Studerende og mor til to vinder 265.655 kroner i Klasselotteriet: ”Jeg har ikke helt forstået det endnu”
En kvinde fra den københavnske vestegn fik i starten af december en tidlig julegave af de helt store: Hendes nummer blev udtrukket i Klasselotteriet, og det gav kvinden en kontant gevinst på 265.655 kroner.

Når man har travlt med sit studie og samtidig har børn, er det ikke sikkert, man med det samme lægger mærke til det, hvis der pludselig tikker over en kvart million skattefrie kroner ind på kontoen. Det oplevede en kvinde fra den københavnske Vestegn for nyligt, da hendes nummer blev udtrukket i Klasselotteriet.
”Man kan da godt kalde det for en tidlig julegave, men jeg tror ærligt talt ikke, at jeg helt har forstået det endnu. Jeg har så travlt i det daglige,” fortæller kvinden, som udover sit studie også er mor til to. Hun har med andre ord nok at se til, og derfor er det ikke altid, at hun lige får tjekket sin lodseddel – den får lov at passe sig selv.
”Jeg spiller med i Klasselotteriet, fordi det er så nemt at gå til. Jeg skal ikke gøre noget, det spiller bare. Jeg har sådan et kvart lod, hvor pengene trækkes via betalingsservice. Jeg har vundet fire-fem gange på det, og selvom det kun har været smågevinster, så tror jeg faktisk, at det har tjent sig selv ind, så på den måde giver det meget god mening,” fortæller kvinden.
”Min kæreste plejer at grine af, at jeg spiller med. Han synes, at det er lidt fjollet. Han blev også meget overrasket og meget glad for gevinsten, så jeg tror aldrig mere, at han kommer til at sige, at det er fjollet at spille med,” griner hun.
Selvom den store gevinst giver masser af muligheder for forkælelse og fråds, så har kvinden besluttet, at pengene ikke bare skal fyres af på tant og fjas.
”265.000 kroner er bestemt ikke et småt beløb, men i princippet kan de jo hurtigt få ben at gå på, hvis man ikke er bevidst, så jeg tænker, at der skal være en plan for, hvad der skal ske med pengene. Der skal både være til lidt gældsafvikling, lidt opsparing og så vil kæresten og jeg også rigtigt gerne på vinterferie med børnene,” siger hun.
Om Klasselotteriet
Klasselotteriet har leveret vinderglæde siden 1753 - det er der ikke mange, der kan prale af. Dermed har lotteriet i flere hundrede år skabt vinderglæde for millioner af danskere og er stadig en af danskernes foretrukne kilder til drømme, underholdning og gevinster, der kan forsøde tilværelsen.
Hver måned findes der således 40.000 vindere, der får del i gevinstpuljen på 52 mio. kr. Man kan blande sine lodder selv eller vælge en pakke med 4 lodder og få 88% i årlig vinderchance.
Følg pressemeddelelser fra Danske Spil A/S
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Danske Spil A/S
Svært at finde grimasse, der kan passe: - vinder million i Lotto på vej til skæld ud-møde13.12.2025 10:00:00 CET | Pressemeddelelse
’Tab og vind med samme sind,’ siger man: Men det kan godt være svært at være sur, når man lige har vundet en million i Lotto…
Det ser sort ud med hvid jul - men 94% af danskerne tror på at sneen vil falde11.12.2025 09:05:00 CET | Pressemeddelelse
På Oddset kan danskerne som sædvanligt gætte med på, om vi får hvid jul i år – der er nærmest intet, der tyder på det, men Danske Spils kunder er traditionen tro meget optimistiske.
Joan fra Helsinge vandt pludselig 200.000 kroner: "Jeg overvejer at købe den Copenhell billet allerede nu"10.12.2025 08:42:53 CET | Pressemeddelelse
Kvinde fra Helsinge var en af de meget heldige medlemmer af Danske Spils Klub Lotto, som vandt månedspræmien på 200.000 kroner. Det kom meget bag på hende, men nu er hun klar til at bruge nogle af pengene.
Sådan føles det at vinde i Lotto…9.12.2025 07:31:00 CET | Pressemeddelelse
Nordjysk kvinde vinder million i Lotto og bruger pengene på luksus i hverdagen – og på at glæde andre med små gode gerninger hist og pist.
Har lige vundet i Lotto: ”Min kone vil godt se Paris…”8.12.2025 09:05:39 CET | Pressemeddelelse
Bornholmsk pensionist vinder million i Lotto og har egentlig ikke lige noget, han vil bruge den på… men han har en kone, og HUN har noget, hun ønsker sig i julegave.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum