
Årets vindere i konkurrencen #snedkermade er fundet
24.11.2023 05:00:00 CET | DI Byggeri | Pressemeddelelse
Der var kamp om vinderpladsen, da Snedkersektionen i DI Byggeri for fjerde gang afviklede sin årlige konkurrence #snedkermade på Instagram. Både første og andenpladsen gik til snedkerhåndværk med stærk japansk inspiration.

Med konkurrencen #snedkermade sætter Snedkersektionen i DI Byggeri igen i år fokus på det gode snedkerhåndværk, og denne gang var der delt imponerende 325 billeder og videoer til konkurrencen på Instagram i oktober måned. Blandt deltagerne kunne man finde alt fra møbler, lamper og døre til opbevaringsskrin – et uomtvisteligt bevis på, hvor alsidigt et materiale træ kan være, hvis man vel at mærke ved, hvordan man skal arbejde med det.
- Det var overvældende, at vi fik så mange billeder – endda med en stor alsidighed. Det var ikke nemt at skære deltagerfeltet ned til kun tre vindere. I bedømmelsen blev der lagt vægt på, at billederne viste flot snedkerhåndværk og havde en spændende fototeknisk vinkel. Vinderbillederne og -videoer er meget forskellige og viser, at træ og snedkerhåndværket har mange udtryksformer, siger chefkonsulent i Snedkersektionen, Patrick Zaubitz.
Vinder henter japansk inspiration
Selvom der var mange flotte billeder med i opløbet, var det et enigt dommerpanel, der udnævnte Andrea Stokholm, som vinder af konkurrencen #snedkermade. I en video viser hun sit japansk inspirerede Sake-skrin, og hvordan hun mestrer godt snedkerhåndværk. Indholdskassen, der kan rumme 12 kopper og en sake-kande, glider – ligesom låget – ned i skrinet i en flydende og fløjlsblød bevægelse som et bevis på, at snedkerhåndværket handler om præcision.
- Godt snedkerarbejde er kendetegnet ved, at man mestrer præcision, nøjagtighed og finish i håndværket, og det gør Andrea Stokholm i den grad. Videoen viser og udtrykker kvalitet. Vi var dybt imponerede over det smukke håndværk, siger formand for Snedkersektionen i DI Byggeri, Mads Raaschou, Raaschou Inventarsnedkeri A/S, der var med i dommerpanelet.
Andrea fortæller, at Sake-skrinet er skabt med stor kærlighed til håndværket og en dyb respekt for materialerne. Skrinet er ikke kun et opbevaringsobjekt, men også et kunstværk, der bringer en lille bid af Japan ind i hjemmet dels i form af udtryk, men også i form af duften fra cedertræet.
Andenpladsen i #snedkermade gik til endnu en Japan-inspireret deltager, Daniel Ditlev. I sin video viser han den komplekse arbejdsproces bag japansk inspirerede rispapir-døre med traditionelle snedkersamlinger i massiv, gul, lakeret poppel.
Gustav Toft Andersen løb med tredjepladsen for et smukt billede af sin svendeprøve i yderst høj kvalitet. Billedet sætter fokus på snedkerhåndværkets detaljer, som i øvrigt gav ham en bronzemedalje til svendeprøven.
Videoerne kan ses på Snedkernes Instagram-profil.
Tillykke til vinderne.
Vinder får førsteklasses designermøbel
Alle vinderne får lækre snedkerpræmier og vist deres videoer og billede på Snedkersektionen og DI Byggeris kanaler. Vinderen af førstepladsen får overrakt en CH24 | Y-stol af Hans Wegner i sæbebehandlet bøg med papirflet fra Carl Hansen & Søn.
Kontakter
Ann-Katrine Lloyd Westphall, kommunikationskonsulent i DI Byggeri, telefon 22991631, e-mail alj@di.dk Patrick Zaubitz, chefkonsulent i Snedkersektionen i DI Byggeri, telefon 33773947, e-mail palz@di.dk
Billeder



Om Snedkersektionen
Snedkersektionen er en del af DI Byggeri, som er et branchefællesskab i Dansk Industri. Snedkersektionens medlemskreds tæller knap 160 snedkervirksomheder, der beskæftiger uddannede bygningssnedkere, møbelsnedkere, maskinsnedkere m.m.
Læs mere: https://www.danskindustri.dk/medlemsforeninger/snedkersektionen/
Følg pressemeddelelser fra DI Byggeri
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra DI Byggeri
Ventetiden på en byggetilladelse tager dyk på Bornholm: Det er et skridt i den rigtige retning9.3.2026 14:21:49 CET | Pressemeddelelse
Ventetiden på at få tilladelse til at bygge på Bornholm har lidt et længe ventet knæk. Nu skal man i gennemsnit vente 116 dage på byggetilladelse, og det står fortsat i skarp kontrast til andre danske kommuner, lyder kritikken fra DI Byggeri Bornholm.
Ventetiden på en byggetilladelse stiger i Østjylland9.3.2026 14:19:01 CET | Pressemeddelelse
Vil man bygge hus på Samsø skal man i gennemsnit vente 84 dage på tilladelse, mens man i Odder kun skal vente 5 dage. I to kommuner i Østjylland falder ventetiden, mens den stiger i ni kommuner, viser nye tal fra DI Byggeri.
Længst ventetid på byggetilladelser i Fanø Kommune9.3.2026 14:15:49 CET | Pressemeddelelse
Vil man bygge hus i Fanø Kommune skal man i gennemsnit vente 102 dage på tilladelse, mens man i Fredericia Kommune kun skal vente 13 dage. I fem kommuner i Sydjylland falder ventetiden, mens den stiger i syv kommuner, viser nye tal fra DI Byggeri.
Ventetiden på en byggetilladelse er styrtdykket i Slagelse9.3.2026 14:11:03 CET | Pressemeddelelse
Vil man bygge hus i Kalundborg Kommune skal man i gennemsnit vente 194 dage på tilladelse. Helt anderledes ser det ud i Slagelse, hvor er styrtdykket. I otte kommuner på Sjælland og Lolland-Falster falder ventetiden, mens den stiger i ni kommuner, viser nye tal fra DI Byggeri.
Danmarks længste ventetid på byggetilladelser findes i Frederikssund9.3.2026 14:08:35 CET | Pressemeddelelse
Mens ventetiden på at få grønt lys til at bygge i Frederikssund Kommune ligger på i gennemsnit 200 dage, er ventetiden i Allerød Kommune på kun 19 dage. I hele otte kommuner i Nordsjælland falder ventetiden, men flere steder er den fortsat alt for lang, mener DI Byggeri Nordsjælland