Tag til gratis naboopgør i fodbold
24.11.2023 13:44:10 CET | Furesø Kommune | Pressemeddelelse
Alle Furesø-borgere inviteres til en gratis, lokal fodboldkamp, når FC Nordsjællands herrer møder AB i pokalturneringen i Farum den 6. december kl. 18-20. Det samme gælder Gladsaxeborgere, fortæller Furesøs, borgmester Ole Bondo Christensen, der tager Gladsaxes borgmester med.

Bor du i Furesø eller Gladsaxe Kommune kan du komme til gratis fodbold. Du kan se FC Nordsjællands herrer spille den første pokalkamp mod AB i 5. runde i pokalturneringen ved at vise dit sundhedskort i billethusene ved Right to Dream Park.
Borgmestrene fra Furesø Kommune og Gladsaxe Kommune, Ole Bondo Christensen og Trine Græse, er på stadion og ser kampen sammen. At begge borgmestre fra de to kommuner ser kampen sammen, er et symbol på de to kommuners gode naboskab, fortæller Ole Bondo Christensen.
”Jeg glæder mig til, at små som store Furesø-borgere kan se deres stjerner spille en kamp mod vores naboer AB. Samtidig glæder jeg mig over at stå sammen med vores naboborgmester Trine Græse fra Gladsaxe, fordi kampen symboliserer godt naboskab”, fortæller Ole Bondo Christensen.
”Det bliver en spændende oplevelse, når AB og FCN møder hinanden i pokalturneringen. Jeg vil gerne takke FCN for gæstfriheden i at give gratis adgang for borgerne fra Gladsaxe. Og jeg håber, at rigtig mange fra Gladsaxe vil finde vej til Right to Dream Park”, siger Trine Græse.
FCN og AB kender hinanden særdeles godt. Den nuværende cheftræner for FCN, Johannes Hof Thorup startede sin trænerkarriere i AB som ungdomstræner. Flere i den sportslige ledelse har fortid i AB. Og flere spillere har over tid spillet i hinandens klubber.
Fakta:
- Den 6/12-23 kl. 18-20: FC Nordsjælland møder AB i pokalturneringen på Right to Dream Park.
- Der er gratis adgang for alle, der bor i Furesø Kommune og Gladsaxe Kommune.
- Borgere skal vise deres sundhedskort ved billethusene ved Right to Dream Park.
- Portene åbner kl. 17.
Kontakter
Ole Bondo Christensen (A)
Borgmester og formand for Økonomiudvalget i Furesø Kommune
Trine GræseBorgmester, Gladsaxe Kommune
Træffes via pressechef Ulla Baden på tlf. 2276 5622
Kommunikation
Tlf:72354012kommunikation@furesoe.dkwww.furesoe.dkBilleder

Følg pressemeddelelser fra Furesø Kommune
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Furesø Kommune
Mie Carstensen bliver ny centerchef i Furesø Kommune30.9.2026 15:00:40 CEST | Pressemeddelelse
Et enigt ansættelsesudvalg har valgt Mie Carstensen som ny centerchef for Center for Beskæftigelse, Forebyggelse og Sociale Indsatser. Hun kommer med mere end 20 års erfaring fra velfærdsområdet og har været leder i både Københavns Kommune og Region Hovedstaden.
Fællesskaber tog imod under byvandring i Farum Midtpunkt25.9.2026 14:36:37 CEST | Pressemeddelelse
Ildsjæle og fællesskaber i Farum Midtpunkt åbnede dørene under byvandring i kulturugen Lun på Kultur. Furesø Museer stod for arrangementet, og interesserede var mødt talstærkt op.
Furesø-elever i top: Nummer 2 i læsning på landsplan24.9.2026 13:10:21 CEST | Pressemeddelelse
Furesø Kommunes elever leverede et flot resultat i læsning ved folkeskolens afgangsprøve i sommer. Kommunen placerer sig som nummer 2 ud af landets 98 kommuner på baggrund af folkeskoleelevernes resultater i læseprøven.
Lun på Kultur åbner dørene for et væld af oplevelser17.9.2026 13:12:57 CEST | Pressemeddelelse
Der er lagt op til fælles oplevelser, spændende arrangementer og møder på tværs, når kulturugen Lun på Kultur starter på mandag 21. september. Temaet er ensomhed, og alle kan være med.
Varm op til Lun på Kultur med en sang15.9.2026 10:21:54 CEST | Pressemeddelelse
Mandag den 21. september skydes kulturugen Lun på Kultur i gang med et oplæg om sundhedssang i Farum Kulturhus kl. 16.30. Programchef Lasse Skovgaard fra Sangens Hus fortæller, hvorfor det er sundt at synge, og undervejs er der sangøvelser, så man kan mærke det. Foredraget indledes med en åbningstale ved Mehmet Anik, formand for Kultur, Fritid og Idræt.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
