Danmark fastholder sin plads på robotranglisten
I en ny analyse fra Dansk Metal fremgår det, at Danmark i øjeblikket er det land med sjette flest robotter i industrien. Det er positivt, men der er også udfordringer i sigte.

Danmark ligger på en aktuel sjetteplads i verden, når det kommer til antallet af robotter i industrien per medarbejder, når der renses for bilindustrien. Dermed fastholdes placeringen fra sidste år, viser en ny analyse fra Dansk Metal.
Det er positivt, men af analysen fremgår det også, at den gennemsnitlige årlige vækst de seneste fem år blot har været på 6 procent. Det er alt for lidt, siger Emil Drevsfeldt Nielsen, der er erhvervspolitisk chef i Dansk Metal.
- Det er helt afgørende for de danske virksomheders produktivitet og konkurrenceevne, at der er en høj grad af automatisering, og at der løbende investeres i ny teknologi. Derfor er det også bekymrende, at vores vækstrate er i bund i forhold de lande vi normalt sammenligner os med. Det kan i værste fald koste arbejdspladser, siger Emil Drevsfeldt Nielsen.
Bilindustrien er traditionelt en af de mest automatiserede industrier, og da vi har forsvindende lidt bilproduktion i Danmark, har Dansk Metal i analysen regnet på antallet af industrirobotter per medarbejder, hvis bilindustrien trækkes fra.
Analysen beskæftiger sig dog også med det samlede antal robotter i industrien per medarbejder. Her bliver det kun til en 12. plads. Sidste år var placeringen nummer 11, mens vi lå på en tiende plads i 2020. Dermed går det altså den forkerte vej, og det er der primært én årsag til, siger Emil Drevsfeldt Nielsen:
- Det er især de store virksomheder og medicinalindustrien, der investerer i robotter. Alt tyder på, at SMV’erne stadig mangler at komme op i omdrejninger, og det er en tikkende bombe. Hvis ikke de små og mellemstore virksomheder snart begynder at investere markant mere, end de gør nu, så risikerer de nemlig at sakke endnu længere bagud. Det er rigtig dårlig nyt for Danmarks konkurrenceevne, siger Emil Drevsfeldt Nielsen.
Kontakter
Jeppe Hee RømerPressekonsulent
Tlf:29 88 22 24jero@danskmetal.dkEmil Drevsfeldt NielsenErhvervspolitisk chef
Tlf:22 29 35 21emni@danskmetal.dkVedhæftede filer
Følg pressemeddelelser fra Dansk Metal
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Dansk Metal
Dansk Metal: Ny forsvarsaftale kan sikre danske arbejdspladser10.10.2025 19:29:48 CEST | Pressemeddelelse
Her til aften har et bredt politisk flertal indgået en ny aftale om at styrke det danske forsvar. Aftalen betyder blandt andet, at Danmark skal købe flere arktiske skibe.
Dansk fregatbyggeri kan skabe op mod 9.000 årsværk7.10.2025 06:45:00 CEST | Pressemeddelelse
Holder regeringen sig til planerne om at producere krigsskibe i Danmark, kan det give op mod 9.000 årsværk i løbet af de kommende år. Det viser en ny analyse, som Arbejderbevægelsens Erhvervsråd har lavet for Dansk Metal.
Tyra II gør Danmark mere selvforsynende med energi6.10.2025 13:24:47 CEST | Pressemeddelelse
Genåbningen af Tyra-feltet er godt nyt for Danmarks energiforsyning, økonomi og arbejdspladser, siger Dansk Metals formand Claus Jensen.
Dansk Metal: Ny analyse viser stort potentiale for nye arbejdspladser inden for biosolutions16.9.2025 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Ny analyse viser stort vækstpotentiale i biosolutions. Regeringens vækstteam skal nu komme med anbefalinger til, hvordan Danmark kan fastholde et stærkt og konkurrencedygtigt landbrugs- og fødevareerhverv. Anbefalingerne skal munde ud i en national vækstplan og en strategi for biosolutions, der bliver lanceret i begyndelsen af 2026.
Metalformand genvalgt som formand for 1 million industriansatte i Norden2.9.2025 11:25:02 CEST | Pressemeddelelse
Dansk Metals formand, Claus Jensen, tager to år mere på posten som formand for organisationen Nordic IN, som repræsenterer industriens ansatte i de nordiske lande. I dag tirsdag er han blevet genvalgt på organisationens kongres, Nordisk Forum, som finder sted i Sverige.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum