Jørgen Berg Dahl bliver ny virksomhedslæge i Falck

”Jørgen er en stor faglig kapacitet og vil kunne løfte Falcks sundhedsfaglige indsats og sætte et stærkt sundhedsfagligt aftryk på Falcks udvikling inden for det præhospitale område og uddannelsen af vores medarbejdere – til glæde for både medarbejdere og patienter,” siger Jørgen Mieritz, Ambulancedirektør i Falck Danmark.
Ansættelsen af Jørgen Berg Dahl er et led i Falcks oprustning på det sundhedsfaglige område. Andre tiltag inkluderer intensiveret uddannelse af ambulanceinstruktører, oprettelse af et forskningsnetværk for ambulancepersonale, ansættelse af Phd-studerende samt ISO9001-certificering.
Som virksomhedslæge bliver det Jørgens ansvar at udarbejde instruktioner til ambulancepersonalet og sikre, at de sundhedsfaglige opgaver bliver udført inden for rammerne af de regionale retningslinjer. Derudover kommer Jørgen bl.a. til at være supervisor på ambulancekørsler, tilbyde faglig sparring til ambulancepersonalet og vejlede kommende Phd-studerende.
”Gennem en stor del af min karriere har jeg haft berøring med ambulancetjenesten og det præhospitale område, bl.a. gennem 10 år som akutlæge. Som virksomhedslæge får jeg nu mulighed for at bruge min erfaring fra hospitalsverdenen til at sikre og styrke Falcks sundhedsfaglige arbejde, som jeg ellers mest kender udefra. Jeg tror på, at en tættere sundhedsfaglig kontakt mellem ambulancepersonale og læger kan styrke den præhospitale indsats i Danmark generelt, og det er også i tråd med den udvikling jeg ser i sundhedsvæsenet, hvor flere og flere sundhedsfaglige opgaver løses uden for hospitalet,” siger Jørgen Berg Dahl.
Jørgen kommer senest fra en stilling som ledende overlæge på anæstesiafdelingen på Bispebjerg og Frederiksberg Hospitaler. Han er uddannet anæstesiolog og har gennem sin mangeårige karriere varetaget stillinger ikke kun i klinikken, men også som ledende og forskningsansvarlig overlæge på flere hospitaler. Jørgen har endvidere fungeret som professor ved Rigshospitalet og Københavns Universitet. Han er fortsat aktiv forsker, specielt inden for smertebehandling, med et markant antal publikationer bag sig. Endelig har Jørgen erfaring med det præhospitale arbejde via 10 års ansættelse ved Region H´s akutlægebil.
Jørgen Berg Dahl kommer til at fungere som virksomhedslæge for Falck Ambulance Danmark, mens Falcks nuværende korpslæge, Lars Bak Nielsen, kommer til at fungere som virksomhedslæge for datterselskabet Responce. De to læger vil dermed i fællesskab varetage Falck og Responces ansvar for delegationen af medicinske kompetencer og det lovpligtige medicinske tilsyn.
Kontakter
Global Communications
comms@falck.com
+45 70 22 03 07
Om Falck Danmark
Gennem mere end 100 år har Falck samarbejdet med kommunale og nationale myndigheder med henblik på at forebygge ulykker, sygdom og nødsituationer, at redde og hjælpe forulykkede og nødstedte hurtigt og kompetent samt at rehabilitere syge og tilskadekomne. Dette har gjort os internationalt førende inden for healthcare, ambulancetjenester og brandberedskab.
Falck har i dag aktiviteter i 26 lande og har omkring 25.000 medarbejdere.
Følg pressemeddelelser fra Falck
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Falck
Falck åbner ny ambulancestation i Sorø16.6.2025 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
I forbindelse med Falcks ambulancekontrakt med Region Sjælland, åbnes dørene til en helt ny ambulancestation i Sorø den 20. juni 2025. Pressen er velkommen til åbningen.
Falck leverede flere sundhedsydelser i første kvartal24.4.2025 08:02:33 CEST | Pressemeddelelse
Falck-koncernen realiserede en omsætning på 3.157 mio. kr. i 1. kvartal 2025, en fremgang på 3,3% i forhold til året før. Fremgangen var især drevet af en øget efterspørgsel på sundhedsydelser i Skandinavien. Driftsresultatet (EBIT før særlige poster) blev 121 mio. kr. mod 130 mio. kr. sidste år, hvilket primært skyldtes stigende lønudgifter i USA og ophøret af større enkeltkontrakter i Europa og Colombia.
Topleder Merete Eldrup og finansprofil Peter la Cour Gormsen indtræder i Falcks bestyrelse26.2.2025 07:00:00 CET | Pressemeddelelse
Falck udvider bestyrelsen med to nye medlemmer. Leder- og bestyrelsesprofil Merete Eldrup samt CFO i Hempel, Peter la Cour Gormsen, er blevet valgt ind som nye medlemmer af Falcks bestyrelse, som et led i en løbende fornyelse af bestyrelsen.
Rådgivende udvalg skal sætte kursen for Virksomhedsberedskabet og aktivere erhvervslivets ressourcer5.2.2025 08:48:56 CET | Pressemeddelelse
Virksomhedsberedskabet har etableret et rådgivende udvalg med syv stærke profiler fra erhvervslivet og det nationale beredskab. Udvalget skal rådgive om, hvordan Virksomhedsberedskabet bedst organiseres, så erhvervslivets ressourcer hurtigt og effektivt kan aktiveres i krisesituationer.
Årsregnskab: Falck øger driftsresultatet med 21%4.2.2025 08:00:16 CET | Pressemeddelelse
I 2024 realiserede sundhedskoncernen en omsætning på 12.134 mio. kr., en fremgang på 2% i forhold til året før. Trods øgede investeringer i digitalisering og forretningsudvikling steg driftsresultatet (EBIT før særlige poster) med 21% til 533 mio. kr., hvilket var drevet af en øget efterspørgsel på sundhedsydelser og effektiviseringer.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum