Forbedret finanslov løser ikke fundamentale udfordringer
Finanslovsforliget indeholder en række forbedringer i forhold til det oprindelige forslag, men mangler at adressere kommuner og regioners udfordringer, mener Mona Striib.

”Det er godt at se flere penge til blandt andet ældreplejen og regionernes akutberedskaber, ud over de midler der allerede var med i regeringens finanslovsforslag. Og at der er afsat penge til Demensalliancens vigtige arbejde,” siger FOAs formand Mona Striib, som reaktion på det finanslovsforlig for 2024 der netop er indgået.
Hun fremhæver, at midlerne til ældreplejen blandt andet kan gå til udbredelse af faste teams. FOA har i flere år arbejdet for at udvikle og styrke organisering af hjemmeplejen i mindre faste teams.
”Når det er sagt, er det skuffende, at regeringen og forligspartierne ikke for alvor tager fat i de problemer, der plager vores fælles velfærd helt akut”, siger Mona Striib.
Presset lokal økonomi
Mona Striib fremhæver, at både kommuner og regioner netop nu kæmper med en meget presset økonomi, som følge af de seneste års stigende udgifter. En analyse fra i år viser, at siden 2018 har kommunerne selv måttet finde 4,3 milliarder kr. til at dække udgifterne på det specialiserede socialområde på deres budgetter.
”De penge har man hentet på andre velfærdsområder. Samtidig ser vi lige nu, at regionerne er tvunget til at præsentere meget drastiske spareforslag, der kun kan belaste et allerede hårdt ramt sundhedsvæsen endnu mere. Der kunne regeringen og forligspartierne have taget fat. Det er godt med penge til fremtiden, men der er desværre brug for genopretning her og nu,” mener Mona Striib.
Budgetloven begrænser
Et af problemer er ifølge FOA også budgetlovens begrænsninger. Budgetloven betyder, at kommunerne er underlagt etårige udgiftslofter. Bliver den årlige økonomiske ramme ikke overholdt, bliver kommunerne udsat for økonomiske sanktioner gennem beskæring af bloktilskuddet. Det har betydet, at kommunalpolitikerne, af frygt for straf, har brugt færre penge, end de faktisk har fået bevilget.
”Det er hul i hovedet, at man ikke kan bruge de penge, man faktisk har i kassen, men i stedet er tunget til at skære i velfærden. Vi skal af med dummebøderne og give kommunerne større frihed gennem flerårige budgetrammer. Vi skal fjerne budgetlovens begrænsninger, så vi faktisk kan investere i fællesskabet,” fastslår Mona Striib.
Nøgleord
Kontakter
Mona StriibForbundsformand
46 97 23 12
Om FOA
FOA er Danmarks tredjestørste fagforbund - med ca. 169.000 medlemmer fordelt på 32 afdelinger. Størstedelen er ansat i kommuner og regioner, og vi organiserer også privatansatte.
Følg pressemeddelelser fra FOA
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra FOA
FOA: God aftale styrker erhvervsuddannelserne7.5.2025 10:25:34 CEST | Pressemeddelelse
Regeringen og et bredt flertal af Folketingets partier har indgået en aftale om at styrke erhvervsuddannelserne. Det er et godt og nødvendigt løft, mener FOA.
FOAs privatansatte medlemmer stemmer ja til OK259.4.2025 13:33:03 CEST | Pressemeddelelse
Med et stort flertal har FOAs privatansatte medlemmer takket ja til fornyelsen af deres overenskomster. FOAs næstformand og topforhandler ved OK25 Thomas Enghausen er glad for resultatet af afstemningen.
Beskæftigelsesreform får hård kritik fra FOA9.4.2025 12:36:24 CEST | Pressemeddelelse
Reformen er langt fra den lovede forenkling og forbedring. Særligt vilkårene for sygemeldte møder kritik.
FOA roser psykiatriplan, men efterlyser løft af socialpsykiatrien8.4.2025 11:33:30 CEST | Pressemeddelelse
Regeringens psykiatriplan rummer mange gode, forebyggende initiativer. Men socialpsykiatrien får for lidt opmærksomhed, og her skal der satses benhårdt på uddannelse af de mange ansatte uden relevant faglighed, lyder det fra sektorformand fra FOA, Tanja Nielsen.
Mona Striib om ny bog: Et wake up call for velfærden18.3.2025 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
Vi bliver flere og flere ældre danskere. Det skaber behov for mange flere offentligt ansatte, fortæller ny bog. Det understreger behovet for handling nu, siger FOAs formand Mona Striib.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum