Coop Byen modtager anerkendt certificering
Som det første byområde i Albertslund Kommune har Coop Byen modtaget en DGNB-guldplancertificering som bevis for, at det lever op til en række høje standarder. Første fase af byggeriet, der har PensionDanmark som ejer og bygherre, er netop sat i gang.
Byudviklingen i Albertslund har taget et stort skridt ind i fremtiden. For første gang modtager et byområde i kommunen en såkaldt DGNB-guldplancertificering. Tildelingen understreger, at det kommende byområde lever op til høje sociale, økonomiske og miljømæssige standarder.
Marius Møller direktør for ejendomme i PensionDanmark:
”DGNB-guldplancertificeringen er en kvalitetsstempling af, at den nye bydel lever op til en række høje standarder. I PensionDanmark er det en kerneværdi, at vi vil udvikle fremtidens boligområder, der værner om det gode liv. Det går hånd i hånd med høje krav til miljø, natur og fornuftige afkast til medlemmerne.”
Kræn Østergaard Nielsen administrerende direktør i Coop:
”Vi glæder os over at se et attraktivt boligområde blomstre frem på Coops gamle arealer, og nu med et solidt kvalitetsstempel i ryggen i form af en DGNB-guldplancertificering. Projektets visioner om fællesskab og bæredygtighed er netop i Coops ånd, og vi ser frem til at følge den første fase af byggeriet.”
PensionDanmark udvikler det første bykvarter, Virkelund, i Coop Byen, og når området står færdigt, rummer det 350 boliger. Fra projektets start har det været afgørende, at medejeskab bliver en central del af det nye byområde. Visionen er et demokratisk beboerdrevet kvarter med blandt andet bydelsråd, nyttehave og fælleshus.
”Coop Byen skal være et mangfoldigt levested for ældre, unge og børnefamilier, og hvor der er mulighed for at deltage i et stærkt fællesskab. Det har været afgørende for os, at områdets beboere får en høj grad af medindflydelse i deres kommende bydel. Det er blandt andet derfor, der etableres en beboerforening samt et fælleshus, som skal danne rammerne om kultur og fritid,” fortæller Marius Møller.
En rejse med bæredygtige tiltag
Siden 2012 har PensionDanmark arbejdet systematisk med DGNB-certificering og stiller som minimumskrav, at et ejendomsprojekt skal kunne opnå en guldcertificering. Coop Byen er blandt andet blevet vurderet på strategi for recirkulering af materialer, plads til grønne arealer og åndehuller – herunder strategi for biodiversitet samt plan for fællesarealer og leverum.
PensionDanmark arbejder målrettet med at udvide og udvikle bæredygtige retningslinjer for byggeprojekter og har blandt andet udarbejdet et program for bæredygtig tiltag. Programmet opstiller krav for ansvarlige byggeprojekter på en lang række parameter herunder arbejdsforhold, kemi, CO2-aftryk og sundhed. EU-taksonomien og DGNB-certificering er også en del af programmet, som hele tiden bliver videreudviklet for at sætte nye mål for bæredygtighed, fortæller Marius Møller:
”Vi vil gerne være med til at skubbe på branchen, så producenter og leverandører også bidrager til den grønne omstilling. Derfor har vi udarbejdet et meget detaljeret program, der også rækker ud over kravene i bygningsreglementet. Vi vil være ambitiøse på den her dagsorden, og genbesøger hele tiden vores mål for den indsats.”
Fakta om Coop Byen:
- Adresse: Virkelund Allé, 2620 Albertslund
- Coop Byen skal bygges over flere faser i løbet af de næste 10 – 15 år.
- Planen er at opføre i alt opføre 1.700 lejligheder og 90 rækkehuse på et areal, der er 250.000 m2 i alt – det svarer til 35 fodboldbaner.
Fakta om Virkelund
- Det er PensionDanmark, der udvikler den første bydel, Virkelund, i Coop Byen.
- Virkelund får tre forskellige typer boliger: Mindre boliger til singler og større, fællesskabsorienterede boliger til familier, herunder rækkehuse samt et boligfællesskab for alle over 50 år uden hjemmeboende børn.
- Boligerne varierer fra 1-6 værelser og får en gennemsnitsstørrelse på 90 m2.
- Virkelunds samlede areal er ca. 45.000 m2, og det svarer til ca. 6 fodboldbaner.
- Bebyggelserne i Virkelund er tegnet af forskellige arkitekter for at skabe en varieret arkitektur i området.
- Både området og boligerne skal certificeres efter den internationale DGNB-standard i kategorien guld, ligesom boligerne også skal svanemærkes.
- P-huset får plads til 465 biler.
Fakta om teamet
- Ejer og udvikler: PensionDanmark
- Totalentreprenør: HHM A/S
- Arkitekter: Henning Larsen Architects, Arkitema Architects, AART, ONV og Holscher Nordberg Arkitekter
- Landskabsarkitekt: Thing Brandt Landskab
- Ingeniør: Cowi, Moe – Artelia Group
- DGNB-auditor for bydelscertificering: Rambøll
- DGNB-auditor for bygningscertificering: Moe – Artelia Group
Kontakter
Cecilie Idun AndersenKommunikationskonsulentPensionDanmark
Tlf:31930573cia@pension.dkPensionDanmark
PensionDanmark A/S administrerer overenskomst- og virksomhedsaftalte arbejdsmarkedspensioner, sundhedsordninger og uddannelsesfonde for over 815.000 medlemmer beskæftiget i 21.500 private og offentlige virksomheder. PensionDanmark er et kundeejet selskab, hvor hele overskuddet går til medlemmerne. De samlede indbetalinger udgjorde 15,2 mia. kr. i 2022. Balancen er over 300 mia. kr.
Følg pressemeddelelser fra PensionDanmark
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra PensionDanmark
Nyt friplejehjem på vej i Allerød Kommune9.10.2024 14:19:28 CEST | Pressemeddelelse
PensionDanmark og Allerød Kommune har indgået en udviklingsaftale om byggeriet af et nyt og moderne friplejehjem, der skal drives af Diakonissestiftelsen. Friplejehjemmet forventes at være klar om lidt over tre år.
PensionDanmark invests in the supercomputers of the future19.9.2024 11:29:54 CEST | Press release
With an investment in the American company Atom Computing, the members of PensionDanmark are now positioned to earn returns from the company's quantum computers, which hold significant commercial potential.
PensionDanmark investerer i fremtidens supercomputere19.9.2024 11:29:54 CEST | Pressemeddelelse
Med en investering i amerikanske Atom Computing er PensionDanmarks medlemmer nu positioneret til at få afkast fra selskabets kvantecomputere, som rummer et stort kommercielt potentiale.
Pensionsindbetalinger er et overenskomstanliggende og ikke op til politikerne at reformere5.7.2024 10:41:17 CEST | Pressemeddelelse
Arbejdsmarkedets parter skabte for 30 år siden det pensionssystem, der bliver kaldt det bedste og mest bæredygtige i verden. I kraft af det kan almindelige lønmodtagere se frem til en fornuftig levestandard, når de forlader arbejdsmarkedet, og systemet bidrager samtidig til at mindske belastningen på det offentlige velfærdssystem.
Mænds Sundhedsuge: PensionDanmark tager kampen op mod ulighed i sundhed13.6.2024 09:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Blandt PensionDanmarks medlemmer er mænd i øget risiko for kritisk sygdom, og de benytter sig mindre af deres sundhedsordning end kvinder. Derfor sætter PensionDanmark spot på ulighed i sundhed i anledning af Mænds Sundhedsuge.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum