Falck

Falck vinder ambulanceudbud i Region Sjælland

Del

Falck vinder to ud af fire aftaler i Region Sjællands ambulanceudbud. Det betyder, at Falck fortsat vil levere ambulancekørsel i halvdelen af regionen, og at borgerne i de to delområder i Holbæk og Slagelse også efter 1. februar 2024 vil blive hjulpet af Falcks ambulancereddere.

Region Sjælland har netop meddelt, at Falck vinder to ud af fire delaftaler efter en offentlig og planlagt udbudsrunde af regionens ambulancetjeneste. Falck står i dag for ambulancedriften i hele regionen, og fortsætter med at levere en høj patient- og driftssikkerhed i ambulancetjenesten i de to delområder i Holbæk og Slagelse efter 1. februar 2024, hvor den nuværende kontrakt udløber.

”Vi er glade for, at Falck fortsat skal levere avancerede sundhedsydelser til borgere i Region Sjælland, samt at vi i samarbejde med regionen skal fortsætte med at videreudvikle og skabe nye innovative løsninger, der forbedrer ambulanceydelserne og styrker det præhospitale område i regionen. Vi ser frem til at samarbejde med både regionen og med regionens egen nye ambulancetjeneste,” siger adm. direktør i Falck, Jakob Riis.

Overdragelse af erfarne reddere og udviklede ambulancer

Som forventet betyder udbuddet, at Falck i 2024 overdrager dele af ambulancedriften til regionen, der i 2020 besluttede, at de ville hjemtage halvdelen af ambulanceaftalerne i regionen.

”Selvom vi jo længe har været bekendt med den politiske beslutning om at hjemtage ambulancedriften i Region Sjælland, så er det sørgmodigt at have udsigt til at skulle sige farvel til nogle af vores dygtige og engagerede reddere, der loyalt igennem flere Falck-generationer har hjulpet borgerne, når de har haft mest brug for det. Det er selvsagt rigtig vigtigt for os, at der sikres en god overdragelse, så vores medarbejdere hurtigt får vished om fremtiden og kommer godt videre i deres nye jobs,” siger Jakob Riis.

Falck har innoveret og investeret i ambulancebårne sundhedsløsninger, siden den første ambulance kom på gaden i 1925, og med Falcks erfaringstunge reddere og med millioninvesteringer i optimerede ambulancer, så er det en ambulancetjeneste af høj kvalitet, der overdrages i starten af 2024.

Delaftalerne omfatter stationer i følgende områder:

Delaftale 1 Holbæk: Roskilde, Jyllinge, Holbæk, Kr. Hyllinge, Nykøbing Sj., Asnæs, Jyderup.

Delaftale 2 Slagelse: Kalundborg, Gørlev, Dianalund, Korsør, Skælskør, Slagelse, Sorø, Næstved

Nøgleord

Kontakter

Global Communications
comms@falck.com
+45 70 22 03 07

Billeder

Om Falck Danmark

Gennem mere end 100 år har Falck samarbejdet med kommunale og nationale myndigheder med henblik på at forebygge ulykker, sygdom og nødsituationer, at redde og hjælpe forulykkede og nødstedte hurtigt og kompetent samt at rehabilitere syge og tilskadekomne. Dette har gjort os internationalt førende inden for healthcare, ambulancetjenester og brandberedskab.

Falck har i dag aktiviteter i 26 lande og har omkring 25.000 medarbejdere.

Følg pressemeddelelser fra Falck

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Falck

Falck leverede flere sundhedsydelser i første kvartal24.4.2025 08:02:33 CEST | Pressemeddelelse

Falck-koncernen realiserede en omsætning på 3.157 mio. kr. i 1. kvartal 2025, en fremgang på 3,3% i forhold til året før. Fremgangen var især drevet af en øget efterspørgsel på sundhedsydelser i Skandinavien. Driftsresultatet (EBIT før særlige poster) blev 121 mio. kr. mod 130 mio. kr. sidste år, hvilket primært skyldtes stigende lønudgifter i USA og ophøret af større enkeltkontrakter i Europa og Colombia.

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye