Gummitandbørster indført i arrester og fængsler
23.11.2023 06:00:00 CET | Danmarks Fængsler | Pressemeddelelse
For at minimere risikoen for voldelige overfald og selvskade i danske arrester og fængsler er der indført mulighed for at indkøbe gummi- og plastikgenstande.

En tilspidset tandbørste eller toiletbørste kan være et farligt våben over for både indsatte og ansatte.
Derfor har kriminalforsorgen nu indført mulighed for at indkøbe gummi- og plastikgenstande som alternativ til nogle af de genstande, der udleveres til indsatte. De nye gummi- og plastikgenstande er udført i hårdt, bøjeligt gummi og omfatter blandt andet tandbørster, toiletbørster, service og bestik.
De alternative genstande kan indkøbes i de afdelinger og institutioner, hvor det vurderes relevant. Muligheden for at indkøbe de nye genstande ses som et vigtig skridt i at minimere risikoen for overfald på både indsatte og ansatte samt selvskade hos de indsatte:
- Sikkerhed har højeste prioritet i kriminalforsorgen, og vold og trusler i vores institutioner er helt uacceptabelt. Derfor har vi i flere år arbejdet med at hindre og minimere antallet af episoder, og det er lykkedes at nedbringe antallet. Det arbejde fortsætter vi selvfølgelig med. Derfor sætter vi nu ind på at forebygge, at inventar udformes til våben. Muligheden for at
indkøbe gummi- og plastikgenstande kan være med til at minimere antallet af episoder rettet mod personalet, da det bliver sværere at udforme våben, ligesom det er et vigtigt skridt mod at minimere risikoen for selvskade, siger direktør i kriminalforsorgen, Ina Eliasen.
Kriminalforsorgen har over en årrække haft et massivt fokus på at nedbringe vold og trusler i fængsler og arrester mod sine medarbejdere. Det har medført, at antallet af episoder er faldet 45 procent i perioden 2017-2022.
Faldet i episoder er resultatet af et langsigtet arbejde med at identificere problemer og igangsætte forebyggende indsatser. Indsatserne tager udgangspunkt i, at kriminalforsorgen i 2015 indførte en nultolerance over for vold og trusler mod ansatte. Nultolerancen betyder, at alle strafbare episoder mod ansatte politianmeldes. Derudover er der blandt andet indført skærpede disciplinære sanktioner, herunder at indsatte, der overfalder personale, overføres til afdelinger med højere sikkerhed.
Konkret er antallet af episoder med trusler mod ansatte i perioden 2017-2022 faldet 55 procent, mens antallet af episoder med vold eller forsøg på vold i samme periode er faldet 16 procent. I samme periode af det gennemsnitlige belæg steget 18 procent.
Blandt andet bestik-serien er udviklet i den svenske kriminalforsorg, hvor flere af hjælpemidlerne blandt andet anvendes. Det har været muligt at indkøbe de nye hjælpemidler siden sommer 2023.
Nøgleord
Kontakter
Pressevagt
Tlf:7255 4141presse@krfo.dkBilleder
Følg pressemeddelelser fra Danmarks Fængsler
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Danmarks Fængsler
Danmarks Fængsler styrker indsatsen for socialt udsatte2.10.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Ny socialafdeling skal løfte det kriminalitetsforebyggende arbejde og sikre en værdig afsoning for en helt særlig gruppe af indsatte.
Danmarks Fængsler åbner ny transportenhed i Ringsted28.9.2026 10:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Der er startet 20 uniformerede medarbejdere, der skal gøre transporter på Sjælland mere smidige og øge rekrutteringen. Foruden transportbetjente består enheden af en lokal, daglig ledelse.
Nyborg Fængsel holder åbent hus23.9.2026 12:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Er du nysgerrig på, hvad der foregår bag murene i et af Danmarks ældste og mest lukkede fængsler? Eller overvejer du en karriere som fængselsbetjent, transportbetjent eller værkmester? Så kom til åbent hus i Nyborg Fængsel lørdag den 26. september kl. 10.00 – 15.00.
Største tilgang af uniformerede elever i Danmarks Fængsler i syv år1.9.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Danmarks Fængsler har i år den største samlede tilgang af uniformerede elever i syv år med 280 - langt størstedelen fængselsbetjente. I dag starter 123 nye elever, hvilket samtidig er ny rekord for et enkeltoptag i nyere tid.
Civilsamfundspuljen åbner igen1.8.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Nu er det igen muligt at søge midler til projekter og indsatser, der skal forebygge kriminalitet.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
