Nu udvides første stykke af E45 ved Aarhus
Vejdirektoratet tager nu første spadestik på den egentlige udvidelse af E45 Østjyske Motorvej. Knap fem kilometer mellem <49> Aarhus S og motorvejskryds Aarhus Syd bliver de første til at få et tredje spor, og trafikanterne må derfor finde tålmodigheden frem.

Motorvej E45 skal udvides flere steder mellem Kolding og Randers for at sikre bedre fremkommelighed, og på det seneste har naboer og trafikanter mærket optakten til det enorme anlægsarbejde.
I dag - mandag den 27. november - tager Vejdirektoratet så første spadestik til den egentlige udvidelse af selve motorvejen omkring Aarhus. Det sker på strækningen mellem <49> Aarhus S og motorvejskryds Aarhus Syd, hvor de ekstra spor kobles på den tidligere udvidelse af motorvejen.
”Trafikanterne har indtil nu oplevet drypvise vejarbejder, imens vi blandt andet har forstærket midterrabatten og sat gang i arbejdet med at udvide de mange broer langs E45. Nu samler vi flere vejarbejdere, så der kommer et 10 kilometer langt vejarbejde, hvor hastigheden er sat ned til 80 km/t hele vejen. Så jeg håber, at trafikanterne kan finde tålmodigheden frem og vise hensyn, når de kører på strækningen,” siger projektchef Robin Højen Madsen.
I alt skal 16 kilometer motorvej udvides omkring Aarhus frem mod 2027. Vejdirektoratet har dog valgt at dele arbejdet op i flere etaper fra syd til nord.
Trafikale konsekvenser
Udvidelsen af motorvejen foregår ved, at trafikken flyttes ind mod midten i to smalle spor og nødsporene inddrages, imens der arbejdes i hver side.
Når udvidelsen er færdig i siderne og midten, flyttes al trafikken skiftevis over i den ene side af vejen, imens der lægges asfalt på den modsatte side. Til slut bliver der malet striber og opsat støjskærme, hvorefter alle spor kan tages i brug.
Mandag den 27. november starter arbejdet i sydgående retning mellem <49> Aarhus S og motorvejskryds Aarhus Syd og får følgende konsekvenser for trafikanterne.
- 80 km/t, smallere spor og inddragelse af nødspor frem mod udgangen 2025
I løbet af 2024 begynder arbejdet med udvidelsen i de nordgående spor.
Sådan forholder du dig ved udrykning
Vejdirektoratet forventer ikke, at vejarbejdet giver anledning til de store gener for trafikanterne i myldretiden, men rejsetiden på de 10 kilometer vil forlænges med cirka 3 minutter.

Vejdirektoratet opfordrer bilisterne til at vise hensyn og holde afstand ved vejarbejder. Der er mere at holde øje med, når vejen ikke er, som den plejer – og det gælder også, selvom vejarbejderne er gået hjem.
Læs mere om udvidelsen af E45 og hold dig opdateret på de trafikale gener, mens der bygges på trafikinfo.dk

Kontakter
Robin Højen MadsenProjektchefVejdirektoratet
Tlf:72 44 22 76Tlf:23 24 41 72rhm@vd.dkTrine Bruus HelboKommunikationskonsulentVejdirektoratet
Tlf:40 31 74 87tbh@vd.dkVejdirektoratets pressetelefon
Tlf:51 83 33 93Billeder




Følg pressemeddelelser fra Vejdirektoratet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Vejdirektoratet
Den gamle bro over E45 ved <58> Hedensted rives ned den 23. og 24. august – motorvejen spærres i aften- og nattetimerne4.7.2025 09:02:00 CEST | Pressemeddelelse
I forbindelse med udbygningen af E45 Østjyske Motorvej fra fire til seks spor, skal den gamle bro for Gesagervej over motorvejen ved <58> Hedensted rives ned. Både før, under og efter bronedrivningen vil der være gener og omkørsler for trafikanterne i området.
Ny asfalt på hovedvejen mellem Snoldelev og Solrød3.7.2025 12:56:43 CEST | Pressemeddelelse
Vejdirektoratet lægger ny asfalt på Roskildevej mellem Snoldelev og Solrød fra mandag 7. juli til torsdag 24. juli. Vejen er spærret i aften- og nattetimerne.
Spærringer ved kryds syd for Grindsted i sommer og efterår3.7.2025 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Vejdirektoratet er i gang med at ombygge krydset mellem Tingvejen og Søndre Ringvej/Vesterhedevej syd for Grindsted by ved Billund til en rundkørsel. I forbindelse med arbejdet er der behov for spærringer af bl.a. Søndre Ringvej, som spærres fra på mandag.
Trafiklys øger sikkerheden i T-kryds ved Stenlille2.7.2025 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse
T-krydset mellem Merløsevej og Sorøvej er blevet ombygget til et lysreguleret kryds. Ombygningen skal forebygge ulykker med venstresvingende biler.
Byggeriet af motorvej i Nordsjælland rykker tættere på27.6.2025 12:29:24 CEST | Pressemeddelelse
I midten af juli ruller Vejdirektoratets entreprenør deres gravemaskiner ud på den sydlige del af Hillerødmotorvejens forlængelse. Dermed er udbygningen til en ny motorvej for alvor i gang.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum