Falck lancerer video-opkald for patienter

Hjemmebehandling er en prioritet for Falck, og i Colombia kan patienter nu få en diagnose, selvom lægen er langt væk
”Vores hovedfokus er at forbedre patientoplevelsen gennem de services, som teknologien tillader”.
Yann Hedoux, adm. direktør for Falck i Latinamerika, har et klart kundefokus, når forretningen skal implementere digitalisering inden for sundheds- og ambulance-området. Han leder Falcks sydamerikanske forretning gennem firmaet Grupo EMI og er stolt over den nyeste teknologiske platform, der giver patienterne lettere adgang til sundhedsydelser.
”Vi startede for tre år siden. Vi besluttede at genopfinde os selv, inden andre ville disrupte os og i sidste ende ændre markedsforholdene. Mennesker ønsker at være tæt på til lægen, og ofte har folk blot brug for rådgivning eller en afklaring for at vide, om det kræver pleje ansigt til ansigt. Derfor har vi implementeret video-opkaldet både i vores sundheds-app og i den virtuelle platform,” siger Yann Hedoux.
Falck er første lægehjælp for mere end en million colombianere. Gennem private abonnementer har de døgnåben adgang til akuthjælp, ambulance og medicinske konsultationer. Næsten 20 % af dem bruger allerede i dag digitale tjenester, og det forventes at stige med den nye videofunktion.
”Jeg forventer, at vi kan betjene 35 % eller 40 % af vores kunder digitalt inden for de næste par år. Det er et passende niveau, fordi det er vigtigt at fokusere på patientens behov, og vi vil altid være på brugerens side. Hvis symptomerne ikke er helt klare, er det bedre at besøge patienten for at være sikre på, at de får den rigtige hjælp,” forklarer Yann Hedoux.
Falck vil behandle flere mennesker i hjemmet
Falcks globale direktør for ambulance-området, EVP Jakob Just-Bomholt, er begejstret for "fjern-diagnosen", der vil hjælpe især borgere i landdistrikter langt væk fra hospitalet.
”Det er værd at bemærke, at i Colombia får mere end 90 % af vores patienter afsluttet deres behandling derhjemme og undgår dermed trættende og ressourcekrævende besøg på hospitaler. Det er en fornøjelse at se de nye digitale tjenester, der gør det muligt for patienter at få digitale besøg af kompetent medicinsk personale,” siger Jakob Just-Bomholt.
”Vi har i Falck et strategisk fokus på at bringe færre mennesker til hospitalet. Vi ser en demografisk ændring med flere ældre og flere kroniske patienter. Hjemmebehandling vil spare samfundet og hospitalerne for penge, og på den måde vil det give borgerne mere sundhed for pengene.”
Falck arbejder løbende med innovation af ambulancedrift og sundhedsvæsenet og har fx projekter, hvor paramedicinere behandler kroniske patienter i eget hjem, mens de er online med hospitalet, eller hvor droner skal flyve blodprøver mellem hospitaler.
Nøgleord
Kontakter
Global Communications
comms@falck.com
+45 70 22 03 07
Om Falck Danmark
Gennem mere end 100 år har Falck samarbejdet med kommunale og nationale myndigheder med henblik på at forebygge ulykker, sygdom og nødsituationer, at redde og hjælpe forulykkede og nødstedte hurtigt og kompetent samt at rehabilitere syge og tilskadekomne. Dette har gjort os internationalt førende inden for healthcare, ambulancetjenester og brandberedskab.
Falck har i dag aktiviteter i 26 lande og har omkring 25.000 medarbejdere.
Følg pressemeddelelser fra Falck
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Falck
Falck åbner ny ambulancestation i Sorø16.6.2025 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
I forbindelse med Falcks ambulancekontrakt med Region Sjælland, åbnes dørene til en helt ny ambulancestation i Sorø den 20. juni 2025. Pressen er velkommen til åbningen.
Falck leverede flere sundhedsydelser i første kvartal24.4.2025 08:02:33 CEST | Pressemeddelelse
Falck-koncernen realiserede en omsætning på 3.157 mio. kr. i 1. kvartal 2025, en fremgang på 3,3% i forhold til året før. Fremgangen var især drevet af en øget efterspørgsel på sundhedsydelser i Skandinavien. Driftsresultatet (EBIT før særlige poster) blev 121 mio. kr. mod 130 mio. kr. sidste år, hvilket primært skyldtes stigende lønudgifter i USA og ophøret af større enkeltkontrakter i Europa og Colombia.
Topleder Merete Eldrup og finansprofil Peter la Cour Gormsen indtræder i Falcks bestyrelse26.2.2025 07:00:00 CET | Pressemeddelelse
Falck udvider bestyrelsen med to nye medlemmer. Leder- og bestyrelsesprofil Merete Eldrup samt CFO i Hempel, Peter la Cour Gormsen, er blevet valgt ind som nye medlemmer af Falcks bestyrelse, som et led i en løbende fornyelse af bestyrelsen.
Rådgivende udvalg skal sætte kursen for Virksomhedsberedskabet og aktivere erhvervslivets ressourcer5.2.2025 08:48:56 CET | Pressemeddelelse
Virksomhedsberedskabet har etableret et rådgivende udvalg med syv stærke profiler fra erhvervslivet og det nationale beredskab. Udvalget skal rådgive om, hvordan Virksomhedsberedskabet bedst organiseres, så erhvervslivets ressourcer hurtigt og effektivt kan aktiveres i krisesituationer.
Årsregnskab: Falck øger driftsresultatet med 21%4.2.2025 08:00:16 CET | Pressemeddelelse
I 2024 realiserede sundhedskoncernen en omsætning på 12.134 mio. kr., en fremgang på 2% i forhold til året før. Trods øgede investeringer i digitalisering og forretningsudvikling steg driftsresultatet (EBIT før særlige poster) med 21% til 533 mio. kr., hvilket var drevet af en øget efterspørgsel på sundhedsydelser og effektiviseringer.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum