Stor interesse for julelejre: Alle pladser booket på en uge
Alle pladser på Blå Kors Danmarks julelejre for udsatte børn og unge blev fuldt booket på blot en uge. ”Det vidner om et stort behov,” lyder det fra lejransvarlig Sandra Trampedach Junget.

For mange børn er julen fyldt med julehygge, julegaver og julehjerter, men for børn og unge, der vokser op i familier med alkoholmisbrug eller andre svære livssituationer, er historien ofte noget andet.
Derfor har den sociale hjælpeorganisation Blå Kors Danmark i mange år arrangeret julelejre mellem jul og nytår, hvor udsatte børn og unge kan få et tiltrængt pusterum. Alle pladser til årets to julelejre blev booket på blot en uge.
”Det er gået virkelig stærkt i år. Der er ingen tvivl om, at julen kan være en ekstra svær tid for den her gruppe af børn og unge, men at begge julelejre blev fyldt op så hurtigt, er usædvanligt. Det vidner om et stort behov, og at en masse børn og unge glæder sig til at gense lejrvenner,” siger Sandra Trampedach Junget, der er projektleder for Blå Kors Danmarks ferielejre.
Blå Kors Danmark afholder i år julelejre i Ans ved Silkeborg for 7 til 13-årige og i Hillerød for 13 til 20-årige, der kommer fra familier med alkohol- og stofmisbrug, fattigdom, psykisk sygdom og andre sociale problemer inde på livet.
Mindre anderledes end klassekammeraterne
På bare fire dage får børn og unge gode oplevelser og bliver en del af et fællesskab. Samtidig er der et hav af frivillige voksne, som lytter, krammer og giver håb. Sandra Trampedach Junget fortæller, at julelejrene er et sted, hvor mange af børnene oplever at få deres første venner og at blive set og hørt af voksne på en måde, de aldrig har prøvet før.
”Den første dag er mange indelukkede og stille, men de bliver lynhurtigt mere frie og åbne, fordi de slipper bekymringerne og oplever, at der bliver taget et ansvar fra dem. De får lov til bare at være børn,” lyder det fra Sandra Trampedach Junget.
På lejrene holder de både en juleaften, hvor børnene henter juletræ, spiller pakkespil og får julemad, ligesom de heller ikke skal snydes for en nytårsaften og festfyrværkeri.
”Det gør, at de føler sig lidt mindre anderledes end deres klassekammerater. Når de kommer tilbage fra juleferie, kan de tale med om de ting, man typisk oplever i en juleferie. Det giver dem oplevelser, de kan dele, og det er guld værd,” siger Blå Kors Danmarks projektleder, Sandra Trampedach Junget.
Hjælpeorganisationen oplever generelt stort behov for ekstra hjælp i juletiden i år med mere end 18.400 ansøgninger til årets julehjælp.
Kontakter
Sandra Trampedach JungetProjektleder for Blå Kors Ferielejre
Tlf:61 24 14 60stj@blaakors.dkThomas Røddik KorneliussenChef for kommunikation og CSR i Blå Kors Danmark og TUBA
Tlf:26 20 20 46trk@blaakors.dkOm Blå Kors Danmark
Blå Kors er en kristen social hjælpeorganisation, som hjælper socialt udsatte mennesker i Danmark.
Følg pressemeddelelser fra Blå Kors Danmark
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Blå Kors Danmark
Ny måling: Hver fjerde dansker siger nej til alkohol før 18 år30.6.2025 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
En ny Voxmeter-måling viser, at 25 procent af danskerne mener, man først bør drikke alkohol som 18-årig. Det er et positivt tegn på, at flere ønsker at ændre alkoholkulturen, lyder det fra Blå Kors Danmarks generalsekretær.
Sommerlejre giver børn og unge et pusterum fra hverdagen26.6.2025 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
I løbet af sommeren deltager knap 200 børn og unge fra hele landet i Blå Kors Danmarks ferielejre. Lejrene skal give deltagerne oplevelser fyldt med tryghed, nærvær og nye venskaber.
Nyt tilbud til børn i Horsens16.6.2025 10:52:58 CEST | Pressemeddelelse
I Horsens kan børn i alderen 7 til 12 år, som har det svært, få et pusterum fra hverdagen i en nystartet gruppe af Stjernestunder. Den første udflugt er den 21. juni, og det er gratis at deltage.
Ny måling: Flertal vil hæve aldersgrænsen for alkohol2.6.2025 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Tre ud af fem danskere er klar til at hæve aldersgrænsen for salg af alt alkohol til 18 år ifølge ny undersøgelse. Det kommer i en tid, hvor danske unge igen er blevet kåret som europamestre i druk.
Frivillige samlede 81.116 kr. ind til børn i misbrugsramte familier19.5.2025 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Frivillige fra Barnets Blå Hus Vesthimmerland solgte kaffe og kage ved blomsterudstillingen “Naturens Stemme - Forfald” i Aars - og samlede 81.116 kr. ind til børn og unge, der vokser op i familier med alkohol- eller stofmisbrug.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum