Ny kædechef skal udvikle Lemvigh-Müllers håndværkerbutikker
1.12.2023 08:00:00 CET | Lemvigh-Müller A/S | Pressemeddelelse
Danmarks største stål- og teknikgrossist, Lemvigh-Müller, har ansat Bo Velling-Theisen som ny kædechef med ansvar for at videreudvikle virksomhedens 23 håndværkerbutikker. Første opgraderede butik åbner snart.

Bo Velling-Theisen har solid erfaring i udvikling af værdiskabende forretningskoncepter til krævende kunder i en tekniksektor i konstant og hastig udvikling. De seneste seks år har han som CMO/CDO i Brødrene Dahl haft ansvaret for forretningsudvikling, markedsføring, e-commerce samt digital udvikling.
Butikker som digitalt bindeled
Det gør ham til den ideelle drivkraft i en udvikling, hvor Lemvigh-Müllers 23 håndværkerbutikker spiller en stadig vigtigere rolle som bindeled mellem kunderne og nye digitale services og salg, mener Mikkel Lohmann Davidsen, Senior Sales Director hos Lemvigh-Müller.
”Vi oplever større og større forventninger til, hvad en håndværkerbutik skal kunne. Dem kommer vi i møde med blandt andet flagskibsbutikker med mere kundevenlige miljøer, større vareudvalg og bedre overskuelighed. Bos store erfaring og indsigt er stærke kort i forhold til både at drive og udvikle Lemvigh-Müllers butikker – og være med til at tage dem videre på den digitale rejse,” siger Mikkel Lohmann Davidsen.
Butikker og digitale kanaler i samspil
Bo Velling-Theisen ser frem til at sætte sin erfaring i spil hos Lemvigh-Müller:
”Fysiske håndværkerbutikker er helt afgørende i forhold til at udvikle og vedligeholde vores relationer med kunderne. De skal fungere i et tæt samspil med de digitale kanaler, og derfor er vi allerede godt i gang med at styrke og udvikle båndene yderligere. Det glæder jeg mig til at arbejde videre med,” siger han.
Ny flagskibsbutik centralt i København
Den første vigtige opgave for Bo Velling-Theisen bliver åbningen af Lemvigh-Müllers nye, store butik i København. Den nye håndværkerbutik på mere end 1.000 kvadratmeter byder blandt andet på en central placering og gratis parkering under tag. Og selvfølgelig et stort sortiment i el, vvs, værktøj og tekniske artikler – det hele med professionel rådgivning fra erfarent personale. Den nye butik slår dørene op 4. december 2023 på A.C. Meyers Vænge 190, 2450 København SV.
Privat bor Bo i Hørsholm med sin hustru og deres to teenagesønner. Fritiden bruger han på bl.a. cykling, løb og fitness.
Kontakter
Kommunikationsmedarbejder Line RaschLemvigh-Müller
Tlf:21336921lira@lemu.dkKim Betak PedersenContent Consultant
3695 5352
Om Lemvigh-Müller A/S
Som Danmarks største stål- og teknikgrossist sørger Lemvigh-Müller hver dag for, at varer fra tusindvis af producenter bliver samlet, pakket og leveret til installatører, industrivirksomheder, forsyningsselskaber og byggepladser i hele Danmark.
Følg pressemeddelelser fra Lemvigh-Müller A/S
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Lemvigh-Müller A/S
Lemvigh-Müller rykker tættere på håndværkerne i Østjylland24.9.2026 08:58:47 CEST | Pressemeddelelse
Lemvigh-Müller har netop fejret åbningen af to nye butikker i hhv. Aarhus Nord og Skanderborg, som giver lokale håndværkervirksomheder adgang til et endnu bredere sortiment og flere services inden for el, vvs og værktøj.
Lemvigh-Müller oplever markant vækst i salget af energiløsninger21.9.2026 09:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Efterspørgslen på solceller, invertere og batterier vokser kraftigt. Hos Lemvigh-Müller er nettoomsætningen på energiløsninger steget markant i 2026, og udviklingen peger samtidig på en ændret rolle for el-installatøren.
Carlsberg forlænger og udvider aftale med Lemvigh-Müller14.9.2026 08:01:53 CEST | Pressemeddelelse
Carlsberg forlænger samarbejdet med Lemvigh-Müller om levering af personlige værnemidler og udvalgte relaterede produkter. Den nye treårige aftale omfatter 22 lande i Vesteuropa og skal gøre forsyningen mere ensartet og effektiv på tværs af Carlsbergs produktionsfaciliteter.
Skræddersyet armeringsnet sparer tid på byggepladsen og reducerer spild8.9.2026 08:47:21 CEST | Pressemeddelelse
Færre tunge manuelle løft, højere effektivitet og mindre spild. Det er de helt konkrete fordele ved de specialtilpassede armeringsnet fra Lemvigh-Müller, fortæller LM Byg.
Fra solpanel til genanvendelse: Lemvigh-Müller tager ansvar hele vejen1.9.2026 09:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Med leverancen af 88.000 solpaneler til Søby Energipark har Lemvigh-Müller ikke blot bidraget til 54 MW ny solkapacitet, men også taget producentansvar for panelerne, når energiparken en dag skal tages ned.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum