En glad, rørt og stolt Anne Blume fik overrakt Den sociale virksomhedspris 2023
23.11.2023 08:33:02 CET | Billund Kommune | Pressemeddelelse
I Annes butik er det ikke kun blomster, der får kærlighed. Anne og hendes medarbejdere har fundet en måde at hjælpe mennesker med en bred vifte af udfordringer, herunder svære psykiske lidelser og fysiske begrænsninger videre i livet.

For 10. år i træk uddeles Den Sociale Virksomhedspris til en virksomhed, der skiller sig ud ved at vise rummelighed, og som tager et socialt ansvar ved at støtte borgere i vores lokalsamfund.
Annes blomsterbutik var onsdag eftermiddag fyldt med både kunder og inviterede gæster. Anne selv havde sine fem børn omkring sig, og hun var sammen med alle hendes medarbejdere var glæden stor, da udvalgsformand Robert Terkelsen overrakte prisen til hende.
”En af de mest bemærkelsesværdige styrker ved dit sociale arbejde er din evne til at motivere og styrke borgerne - selv dem der starter på et meget lavt timetal. Din vedholdenhed og tålmodighed har ført til utrolige succeser og bragt mange borgere tættere på arbejdsmarkedet. Stort tillykke med denne velfortjente pris. Din indsats er til inspiration for os alle, og vi ser frem til at se flere borgere blomstre sammen med dig og dit team,” lød det blandt andet fra Robert Terkelsen, formand for Unge-, Uddannelses- og Beskæftigelsesudvalget i Billund Kommune.
Anne har i de seneste 11 år arbejdet tæt sammen med Billund Kommune i forhold til at hjælpe borgere med at komme tættere på arbejdsmarkedet. Anne har på nuværende tidspunkt 22 medarbejdere i sin blomsterbutik. Fire af dem er på fuld tid, mens de resterende 18 er ansat på deltid, i flexjob eller som virksomhedspraktikanter.
”Mit personale er fyldt med hjertevarme. De er utrættelige og har gå-på-mod. Vi er ikke kun kollegaer, vi holder sammen, og så passer vi godt på de borgere, vi får. Vi er et stort fællesskab, og det er ubeskriveligt og fedt at være i den her lille familie. Jeg er meget stolt og glad for at modtage prisen”, sagde en rørt Anne Blume.
Efter overrækkelsen bød Anne på en lille tår ”Nissepis” og lækker chokolade.
Udover et diplom og en statuette modtager Anne Blume et kontantbeløb på 10.000 kr., som kan bruges på et arrangement for medarbejderne.
Fakta
- Bag kåringen af Anne Blume står et dommerpanel bestående af formanden og næstformanden for Unge-, Uddannelses- og Beskæftigelsesudvalget, repræsentanter fra virksomhedsnetværket, en repræsentant fra Jyske Vestkysten og lederen af Jobcenter Billunds Virksomhedsservice.
- For at komme i betragtning skal virksomhederne have arbejdet med at hjælpe unge eller langtidsledige i job eller uddannelse i samarbejde med Jobcenter Billund.
Tidligere vindere
- Danforel 2022
- IFF i 2021
- Knud Jørgensens EL i 2020
- Rønhoffs Hundepension og Træningscenter i 2019
- Hattings AS Billundafdelingen i 2018
- Sanistål i 2017
- Stansomatic i 2016
- Brians Renovation i 2015
- Zebicon i 2014
Kontakter
Mia JosiassenKommunikationschef
Tlf:20 25 20 86mjos@billund.dkBilleder



Følg pressemeddelelser fra Billund Kommune
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Billund Kommune
Kommunalbestyrelsen stemmer for indkøb af nødgeneratorer til plejehjem og botilbud13.5.2026 07:16:22 CEST | Pressemeddelelse
Der skal indkøbes nødgeneratorer og batteripakker til alle kommunale plejehjem og to botilbud i Billund Kommune. Det blev besluttet på kommunalbestyrelsesmødet tirsdag aften. Det skal bidrage til et stærkt kriseberedskab, hvor også udsatte borgere kan klare sig i tre døgn med vand, mad, medicin og alternativ elforsyning.
Sports- og kulturgalla uddelte 8 priser og 122 hædersbevisninger8.5.2026 21:17:33 CEST | Pressemeddelelse
Over 540 gæster var fredag d. 8. maj 2026 mødt op til en festlig aften til Sports- og Kulturgalla, hvor Billund Kommunes idrætsudøvere, hold, kulturudøvere samt talenter, frivillige og ildsjæle indenfor kultur-, fritids- og idrætslivet blev hyldet for deres præstationer og indsatser i det forgangene år.
Billund Kommune inviterer til dialog om fremtidens velfærd6.5.2026 14:58:31 CEST | Pressemeddelelse
Fremtidens velfærd er på dagsordenen, når kommunalbestyrelsen d. 26. maj inviterer til borgermøde. Ligesom mange andre kommuner, oplever Billund Kommune et stigende pres på økonomien. Der er derfor brug for gode beslutninger og kloge prioriteringer for at sikre et fortsat højt velfærdsniveau i kommunen.
Billund Kommune fornyer samarbejdet med UNICEF Danmark5.5.2026 14:28:16 CEST | Pressemeddelelse
I 2020 blev Billund Kommune certificeret som Danmarks første UNICEF Børnevenlige Kommune – og den titel fortsætter kommunen med at have: I dag underskrev UNICEF og Billund Kommune en ny aftale, der forlænger samarbejdet. Det blev fejret på rådhuset i Grindsted.
Billund Kommune søger samarbejdspartner til ny kunstfestival30.4.2026 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Der er store ambitioner for en kommende kunstfestival i Billund Kommune, og nu har du muligheden for at være med til at forme festivalen. Billund kommuner søger nemlig en stærk samarbejdspartner, der får det overordnede ansvar for at udvikle kunstfestivalen.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum