F&P: Godt med hjælp til stormflodsskader – nu gælder det plan for klimasikring
27.11.2023 10:46:55 CET | Forsikring & Pension | Pressemeddelelse
Næste års finanslov indeholder mange gode tiltag, lyder det fra forsikrings- og pensionsbranchen. F&P hæfter sig især ved den økonomiske håndsrækning til stormflodsramte kommuner, men opfordrer nu regeringen til at sætte tempo på klimatilpasning
Et historisk bredt flertal af Folketingets partier har sammen med regeringen netop fremlagt finanslovsaftale for 2024. Velfærd, det grønne og landdistrikter er alle områder, hvor aftaleparterne har allokeret midler til nye initiativermen især puljen til genopretning af kommunal infrastruktur og kommunale bygninger har F&Ps opmærksomhed.
- Stormfloden gjorde store skader på bygninger og kommunale anlæg og derfor falder finanslovens ekstraordinære stormflodspulje på 125 mio. kroner på et tørt sted for landets kommuner. Men de mange skader, der kom i forbindelse med stormfloden, tydeliggør også behovet for en national plan for klimasikring, så vi gør en indsats her og nu for at undgå den slags skader fremover, fortæller Kent Damsgaard, adm. direktør i F&P.
Han gør opmærksom på, at stormflodsordningen er en statslig ordning og dermed en lovreguleret dækning, som forsikringsselskaberne administrerer på vegne af staten. Forsikringsselskaberne ser gerne, at deres muligheder for at hjælpe de skadelidte forbedres.
- Forsikringsselskaberne har fra dag 1 efter stormfloden stået klar med ekstra mandskab og har være ude i de ramte områder og takseret skader. Medarbejderne har puklet for hurtigt at hjælpe de mange skadesramte og gør stadig alt, hvad der er menneskeligt muligt, siger Kent Damsgaard.
Folketingets partier har med finansloven oprettet en anlægspulje, der kan søges af kommuner og som giver dem mulighed for at ansøge om dækning af op til 25 pct. af udgifterne til genopretning efter stormflodsskaderne.
- Vores branche har længe argumenteret for, at der skal bedre fokus på forebyggelse af de følgevirkninger, vi ser på baggrund af klimaforandringerne. Det er godt, at Folketinget nu hjælper kommunerne med at få udbedret skaderne, men det viser også nødvendigheden af nationale handlingsplaner for klimasikring, siger Kent Damsgaard og fortsætter:
- Den plan, som regeringen fremlagde i efteråret, fokuserede næsten udelukkende på den jyske vestkyst, og det er langt fra tilstrækkeligt. Den seneste stormflod ramte kun østvendte kyster, så for at undgå lignede skader i fremtiden, så skal der tempo på det forbyggende arbejde i hele Danmark, siger Kent Damsgaard.
Kontakter
Nicolai SchackePressechef
Tlf:24 24 04 02nis@fogp.dkF&P er brancheorganisation for forsikrings- og pensionsselskaberne i Danmark.
Følg pressemeddelelser fra Forsikring & Pension
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Forsikring & Pension
Flere danskere mister arbejdsevnen – både nedslidning blandt seniorer og psykiske problemer blandt unge presser arbejdsmarkedet10.10.2026 07:58:56 CEST | Pressemeddelelse
89.000 danskere modtager i dag erstatning for tab af erhvervsevne gennem deres pensionsordning. Det er 27 pct. flere på fire år. Udviklingen drives især af fysisk nedslidning blandt seniorer, mens en stigende gruppe unge mister arbejdsevnen på grund af psykiske lidelser, viser ny undersøgelse.
Finanslovsforslaget tager vigtige skridt for både vækst, klimatilpasning og forebyggelse9.10.2026 08:28:39 CEST | Pressemeddelelse
Regeringens forslag til finanslov for 2027 indeholder flere positive initiativer, som kan styrke både Danmarks modstandsdygtighed og konkurrencekraft. F&P glæder sig særligt over fokus på klimatilpasning og en styrket forebyggelsesindsats
Ny model for kystsikring er god for balance mellem land og by – men den store plan mangler8.10.2026 11:17:52 CEST | Pressemeddelelse
Flere penge, større hensyn til natur og et skel mellem helårs- og sommerhuse er blandt gode elementer i den nye aftale om kystsikring af Danmark. Sådan lyder det fra F&P – forsikring og pension, der dog også rejser et par bekymringspunkter.
F&P: Tryghed og konkurrencekraft står centralt i ny politisk sæson6.10.2026 12:59:54 CEST | Pressemeddelelse
I sin åbningstale til Folketinget lægger statsminister Mette Frederiksen (S) op til at styrke tryghed og konkurrencekraften i det danske samfund. Samtidig giver statsministeren udtryk for en klar ambition om, at der skal bygges flere boliger i de dele af landet, hvor behovet er størst. Her ser F&P et oplagt potentiale for et tættere samarbejde og fælles løsninger.
Flere kvinder står i dag på egne ben som pensionister30.9.2026 10:43:52 CEST | Pressemeddelelse
Ny analyse fra pensionsbranchenforeningen viser, at ægtefællepension fortsat spiller en vigtig rolle for mange ældre kvinder. Men tallene viser også, hvordan et mere modent pensionssystem har givet nyere generationer af kvinder deres egne pensionsopsparinger og dermed mere økonomisk uafhængighed.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum