Stærkt årsregnskab fra Falck for 2021

Både omsætning og driftsresultat steg betydeligt, og der blev taget strategisk vigtige skridt i retning af at udvikle Falck som leverandør af integrerede sundhedsydelser.
Omsætningen i 2021 steg til DKK 15.173 mio. (DKK 12.348 mio.), driftsresultatet før særlige poster m.v. (EBITA) var DKK 1.834 mio. (DKK 675 mio.), og EBITA-marginen steg til 12,1% (5,5%).
Administrerende direktør Jakob Riis: “2021 blev et helt særligt år, hvor Falck viste sin styrke både operationelt og finansielt. I løbet af året lancerede vi en række nye sundhedsydelser, genvandt vigtige ambulancekontrakter i Danmark og gik i luften med vores store ambulancekontrakt i San Diego i USA. Vi er lykkedes med at udvikle kerneforretningen og har leveret et stærkt resultat på trods af vanskelige arbejdsvilkår og en voksende mangel på arbejdskraft i flere lande.”
Levering af COVID-19 antigentest i Danmark står som en af de største og mest krævende opgaver i Falcks historie. Test i stor skala har været et vigtigt element i regeringens strategi for bekæmpelsen af COVID-19, hvilket var essentielt i forbindelse med en hurtigere genåbning af samfundet. Testaktiviteterne bidrog med DKK 3.456 mio. til omsætningen og DKK 1.229 mio. til Falcks driftsresultat i 2021.
Udvikling i kerneforretningen
Falck lancerede i 2021 en række nye sundhedsydelser i Danmark rettet mod private abonnenter med tilbud om behandling, forebyggelse og diagnose under navnet ”Sundhedshjælp”, og antallet af abonnenter til sundhedsydelser steg både i Danmark og i Latinamerika. Samtidig blev der indgået en række nye B2B-kontrakter inden for Employee Healthcare i Skandinavien svarende til en forøgelse af den samlede årlige kontraktsværdi på 10%. I tredje kvartal foretog Falck det strategisk vigtige opkøb af Frisk Gruppen i Norge, som er specialiseret i medarbejdersundhed. Med opkøbet har Falck yderligere styrket sin position på det skandinaviske marked for sundhedsydelser til både det offentlige, forsikringsselskaber og private virksomheder.
Falck vandt desuden flere betydelige ambulancekontrakter i Danmark og Sverige. Med afslutningen af de offentlige udbudsrunder er der bragt klarhed om Falcks position på ambulancemarkedet i Danmark. Aktivitetsniveauet steg i løbet af året i Spanien, Sverige, Tyskland og USA, hvor den store ambulancekontrakt i San Diego gik i luften i november. Inden for Fire Services indgik Falck en række nye kontrakter med store industrielle virksomheder i Europa.
Et solidt finansielt udgangspunkt
Med et resultat for hele året på DKK 1.229 mio. leverede Falck et positivt afkast til selskabets ejere.
I tredje kvartal 2021 gennemførte Falck en refinansiering af sine langsigtede gældsfaciliteter for totalt DKK 3,7 mia. (EUR 500 mio.). I løbet af året 2021 har Falck ligeledes nedbragt sine netto rentebærende forpligtigelser fra DKK 2,6 mia. i 2020 til DKK 1,9 mia. ved udgangen af 2021. Dette giver Falck et solidt finansielt udgangspunkt i forhold til at gennemføre virksomhedens strategi.
Jakob Riis: “Vi har opnået et stærkt finansielt resultat og er godt rustet til at forfølge udviklingsmulighederne inden for sundhedsområdet i de kommende år. Vi er samtidig godt i gang med at eksekvere på vores nye strategi, hvor målet er at udvikle Falck til en udbyder af integrerede sundhedsydelser som supplement til det offentlige sundhedssystem.”
Forventninger til 2022
Højere aktivitetsniveau, vækst i abonnementsporteføljen og større kontraktvolumen globalt forventes at påvirke Falcks omsætning og indtjening positivt i 2022, hvilket dog vil blive modvirket af effekten af lavere kontraktvolumen inden for Ambulance i Danmark samt frasalget af vejhjælpsforretningen uden for Danmark. Den udbredte personalemangel, som har påvirket ambulancedriften i både Europa og USA, forventes at påvirke indtjeningen negativt også i 2022. COVID-19 testaktiviteterne i Danmark forventes at fortsætte igennem Q1 2022, hvilket forventes at bidrage positivt til indtjeningen.
På denne baggrund forventer Falck i 2022 en samlet omsætning på DKK 11,8-12,3 mia. og EBITA på DKK 700-800 mio.
Finansielle hovedtal for 2021 (sammenlignet med 2020):
- Omsætningen for Falck-gruppen steg til DKK 15.173 mio. (DKK 12.348 mio.). Uden testaktiviteter var omsætningen DKK 11.717 mio.
- Driftsresultatet før særlige poster m.v. (EBITA) steg til DKK 1.834 mio. (DKK 675 mio.). EBITA-marginen steg til 12,1% (5,5%). Uden testaktiviteter var EBITA DKK 605 mio. (DKK 608 mio.) og EBITA-marginen 5,2% (5,0%).
- Årets resultat var DKK 1.229 mio. (DKK -178 mio.).
- Det frie cash flow efter skat var DKK 1.888 mio. (DKK 1.410 mio.).
DKK mio. (Falck total) |
FY 2021 |
FY 2020 |
Q4 2021 |
Q4 2020 |
Omsætning |
15.173 |
12.348 |
3.680 |
3.151 |
EBITA |
1.834 |
675 |
275 |
252 |
EBITA-margin (%) |
12,1 |
5,5 |
7,5 |
8,0 |
Falcks årsrapport kan findes på www.falck.com.
Nøgleord
Kontakter
Global Communications
comms@falck.com
+45 70 22 03 07
Billeder
Om Falck Danmark
Gennem mere end 100 år har Falck samarbejdet med kommunale og nationale myndigheder med henblik på at forebygge ulykker, sygdom og nødsituationer, at redde og hjælpe forulykkede og nødstedte hurtigt og kompetent samt at rehabilitere syge og tilskadekomne. Dette har gjort os internationalt førende inden for healthcare, ambulancetjenester og brandberedskab.
Falck har i dag aktiviteter i 26 lande og har omkring 25.000 medarbejdere.
Følg pressemeddelelser fra Falck
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Falck
Falck leverede flere sundhedsydelser i første kvartal24.4.2025 08:02:33 CEST | Pressemeddelelse
Falck-koncernen realiserede en omsætning på 3.157 mio. kr. i 1. kvartal 2025, en fremgang på 3,3% i forhold til året før. Fremgangen var især drevet af en øget efterspørgsel på sundhedsydelser i Skandinavien. Driftsresultatet (EBIT før særlige poster) blev 121 mio. kr. mod 130 mio. kr. sidste år, hvilket primært skyldtes stigende lønudgifter i USA og ophøret af større enkeltkontrakter i Europa og Colombia.
Topleder Merete Eldrup og finansprofil Peter la Cour Gormsen indtræder i Falcks bestyrelse26.2.2025 07:00:00 CET | Pressemeddelelse
Falck udvider bestyrelsen med to nye medlemmer. Leder- og bestyrelsesprofil Merete Eldrup samt CFO i Hempel, Peter la Cour Gormsen, er blevet valgt ind som nye medlemmer af Falcks bestyrelse, som et led i en løbende fornyelse af bestyrelsen.
Rådgivende udvalg skal sætte kursen for Virksomhedsberedskabet og aktivere erhvervslivets ressourcer5.2.2025 08:48:56 CET | Pressemeddelelse
Virksomhedsberedskabet har etableret et rådgivende udvalg med syv stærke profiler fra erhvervslivet og det nationale beredskab. Udvalget skal rådgive om, hvordan Virksomhedsberedskabet bedst organiseres, så erhvervslivets ressourcer hurtigt og effektivt kan aktiveres i krisesituationer.
Årsregnskab: Falck øger driftsresultatet med 21%4.2.2025 08:00:16 CET | Pressemeddelelse
I 2024 realiserede sundhedskoncernen en omsætning på 12.134 mio. kr., en fremgang på 2% i forhold til året før. Trods øgede investeringer i digitalisering og forretningsudvikling steg driftsresultatet (EBIT før særlige poster) med 21% til 533 mio. kr., hvilket var drevet af en øget efterspørgsel på sundhedsydelser og effektiviseringer.
Falcks mål for CO2-reduktion godkendes30.1.2025 08:00:00 CET | Pressemeddelelse
Den globale sundhedsvirksomhed arbejder ambitiøst med at reducere sit klimaaftryk og fremme bæredygtige sundhedsløsninger. Falck var blandt de første globale sundhedsvirksomheder til at forpligte sig til Science Based Targets initiative (SBTi), og har nu fået sine emissionsmål godkendt.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum