Live Culture

Stjerneartister tilføjet på musikprogrammet i Den Fynske Landsby

Del

To stjerneartister, der både bringer farver, kulør, leg, hudløshed og fantastiske stemmer op på scenen og ud til publikum. Sangskrivere med powerbands der gør koncerterne til noget helt særligt. Alex Vargas og Oh Land spiller live i Landsbyen Odense den 14. september 2024.

Alex Vargas
Alex Vargas yougazer

Alex Vargas
Alex Vargas har de seneste år taget landet med storm.

Med en sjælfuld vokal, flotte melodier og teknisk dygtighed leverer han et internationalt format, og det bliver ingen undtagelse når Alex Vargas træder ind på scenen i Den Fynske Landsby og forkæler publikum med hans kreativitet og dedikation til musikken.

Med hits i bagkataloget som ”Giving Up The Ghost”, ”Till Forever Runs Out” og ”Solid Ground”, anmelderroste – og udsolgte koncerter landet over er det absolut ikke ”hvem-som-helst”, men derimod en ægte publikumsfavorit der spiller i de idylliske omgivelser lige midt i Odense.

Oh Land
Oh Land skrev og producerede sit debutalbum ”Fauna” i 2008. Siden da har Nanna Øland Fabricius udgivet fem albums og en lang række hit singler som ”White Nights”, ”Sun of a Gun”, ”Renaissance Girls” og ”Speak Out Now” - samt tourneret rundt i verden flere gange, både som hovednavn og support for bl.a. Katy Perry og Sia.

Som sangskriver har hun arbejdet med Pharrell, Sia, John Legend og Tricky.

Efter syv år i New York har Nanna igen fået fast base i Danmark, hvor hun bl.a. har medvirket i film, komponeret musik til teatre, symfoniorkestre og haft en hovedrolle i opsætningen af De Syv Dødssynder på Den Kgl. Opera i København.

Oh Land released hendes 6. album “Loop Soup” i september 2023.

Dobbeltkoncert
Alex Vargas og Oh Land spiller begge med deres talentfulde bands live i Den Fynske Landsby samme aften. Det er lørdag den 14. september, årets sidste udendørskoncert i Landsbyen Odense.

Livekoncerter i Landsbyen Odense
Hvert år arrangerer Live Culture koncerter i slutningen af sommeren og sensommeren. I 2024 præsenteres 15 bands på otte aftner. Foreløbigt er seks ud af otte aftner offentliggjort med dagens annoncering.

  • Fredag den 16/8: Queen Machine + En Lille Pose Støj
  • Lørdag den 17/8: Tim Christensen + To Be Announced 
  • Fredag den 30/8: Lars Lilholt Band
  • Lørdag den 31/8: KREBSFALCH + Søs Fenger
  • Fredag den 6/9: Infernal + Magtens Korridorer 
  • Lørdag den 7/9: To Be Announced + To Be Announced
  • Fredag den 13/9: To Be Announced + To Be Announced
  • Lørdag den 14/9: Alex Vargas + Oh Land 

Nøgleord

Kontakter

Billeder

Oh Land
Oh Land
Download
Alex Vargas
Alex Vargas
Download

Links

Om Live Culture

Live Culture er arrangør af liveoplevelser i Syddanmark. Hvert år har Live Culture de helt store danske kunstnere såvel som spændende udenlandske artister på programmet. Live Culture arrangerer bl.a. koncerter i Den Fynske Landsby, på Olympen-festivalplads på Sydfyn, arenaen i Odense, Magasinet og ODEON. 

Live Culture har arrangeret livekoncerter, comedyshows, livesport, musicals, talks mm. siden 1989. 

Følg pressemeddelelser fra Live Culture

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Live Culture

Michael Falch drager ud på triotur med Live Johansson fra LiveStrings og tangentspilleren Mikkel Reumert Damgaard16.4.2024 13:46:58 CEST | Pressemeddelelse

Michael Falch tog for mange år siden udtrykket “rusten sover aldrig” til sig. Han har igennem sin karriere brugt det som mantra for aldrig bare at gentage sig selv, når han drager på turné. Alene i nyere tid har han turneret med sit unge rockband DÉT BAND, med sin datter Mathilde, den såkaldte bittersøde trio, med MALURT, akustisk solo og med Poul Krebs.

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye