Ny socialpolitik i Guldborgsund sætter fokus på samarbejdet mellem medborgere og kommune
23.11.2023 06:00:00 CET | Guldborgsund Kommune | Pressemeddelelse
Alle mennesker kan i løbet af deres liv havne i en sårbar situation. Socialudvalget i Guldborgsund Kommune vedtog onsdag en ny socialpolitik, der sætter den værdimæssige retning for socialområdet og for hjælpen og støtten til udsatte medborgere.

Medborgernes egne ressourcer og iboende menneskelige værdi samt det fælles samarbejde mellem medborger, kommune og civilsamfund skal være i fokus. Det er essensen i Guldborgsund Kommunes nye socialpolitik, som Socialudvalget vedtog på sit møde onsdag.
Socialudvalget har samtidig besluttet at ændre ordlyden flere steder og tydeliggøre nogle passager i det udkast, der har været i høring. Det sker på baggrund af de tilbagemeldinger, som udvalget har fået gennem høringsprocessen fra organisationer og de øvrige fagudvalg i kommunen.
Modsat den hidtidige socialpolitik, så tager den nye ikke udgangspunkt i konkrete målgrupper på det sociale område. ”Løsningernes labyrint”, som socialpolitikken hedder, har i stedet fokus på tre spor: Menneskesyn, værdier og samarbejde.
Dertil kommer otte såkaldte ”hjertesager”, som folder de tre spor yderligere ud og sætter retningen for, den tilgang, som Socialudvalget ønsker at kommunen, medborgerne og øvrige partnere skal have i samarbejdet om de bedste løsninger. Det er respekt, tillid, anerkendelse, balance, nysgerrighed, faglighed, ærlighed og overblik.
Essen i socialpolitikken har også været udgangspunktet for selve tilblivelsen af den. Gennem møder, workshops og arbejdsfællesskaber har medborgere, foreninger, frivillige organisationer, kommunens medarbejdere, aktører i civilsamfundet og politikerne i Socialudvalget sammen arbejdet sig ind på indholdet i socialpolitikken. Alle har bidraget på lige fod, og ud fra de mange samtaler, refleksioner og overvejelser er politikken blevet skabt.
”Det har været vigtigt for os i Socialudvalget, at vi ikke sætter nogen i bås gennem fastlåste målgrupper i en overordnet politik. Vi er som mennesker ligeværdige, uanset vores ståsted i livet, og derfor ønsker vi at sætte en mere værdibaseret retning for det sociale arbejde i kommunen. Det har været vigtigt for os, at der er tale om et fælles ”vi”, for uden hinanden er vi ingen. Derfor er politikken skabt af alle parter og ikke kun os politikere og kommunen, og jeg vil gerne på hele udvalgets vegne takke alle, der har været med i processen. Ikke mindst alle de medborgere, der selv er i kontakt med kommunen, som virkelig har budt ind med deres perspektiv,” siger Britta Lange, der er formand for Socialudvalget i Guldborgsund Kommune.
Det særlige ved politikken er netop, at den er involverende og rækker ud. Både i dens udformning og i dens indhold, siger næstformand Katrine Folmann von Arenstorff Christiansen.
“Socialudvalget har ønsket at skabe en involverende socialpolitik med fokus på menneskets iboende ressourcer og potentialer. Vi skal finde løsninger i fællesskab og skabe en positiv ændring i en svær livssituation gennem en hjælperelation præget af ordentlighed og værdighed. Vi kan alle før eller siden få behov for hjælp. Dette ønske er blevet grundsætningerne i en bredt politisk funderet socialpolitik, der søger at række ud til alle i Guldborgsund Kommune takket være de engagerede deltagere i vores workshops,” siger hun.
Mens socialpolitikken fastsætter de overordnede værdier for det sociale område i Guldborgsund Kommune, så er det Socialudvalgets udvalgsstrategi, der sætter de strategiske mål og de konkrete succeskriterier for udvalgets arbejde i denne byrådsperiode.
Når politikkens endelige ordlyd er på plads, skal den udbredes i et samarbejde mellem fagpersoner og de konkrete målgrupper. For eksempel går Handicaprådet i gang med at udarbejde et forslag til handleplan for handicapområdet, som derved binder udvalgsstrategi, socialpolitik og handicapområdet sammen. Det er forventningen, at de øvrige målgruppers handleplaner udarbejdes løbende over det kommende år.
Den endelige udgave af socialpolitikken forventes at ligge klar inden længe.
Kontakter
Britta LangeFormand for Socialudvalget
Tlf:25181829bybl@guldborgsund.dkKatrine Folmann von Arenstorff ChristiansenNæstformand for Socialudvalget
Tlf:27130813bykfa@guldborgsund.dkJohanne Duus HornemannPresse- og kommunikationskonsulent
Guldborgsund Kommune
Billeder

Følg pressemeddelelser fra Guldborgsund Kommune
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Guldborgsund Kommune
Politikerne stiller op til Foreningernes dag10.9.2026 15:10:00 CEST | Pressemeddelelse
De to udvalg for Kultur, fritid og folkesundhed samt Landdistrikter, bosætning og medborgerskab deltager med deres egen stand for at tale med borgere og aktører.
Bibliotek og Borgerservice samles i Nysted2.9.2026 14:14:26 CEST | Pressemeddelelse
Fra 5. oktober 2026 kan borgerne møde både bibliotek og borgerservice i Det Gamle Pakhus i Nysted
Faciliteter i landdistrikterne får et løft: 339.000 kroner til lokale fællesskaber1.9.2026 06:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Fire projekter i Grænge, Stubbekøbing og Øster Toreby får tilsammen 339.000 kroner fra Landdistriktspuljen. Pengene går til nyt tag, en mastekran, toiletforhold og en ny tribune. Fælles for projekterne er, at de skaber bedre rammer for et aktivt hverdagsliv og stærke lokale fællesskaber.
Guldborgsund Kommune afslører vejnavn opkaldt efter falden soldat27.8.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Nybygget skoles vej i Sundby på Lolland opkaldes efter en falden soldat fra lokalområdet. Lørdag den 5. september bliver vejnavnet afsløret i anledningen af Flagdagen, hvor udsendte og faldne soldater hædres for deres indsats.
Guldborgsund Kommune indgår samarbejde om værested for tidligere udsendte26.8.2026 12:05:50 CEST | Pressemeddelelse
Der er behov for flere tilbud til tidligere udsendte i Guldborgsund. Særligt til dem, som kommunen har svært ved at komme i kontakt med. Derfor har Socialudvalget i Guldborgsund netop besluttet at indgå et offentligt-civilt samarbejde om værestedet BaseCamp i Radsted.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum