Næstved Kommune

Næstved Kommune inviterer til gratis klima-middag

Del

Gratis klima-mad, fællesspisning og grøn inspiration er på programmet, når Næstved Kommune inviterer borgerne til at blive mere klima-kloge torsdag den 30. november kl. 17-20 hos Ressource City.

Margit, Anette og Mette fra Næstved Kommune er på en grøn mision og har brug for borgernes gode idéer til en kommende klima-karavane.
Margit, Anette og Mette fra Næstved Kommune er på en grøn mision og har brug for borgernes gode idéer til en kommende klima-karavane.

Hvordan kan vi hjælpe hinanden med at skabe gode og givende klima-fællesskaber? Hvad skal der til, før vi som mennesker kan og vil ændre vaner, der gør os mere klimavenlige? Og hvordan bliver borgerne bedst inspireret?

Det kan du være med til at svare på, når Næstved Kommune inviterer alle borgere til gratis klima-mad, fællesspisning og grøn inspiration torsdag den 30. november kl. 17-20 hos Ressource City.

Tag din søster, bedste ven, gamle mor eller gode kollega med under armen og bliv klima-klogere sammen.

Danmarks mest avancerede klima-lommeregner

Mød vores gode, glade og grønne kolleger Margit, Anette og Mette, som har forberedt inspiration til, hvordan man med simple virkemidler kan gøre en forskel for klimaet hjemme hos sig selv.

Til vores fælles klima-middag får du kvit og frit lov til at prøve Danmarks mest avancerede klima-lommeregner. Den udregner hurtigt dit CO2-forbrug og peger på, hvordan du ganske let kan gøre din hverdag mere klima-venlig.

Klima-karavane på vej

Formålet med arrangementet er først og fremmest, at vi skal nedbringe vores udledning af CO2, så vi sikrer fremtiden for vores børn og unge. 

Men der er faktisk også et andet formål. Næstved Kommune er nemlig i fuld gang med at udvikle et nyt koncept, som vi kalder Klima-karavanen.

Planen er at besøge forsamlingshuse, foreninger og alverdens andre fællesskaber med gratis klima-mad og inspiration til borgerne. Men vi har brug for borgernes kloge input til, hvordan vi når ud over rampen med vores kommende klima-karavane.

Program for aftenen:

  • Hvordan går Næstved Kommune foran på klimaområdet? v. klimakoordinator, Anette Moss.
  • Fællesspisning med klimavenlig mad
  • Prøv Danmarks mest avancerede regnemaskine, der kan beregne dine egne CO2-udledninger. Vanebrudspalæet hjælper os og svarer på spørgsmål.
  • Dine muligheder for at indgå i klimafællesskaber. Anette Moss inspirerer til, hvad klimafællesskaber kan være, og du får mulighed for at danne nye relationer.
  • Hjælp Næstved Kommune til at skabe en god Klima-karavane. Anette Moss og Vanebrudspalæet vil gerne høre din mening.

Sådan skaber du et grønt fællesskab:

Det er lettest at ændre vaner, hvis man gør det sammen med andre.

Her kommer tre idéer til klimafællesskaber:

  • Klimavenlig fællesspisning i forsamlingshuset for eksempel en gang om måneden.
  • Samkørsel. Når du alligevel skal køre dit barn i skole, kan du tage én eller flere med på vejen.
  • Tøjbyttemarked eller Repaircafé i dit lokalområde

Fællesskabet sætter selv ambitionsniveauet. Det er vigtigt at mødes mere end en gang, for ellers opbygges fællesskabet ikke. Prøv jer frem, og se hvad der virker i jeres lokalområde. 

Tilmelding: 

Da vi skal bestille mad, er der tilmeldingsfrist til arrangementet tirsdag den 28. november kl. 21.

Tilmelding kan ske ved at sende en mail til klimakoordinator, Anette Moss på amoss@naestved.dk

Læs Næstved Kommunes klima-plan her.

 

Nøgleord

Kontakter

Følg pressemeddelelser fra Næstved Kommune

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Næstved Kommune

Økonomiske udfordringer på Børne- og Uddannelsesudvalgets område15.4.2024 17:51:02 CEST | Pressemeddelelse

Flere børn og unge har brug for hjælp. Det betyder, at der er stigende udgifter til specialundervisning og anbringelser. Derudover er prisen for specialiserede tilbud steget. Resultatet er, at Børne- og Uddannelsesudvalgets budget står til at blive overskredet med 57,7 millioner kroner, hvis der ikke gribes ind. Derfor har udvalget inddraget overskud på i alt 28 millioner kroner fra 2023 og igangsat en ekstern analyse.

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye