Borgerne giver sundhed.dk topkarakter for andet år i træk
27.11.2023 09:06:01 CET | sundhed.dk | Pressemeddelelse
Rambølls årlige IT-undersøgelse viser, at ni ud af ti borgere bruger de store offentlige digitale løsninger. Og sundhed.dk løber endnu engang med førstepladsen som stedet med den højeste brugertilfredshed. Ifølge undersøgelsen siger 75 procent, at de digitale sundhedsløsninger på sundhed.dk er gode.

Danskerne omfavner i stor stil de mange digitale sundhedsløsninger fra sundhed.dk. Det viser den årlige ”IT i praksis”-rapport fra Rambøll og Dansk IT, der slår fast, at sundhed.dk ligger i toppen, når det gælder brugernes tilfredshed. Og endda med en større tilfredshed end samme undersøgelse viste sidste år.
Ifølge undersøgelsen bruger knap ni ud af ti borgere de store digitale servicetilbud såsom skat.dk, borger.dk og sundhed.dk. Det er de tre digitale tilbud, som borgerne er mest tilfredse med. Af de borgere, der bruger sundhed.dk, har 75 pct. gode oplevelser. På skat.dk er det samme tal 70 pct., og borger.dk følger efter med en tilfredshed på 67 pct.
Ser digitalisering som positiv
Undersøgelsen ser blandt andet på borgernes erfaringer med og holdninger til digitalisering i den offentlige sektor. Sammenlignet med resultaterne fra de seneste fem år, viser undersøgelsen, at endnu flere borgere i samtlige aldersgrupper foretrækker digital selvbetjening, når de skal have kontakt til det offentlige. Det er en stigning på 9 pct. i forhold til undersøgelsen fra sidste år.
Størstedelen af borgerne er således enige i, at øget brug af digitalisering i samfundet har gjort deres liv lettere. Et mindretal er uenige.
Lytter til brugernes ønsker
I gennemsnit er der 3,8 mio. besøgende på sundhed.dk hver måned og 1,6 mio. besøgende på appen MinSundhed. Der er således mange, der bruger sundhed.dk, og derfor er det glædeligt, at de fleste af dem er tilfredse med vores tilbud, siger bestyrelsesformand Lars Gaardhøj:
”En af vores helt store hovedopgaver er at give danskere overblik over deres sundhedsdata og guide dem i spørgsmål om sygdom og sundhed. Vi bruger en del ressourcer på at lave brugerundersøgelser, så vi er sikre på, at løsningerne bliver lavet på en måde, så de opfylder behovene bedst muligt. Med så stor tilfredshed med vores løsninger ser det ud til, at vi er på rette vej,” siger Lars Gaardhøj.
Han tilføjer, at der i sundhed.dk også er fokus på at hjælpe de borgere, der har svært ved det digitale. Både i forhold til at tilbyde support via telefon og chat, men også ved at lave explainervideoer, der gør det lettere at forstå, hvordan man kan bruge de løsninger, der ligger på hjemmesiden.
Fakta:
Sundhed.dk er danskernes digitale indgang til sundhedsvæsenet. Her kan borgere logge ind og se deres egne sundhedsoplysninger, fx laboratoriesvar, medicinoplysninger, journal fra sygehus, henvisninger og finde den nærmeste behandler. På samme måde kan sundhedsfaglige se sundhedsdata for borgere fra hele landet - på tværs af regioner, sygehuse, lægepraksisser og kommuner.
Derudover kan både borgere og sundhedsfaglige læse om sygdomme og symptomer og meget andet i blandt andet Læge- og Patienthåndbogen.
Hver måned er der 3,8 mio. besøg på sundhed.dk. Det er ca. 124.000 om dagen.
På MinSundhed-appen er der 1,6 mio. besøg om måneden. Det er da. 53.000 om dagen.
Kontakter
Hanne DegnbolKommunikationskonsulentsundhed.dk
Tlf:31 71 99 74hde@sundhed.dkBilleder

Links
Om sundhed.dk
Sundhed.dk er din digitale indgang til sundhedsvæsenet. En portal, der giver dig overblik over din sundhed og sygdom, og som er ejet af staten, kommunerne og regionerne.
Følg pressemeddelelser fra sundhed.dk
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra sundhed.dk
Sundhed.dk’s direktør takker af2.9.2026 12:46:37 CEST | Pressemeddelelse
Sundhed.dk’s direktør Morten Elbæk Petersen har valgt at takke af med udgangen af 2026. Han har været direktør for sundhed.dk siden organisationen blev dannet i 2002.
Ny digital værktøjskasse giver forældre overblik i børn og unges psykiatriforløb1.7.2026 08:17:25 CEST | Pressemeddelelse
Når et barn kommer i psykiatrisk behandling, skal forældrene både støtte barnet og navigere i et komplekst forløb med mange fagpersoner og myndigheder. Fra efteråret 2026 får 2.500 familier i to regioner adgang til en ny løsning på sundhed.dk, der samler planer, beskeder og samarbejde ét sted.
Nu bliver gravides vandrejournal endelig digital23.6.2026 14:07:31 CEST | Pressemeddelelse
I 50 år har gravide fået deres vandrejournal på papir og haft den med til læge, jordemoder og scanninger. Men nu er vandrejournalen blevet digital med appen Min Graviditet. Det betyder bedre overblik, mindre papirarbejde og bedre sammenhæng.
Digital Sundhed Danmark på Folkemødet27.5.2026 09:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Når Folkemødet anno 2026 løber af stablen, deltager vi som Digital Sundhed Danmark med et fælles telt og en række debatter om digital sundhed, sundhedsdata og løsninger, der skal virke i praksis.
Sundhed.dk har været udsat for DDoS-angreb26.1.2026 12:56:59 CET | Pressemeddelelse
Søndag blev sundhed.dk udsat for et DDoS-angreb. Borgernes sundhedsdata har dog ikke på noget tidspunkt har været kompromitteret eller udsat.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum