 mio. kr., der skal forbedre vandmiljøet i Danmark. ”Forholdene i vores vandmiljø er alarmerende. Det er afgørende for fremtidens vandmiljø, at vi handler nu, og med denne finanslov tager vi endnu et skridt i den rigtige retning,” siger miljøminister Magnus Heunicke.
Det danske vandmiljø er presset af iltsvind som følge af for store udledninger af kvælstof. Derfor afsætter regeringen og aftalepartierne bag FL24 nu 75 mio. kr. årligt i 2024-2026 og 100 mio. kr. i 2027 til en akutpakke, der skal forbedre vandmiljøet i Danmark. Akutpakken skal bidrage til opnåelse af målene i vandrammedirektivet.
”Forholdene i vores vandmiljø er alarmerende. Det er afgørende for fremtidens vandmiljø, at vi handler nu, og med denne finanslov tager vi endnu et skridt i den rigtige retning. Med de afsatte midler kan vi gøre endnu mere for at forbedre det danske vandmiljø, og jeg vil nu indkalde partierne bag finansloven for at aftale nærmere om indholdet i akutpakken,” siger Magnus Heunicke.
80 mio. kr. til indsatsen med udtagning af lavbundsjorde
En af de barrierer, der bremser tempoet i udtagningen af landbrugsjord, er komplicerede processer, som ofte kræver vedholdende støtte og projektledelse i kommunerne.
Derfor er regeringen og aftalepartierne enige om at afsætte 15 mio. kr. årligt i 2024—2025 og 10 mio. kr. i 2026 til kommunernes faciliterende rolle.
Regeringen og aftalepartierne afsætter derudover 15 mio. kr. årligt i 2024-2025 og 10 mio. kr. i 2026 til lavbundskonsulenter, som skal understøtte projekternes fremdrift. Muligheden for at få hjælp fra en ekstern konsulent er en hjælpende hånd, der gør det lettere for lodsejerne at navigere i de mange ansøgningsprocesser mv., som er en del af et udtagningsprojekt.
Akutplanen bidrager til, at Danmark lever op til vandrammedirektivet og reduktioner i kvælstofudledningerne.
Yderligere oplysninger:
Miljøministeriets pressevagt Tlf. +45 2091 5901 (kan ikke modtage SMS)
Følg pressemeddelelser fra Miljø- og Ligestillingsministeriet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Miljø- og Ligestillingsministeriet
Ny strategi: 17 spildevandsselskaber politianmeldt for ulovlig udledning1.7.2025 10:54:49 CEST | Pressemeddelelse
Miljøstyrelsen har siden 2023 politianmeldt 17 spildevandsselskaber. Det sker som led i en skærpet tilsynsindsats, som Miljø- og Ligestillingsministeriet satte i gang med en ny strategi i 2023.
Slut med dobbeltpant i Grønland30.6.2025 11:14:20 CEST | Pressemeddelelse
Grønlandske butikker og forbrugere skal ikke længere betale både dansk og grønlandsk pant, når de køber pantmærkede drikkevarer fra Danmark.
Nu skærpes straffen for at begå naturkriminalitet27.6.2025 11:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Som en del af den nye strafreform bliver der slået hårdere ned overfor naturkriminalitet.
Regeringen vil sætte hårdt ind mod svindel med forurenet jord26.6.2025 15:19:50 CEST | Pressemeddelelse
Regeringen er klar med forslag til nye initiativer, der skal sætte en stopper for snyd og fusk med forurenet jord og byggeaffald. Forslagene kommer på baggrund af et fagligt oplæg fra Miljøstyrelsen, og der lægges op til at sætte ind med øget sporbarhed, skærpet kontrol og højere bøder.
Nu bliver skibsophugning mere miljøsikkert26.6.2025 08:54:39 CEST | Pressemeddelelse
Den 26. juni træder Hongkongkonventionen i kraft. Den skal sikre, at skibsophugning i hele verden sker med bedre beskyttelse af mennesker og miljø.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum