Esbjerg vil gentænke hele sin kommunale ungeindsats
Når unge i Esbjerg i fremtiden skal have hjælp til at komme videre med uddannelse eller i beskæftigelse, vil de blive mødt af en helt ny og anderledes indsats, end de plejer.

I dag er der mere end 750 unge i Esbjerg Kommune uden for uddannelse og beskæftigelse, som modtager uddannelseshjælp.
Fremover skal de unge selv være med til at bestemme, hvad kommunens ungeindsats skal lægge vægt på. Den støtte og vejledning, de unge får, skal være langt mere helhedsorienteret og relationel – og bygge endnu mere på samarbejde og dialog. Og også de fysiske rammer skal laves om, så forudsætningerne for et godt samarbejde bliver endnu bedre.
Det er nogle af de forandringer, som UddannelsesHuset, der i dag hjælper Esbjergs unge med at blive klar til uddannelse eller job, netop er gået i gang med skabe. Det sker på baggrund af egne erfaringer og ønsker i kommunen og en målrettet proces, der har involveret unge, medarbejdere og ledere i UddannelsesHuset.
Formålet med det ambitiøse og 4-årige partnerskab er at omstille hele Esbjergs ungeindsats for at hjælpe kommunens unge bedre og mere effektivt – ikke mindst de mest sårbare unge med flest komplekse udfordringer.
”Vi kan se, at flere og flere unge mistrives, og det skal vi bare have gjort noget ved. Derfor søsætter vi nu den her helt nye ungeindsats i samarbejde med Lauritzen Fonden og SUS. De unge er eksperter i deres eget liv, og derfor tør vi godt sige til dem, at vi har brug for dem, og vi regner med dem. Derfor skal de nu være med til at forme deres egen indsats, så vi i sidste ende får dem i enten job eller uddannelse,” siger Jakob Lykke, formand for Social- & Arbejdsmarkedsudvalget og fortsætter:
”Vi kommer i UddannelsesHuset til at samarbejde med de unge på en helt ny måde, hvor vi tager udgangspunkt i deres erfaringer, ønsker og drømme. Det har vi gode erfaringer med fra Esbjerg Kommune, og nu breder vi det ud til hele vores ungeindsats,” forklarer udvalgsformanden.
Et bud på fremtidens ungeindsats
Første skridt i indsatsen er allerede taget. Samtlige medarbejdere i UddannelsesHuset har sammen med ledelsen og de unge selv igennem det sidste år været involveret i at forme programmets indsatser og aktiviteter.
Ambitionen er, at fremtidens ungeindsats i Esbjerg bliver:
- mere ungestyret
- helhedsorienteret
- relationel og fællesskabsbaseret
- smartere organisatorisk
- mere afklaret omkring arbejdsgange og lovgivning
- forandret i forhold til de fysiske rammer for ungesamarbejdet
UddannelsesHuset samler stafetten op fra Vindmøllen, som for et par uger siden fik kronprinsparrets stjernedryspris for at tage de første skridt i retning af en ny tilgang til arbejdet med unge uden job og uddannelse.
De unge har taget meget positivt mod forandringerne og glæder sig over at blive involveret i processen.
”Eftersom unge er en stor del af UddannelsesHuset, er det klogt at finde ud af, hvordan unge kan færdes bedst der,” siger Tobias Lyngsøe Hansen, medlem af Ungepanelet i UddannelsesHuset.
Bag indsatsen står et nyt og ambitiøst samarbejde mellem kommunale kræfter, en fond, en innovationspartner og forskning.
Esbjerg Kommune, Lauritzen Fonden og SUS – Socialt Udviklingscenter vil – sammen med forskere fra Center for Borgerinddragende Beskæftigelsesindsatser (CUBB) på Aalborg Universitet og evaluatorer fra Analyse & Tal - undersøge og afprøve, hvordan man kan arbejde med job- og uddannelsesindsatsen til unge på helt nye måder – inden for de gældende rammer.
Dermed tager partnerskabet og Esbjerg Kommune også et stort skridt i den retning, som Reformkommissionen tilbage i foråret pegede på, da den offentliggjorde sine anbefalinger til, hvordan Danmark i fremtiden skal sikre velfærden og unges muligheder for at få fodfæste på arbejdsmarkedet.
”Når vi ser på omstillingen af vores kommunale beskæftigelsesindsatser, er det ikke kun nye løsninger, der er behov for. Det er i lige så høj grad nye organiseringer - også internt for medarbejderne”, siger Mathias Bruhn Lohmann, udviklingschef i SUS.
I Lauritzen Fonden er man begejstret for at kunne understøtte transformationen af UddannelsesHuset. Underdirektør i Lauritzen Fonden Kathrine Geisler Madsen udtaler:
”I Lauritzen Fonden er vi optagede af, hvordan vi kan understøtte reformkommissionens anbefalinger, og selvom vi står på et solidt erfaringsgrundlag fra Vindmøllen, så er det en helt anden opgave der venter i UddannelsesHuset, hvor vi i fællesskab har brug for at udvikle en anden værktøjskasse. Med den her indsats kan vi forhåbentlig skabe endnu flere positive forandringer på beskæftigelsesområdet til gavn for Esbjergs unge og til inspiration for andre kommuner.”
Esbjerg nye ungeindsats vil løbe fra 2023-2026.
FAKTA:
Om Uddannelseshuset i Esbjerg
Uddannelseshuset i Esbjerg Kommune er Jobcenter Esbjergs indsats for unge op til 30 år, der står uden job og uddannelse og har brug for uddannelseshjælp eller vejledning.
Om Lauritzen Fonden
Lauritzen Fonden er en erhvervsdrivende fond, der arbejder for at flere børn og unge, bliver en del af positive fællesskaber og finder deres vej ind i uddannelse og job.
Om SUS – Socialt Udviklingscenter
SUS er et non-profit socialt udviklings- og videnshus, der udvikler nye, stærke sociale løsninger i et tæt samspil med borgere og professionelle.
Kontakter
Jakob Lykke, formand Social & Arbejdsmarkedsudvalget i Esbjerg Kommune, mail: jakly@esbjerg.dk, mobil: 20422649
Kathrine Geisler Madsen, Underdirektør Lauritzen Fonden, mail: kge@lauritzenfonden.com, mobil: 33 96 84 35
Mathias Bruhn Lohmann, Udviklingschef SUS Socialt Udviklingscenter, mail: mbl@sus.dk, mobil: 50901105
Kontakt til Tobias Lyngsøe Hansen, medlem af Ungepanelet i UddannelsesHuset foregår via Peter Fænk, projektleder i UddannelsesHuset, mail: pef@esbjerg.dk, mobil: 30519962
Om Esbjerg Kommune
Esbjerg er landets femtestørste by og Danmarks EnergiMetropol. Vi har sat ambitiøse klimamål og går forrest i den bæredygtige udvikling, hvor byen spiller en central rolle for hele Europas grønne kurs.
I Esbjerg Kommune er pionerånd og viljen til fremdrift en del af DNA'et, og der er ikke langt fra idé til handling. Vores nye mål for Esbjerg er at blive et fyrtårn inden for oplevelser og kultur. Her er allerede masser af spændende muligheder, og nu sætter vi turbo på, så endnu flere får øje på Esbjerg.
Danmarks ældste by, Ribe, ligger i Esbjerg Kommune, og her emmer det af kultur og charme, lige som stationsbyen Bramming er populær og driftig. Samtidig nyder Esbjerg Kommune godt af en perlerække af aktive landsbyer med stærke fællesskaber.
Følg pressemeddelelser fra Esbjerg Kommune
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Esbjerg Kommune
Arkitekturens Dag i Det Internationale Kvarter: Natur, klima og fællesskab15.10.2025 13:06:27 CEST | Pressemeddelelse
Tirsdag den 21. oktober markeres Arkitekturens Dag med både en indvielse og en forsmag på et innovativt lysdesign i Det Internationale Kvarter. Arrangementet sætter fokus på, hvordan natur, klima og fællesskab kan forme rammerne for fremtidens byudvikling.
Ungeløftet kommer til Esbjerg Kommune: Samarbejde skal åbne døre for de unge10.10.2025 06:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Presseinvitation Når Esbjerg Kommune tilslutter sig Ungeløftet, styrkes den fælles indsats for at hjælpe unge videre i livet gennem uddannelse, arbejde og meningsfulde fællesskaber.
Høj brugertilfredshed med Jobcenter Esbjerg9.10.2025 12:39:02 CEST | Pressemeddelelse
En undersøgelse af 43 kommuner fra hele landet viser, at Esbjerg Kommune med en brugertilfredshed på 71 % ligger over gennemsnittet, når man spørger til borgernes tilfredshed med deres forløb i det lokale jobcenter.
Esbjerg Havn udvides med 53 hektar ekstra efter ministeriel dispensation9.10.2025 10:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Esbjerg Havn får nu 53 hektar ekstra at arbejde med. En ministeriel dispensation baner vejen for en ny tørhavn, som skal give plads til fremtidens vindmølleprojekter.
Social- og sundhedsassistenter får ny specialisering i demens: En investering i kvalitet og karriere6.10.2025 11:04:11 CEST | Pressemeddelelse
Esbjerg Kommune sender 19 social- og sundhedsassistenter afsted på en ny, national specialiseringsuddannelse i demens – en uddannelse, der skal styrke medarbejdernes faglighed og sikre høj kvalitet i omsorgen for borgere med demens.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum