Statistikken peger på hvid jul i år - men Danske Spil siger nej
1.12.2023 08:45:00 CET | Danske Spil A/S | Pressemeddelelse
Bliver julen hvid i Danmark i år? Rent statistisk er der noget, der godt kunne tyde på det – og tilsyneladende er der rigtigt mange, der håber på det. Hos Danske Spil tror man dog meget mere på en klassisk dansk og helt igennem u-hvid jul.

Selvom der er rystende koldt udenfor, er der ikke meget, der tyder på, at 2023 vil byde på den 10. hvide jul, siden DMI begyndte at holde øje med den slags for 123 år siden…
Men hvis man kigger bagud i historiebøgerne, så er der faktisk noget, der peger på, at det netop er i år, at sneen falder igen til jul.
Siden år 1900 har DMI registreret landsdækkende hvid jul ni gange: 1915, 1923, 1938, 1956, 1969, 1981, 1995, 2009 og 2010. Med lidt hurtig hovedregning betyder det, at der i gennemsnit kommer en hvid jul i Danmark hvert 13. år. Og sidste gang var for 13 år siden…
”Ja, jeg kender godt til statistikken, og så burde det jo så blive i år, nu det er 13 år siden sidst. Men der er desværre ikke så meget, der tyder på det, når vi kigger på prognoserne, selv om de er meget usikre med over tre uger til jul. Vi giver odds 8,00 på hvid jul, og det svarer til godt og vel 12 procents chance for, at vi skal have sneskovlen frem juleaften,” lyder den lidt u-julede kommentar fra den vejr-ansvarlige oddssætter hos Danske Spil, Peter Emmike Rasmussen.
Den lave sandsynlighed betyder til gengæld, at oddset er tilsvarende højt på, at der falder sne, og det har fået mange danskere til at spille på en hvid jul. Det kommer dog ikke bag på oddssætteren.
”Nej, det er faktisk det samme hvert eneste år. Nærmest uanset, om der ligger store snedriver udenfor eller om solen bager ned, når vi åbner for spillet, så oplever vi altid, at danskerne hælder til ’ja, vi får hvid jul!’ Og det er der to gode grunde til,” fortæller han.
”Det er dels fordi, det er er her man kan få den klart højeste udbetaling, og dels er det fordi, at folk simpelthen håber, at det bliver hvid jul,” siger han.
Danske Spil bruger DMI’s definition på ‘hvid jul’: Mere end 90 procent af Danmark skal være dækket af sne den 24. december om eftermiddagen. Snedybden skal være mere end en halv centimeter – men den må godt være faldet flere dage i forvejen.
Følg pressemeddelelser fra Danske Spil A/S
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Danske Spil A/S
Millionregn hos Danske Spil: Fem danskere deler 23 millioner kroner4.10.2026 08:52:00 CEST | Pressemeddelelse
En Lotto vinder ramte lørdag alle syv vindertal og vandt 14 millioner kroner. Sammen med to milliongevinster i Millionærchancen og to danske andenpræmier i Eurojackpot blev det en weekend med hele fem nye millionærer hos Danske Spil.
Største pulje i 128 dage: 673 millioner på spil i Eurojackpot2.10.2026 09:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Et fuldstændigt vanvittigt vildt beløb: I aften er der 673 millioner i puljen i Eurojackpot. Den største pulje i månedsvis, og potentielt danmarkshistoriens tredjestørste gevinst nogensinde.
Danske Spil om vaklende tiltro til landsholdet: ”Det minder om sidst, vi slog Portugal!”1.10.2026 10:15:00 CEST | Pressemeddelelse
Mindre end hver tredje af Danske Spils kunder tror på dansk sejr over Portugal i aften. Præcis ligesom sidste gang Danmark slog Portugal.
Har du tjekket din kupon? Dansker vinder godt 7 millioner kroner i Eurojackpot30.9.2026 08:45:00 CEST | Pressemeddelelse
En Eurojackpot kupon købt hos OK Plus i Kalundborg har udløst en andenpræmie på mere end 7,2 millioner kroner. Danske Spil har endnu ikke fået fat i den nybagte mangemillionær.
Holger Rune er favorit hos både Danske Spil og kunderne29.9.2026 14:25:00 CEST | Pressemeddelelse
Når Holger Rune i nat træder på banen i Tokyo, er det - trods en meget lang skadespause - som favorit.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum