Forsikring & Pension

Forsikringsbranchen forundret over stormflodskritik fra ministeren

Del

Den såkaldte stormflodsordning er en statslig ordning, som de private forsikringsselskaber understøtter ved at bistå skaderamte borgere og taksere stormflodsskaderne. Siden den seneste stormflod ramte i oktober, har selskaberne og deres medarbejdere arbejdet på højtryk for at hjælpe borgerne. Derfor er branchen forundret over, at Erhvervsministeriet rejser kritik af branchen for ikke i tilstrækkelig grad at overholde et pludseligt defineret servicemål på 24 timer.

 - Rigtig mange selskaber er stadigvæk i fuld gang med at hjælpe borgere, der blev ramt af stormfloden, og derfor er vi mildest talt forbløffede over, at ministeren nu rejser kritik på baggrund af et politisk servicemål på 24 timer, som først blev meldt ud midt under stormfloden. Vi står fuldt ud ved den store indsats, som selskaberne har lagt i opgaven for at understøtte den statslige ordning. Selskaberne har taget et stort ansvar her – og over halvdelen af sagerne endda inden for et døgn, siger Forsikrings & Pensions forsikringsdirektør Thomas Brenøe.

Han oplyser, at selskaberne har hjulpet flere end 3100 skaderamte borgere under stormflodsordningen – ud over alle deres egne skader, og selskaberne er stadigvæk er i fuld gang.

 - Stormflodsskaderne har ramt rigtig mange borgere og erhvervsdrivende hårdt, og skaderne har været så betydelige, at takseringen er tilsvarende omfattende. Derfor har det også trukket store ressourcer i selskaberne, som også har brugt meget tid og kræfter på at informere borgerne om vilkårene i den statslige ordning, siger Thomas Brenøe.

Han ser frem til, at myndighederne indkalder til en videre dialog om ordningen og håndteringen af den.

 - Stormfloden har blotlagt nogle udfordringer ved ordningen, som er gode at få drøftet, fx spørgsmål om genhusning og beliggenhed inden for diger. Men i sidste ende er det jo ene og alene et politisk spørgsmål, hvordan vilkårene og dækningen skal være i en statslig ordning, hvor erstatningerne bliver dækket af resten af befolkningen. Vi er fortsat klar til at bistå som branche, selvom vi nok havde forventet en betydelig større politisk anerkendelse, siger Thomas Brenøe.

Kontakter

F&P er brancheorganisation for forsikrings- og pensionsselskaberne i Danmark.

Følg pressemeddelelser fra Forsikring & Pension

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Forsikring & Pension

Nu må private køre taxi på små øer – så husk forsikring1.7.2024 13:45:41 CEST | Pressemeddelelse

RETTELSE FRA TIDLIGERE UDSENDT PRESSEMEDDELELSE: FORELØBIGT FIRE ØER, OG IKKE 27, ER FRA I DAG UNDTAGET TAXILOVEN. FLERE KAN ANSØGE OM UNDTAGELSE. 4 danske småøer er nu undtaget fra taxiloven, så privatpersoner kan bruge deres private bil til at transportere passagerer mod betaling. God ide, mener Forsikringsoplysningen. Men sørg for at have forsikringen i orden, inden du bruger din bil som taxi.

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye