Falck åbner ny ambulancestation i Kirke Hyllinge

I forbindelse med Falcks nye ambulancekontrakt med Region Sjælland åbnes dørene til en helt ny ambulancestation i Kirke Hyllinge den 4. september.
Ambulancestationen i Kirke Hyllinge er en del af den nye ambulancekontrakt mellem Falck og Region Sjælland, der træder i kraft den 1. februar 2024. Denne station er den første af en række nye baser, som Falck sætter i drift.
"Den nye ambulancestation i Kirke Hyllinge markerer begyndelsen på en spændende ny fase for os. Dette er den første af en række nye baser, som vi sætter i drift, og det er et vigtigt skridt i vores fortsatte bestræbelser på at levere den bedst mulige service til borgerne i Region Sjælland,” udtaler Martin Betzer, underdirektør for Falcks ambulancetjeneste i Region Sjælland.
Stationen vil huse en ambulance, der skal sikre hurtig og avanceret præhospital behandling til nærområdet. Den nyrenoverede base vil fremadrettet blive ledet af den operative leder, Sara Seidler, og vil tilbyde nye faciliteter for ambulancepersonalet.
Ambulancestationen i Kirke Hyllinge er placeret på Lejre Brandvæsens brandstation i byen. Borgmester i Lejre Kommune, Tina Mandrup, adm. direktør i Falck, Jakob Riis, Falcks underdirektør i Region Sjælland, Martin Betzer, samt beredskabschef i Lejre Brandvæsen, Frank Praefke, vil blandt andre være til stede ved åbningen for at markere denne vigtige milepæl i implementeringen af kontrakten og den officielle start på stationens drift.
”Jeg hilser Falcks nye ambulancestation i Kirke Hyllinge særdeles velkommen. Tid er ofte en helt afgørende faktor, hvis man får brug for en ambulance med udrykning. Derfor er det rart at vide, at der centralt i Lejre Kommune er både en bil og et mandskab, som står klar. Den nye ambulancestation føjer sig til den døgnbemandede ambulance i Hvalsø og til vores nødbehandlerbil, der har base i Kirke Hyllinge. Nu får vi et endnu stærkere beredskab i kommunen og dermed en øget tryghed for borgerne,” udtaler Tina Mandrup, Borgmester i Lejre Kommune.
Pressen er også velkommen til at deltage i indvielsen af den nye ambulancestation i Kirke Hyllinge. Indvielsen vil finde sted mandag den 4. september 2023 kl. 08.30-09.30 på adressen Vintapperbuen 2, 4070 Kirke Hyllinge.
Hen over de næste 6 måneder vil der yderligere sættes baser i drift/fortsætte drift i Nykøbing Sjælland, Asnæs, Holbæk, Roskilde, Jyllinge, Jyderup, Kalundborg, Gørlev, Dianalund, Sorø, Slagelse, Korsør, Skælskør, Fuglebjerg, Næstved Nord og Næstved Syd.
Nøgleord
Kontakter
Global Communications
comms@falck.com
+45 70 22 03 07
Billeder
Om Falck Danmark
Gennem mere end 100 år har Falck samarbejdet med kommunale og nationale myndigheder med henblik på at forebygge ulykker, sygdom og nødsituationer, at redde og hjælpe forulykkede og nødstedte hurtigt og kompetent samt at rehabilitere syge og tilskadekomne. Dette har gjort os internationalt førende inden for healthcare, ambulancetjenester og brandberedskab.
Falck har i dag aktiviteter i 26 lande og har omkring 25.000 medarbejdere.
Følg pressemeddelelser fra Falck
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Falck
Falck åbner ny ambulancestation i Sorø16.6.2025 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
I forbindelse med Falcks ambulancekontrakt med Region Sjælland, åbnes dørene til en helt ny ambulancestation i Sorø den 20. juni 2025. Pressen er velkommen til åbningen.
Falck leverede flere sundhedsydelser i første kvartal24.4.2025 08:02:33 CEST | Pressemeddelelse
Falck-koncernen realiserede en omsætning på 3.157 mio. kr. i 1. kvartal 2025, en fremgang på 3,3% i forhold til året før. Fremgangen var især drevet af en øget efterspørgsel på sundhedsydelser i Skandinavien. Driftsresultatet (EBIT før særlige poster) blev 121 mio. kr. mod 130 mio. kr. sidste år, hvilket primært skyldtes stigende lønudgifter i USA og ophøret af større enkeltkontrakter i Europa og Colombia.
Topleder Merete Eldrup og finansprofil Peter la Cour Gormsen indtræder i Falcks bestyrelse26.2.2025 07:00:00 CET | Pressemeddelelse
Falck udvider bestyrelsen med to nye medlemmer. Leder- og bestyrelsesprofil Merete Eldrup samt CFO i Hempel, Peter la Cour Gormsen, er blevet valgt ind som nye medlemmer af Falcks bestyrelse, som et led i en løbende fornyelse af bestyrelsen.
Rådgivende udvalg skal sætte kursen for Virksomhedsberedskabet og aktivere erhvervslivets ressourcer5.2.2025 08:48:56 CET | Pressemeddelelse
Virksomhedsberedskabet har etableret et rådgivende udvalg med syv stærke profiler fra erhvervslivet og det nationale beredskab. Udvalget skal rådgive om, hvordan Virksomhedsberedskabet bedst organiseres, så erhvervslivets ressourcer hurtigt og effektivt kan aktiveres i krisesituationer.
Årsregnskab: Falck øger driftsresultatet med 21%4.2.2025 08:00:16 CET | Pressemeddelelse
I 2024 realiserede sundhedskoncernen en omsætning på 12.134 mio. kr., en fremgang på 2% i forhold til året før. Trods øgede investeringer i digitalisering og forretningsudvikling steg driftsresultatet (EBIT før særlige poster) med 21% til 533 mio. kr., hvilket var drevet af en øget efterspørgsel på sundhedsydelser og effektiviseringer.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum