Vestjysk Bank A/S

HV-transport modtager ESG-prisen 2023

Del

HV-transport har netop modtaget årets ESG-pris for arbejdet med at mindske virksomhedens CO2-aftryk og for at udvise et stort socialt ansvar. Prisen blev uddelt ved ESG-konferencen for lokale virksomheder i Herning og Ikast-Brande kommuner, der blev afholdt den 21. november.

Filialdirektør i Herning, Jørgen Nissen, sammen med vinderen af årets ESG-pris: HV-Transport
Filialdirektør i Herning, Jørgen Nissen, sammen med vinderen af årets ESG-pris: HV-Transport

Det er ikke nogen hemmelighed, at transportbranchen er en af de sektorer, der udleder meget CO2 i Danmark. Derfor er branchen en vigtig del af den grønne omstilling, og transportvirksomhedernes indsats gør en stor forskel.

HV-transport er en af de virksomheder, der har taget affære og arbejder aktivt med, hvordan de kan reducere deres CO2-udledning samtidig med, at de fortsat skal drive en rentabel virksomhed. Derfor er de blevet tildelt ESG-prisen 2023. Fra juryen lyder det blandt andet i begrundelsen:

- HV-Transport har gjort sig bemærket, fordi de tør gå foran og vise vejen for andre i den grønne omstilling, selvom det er ressourcekrævende. De kigger på alle hjørner af forretningen lige fra deres værdikæde til internt i virksomheden. Deres indsatser har blandt andet resulteret i, at de har nedbragt virksomhedens samlede brændstofforbrug med 8% det seneste år, hvilket er meget imponerende. Samtidig fortjener de ESG-prisen for deres mangeårige arbejde med at skabe en rummelig arbejdsplads, hvor over 10% af medarbejderne i dag er rekrutteret blandt ledige på kanten af arbejdet.

Alle interesserede har haft mulighed for at indstille en lokal virksomhed til årets ESG-pris. I alt var der tre nominerede, som var udvalgt blandt alle de indstillede kandidater af en jury.

Juryen har bestået af:

  • Dorte West, borgmester i Herning Kommune
  • Ib Boye Lauritsen, borgmester i Ikast-Brande Kommune
  • Rasmus Norup, Erhvervsdirektør i Erhvervsrådet
  • Thea Lyng Thomsen, direktør for Bæredygtig Herning
  • Jørgen Nissen, filialdirektør i Vestjysk Bank i Herning


ESG-konferencen arrangeres i et samarbejde mellem Bæredygtig Herning, Erhvervsrådet Herning & Ikast-Brande og Vestjysk Bank. Den skal inspirere og motivere lokale virksomheder til at arbejde med ESG og bæredygtighed.

Kontakter

Billeder

Filialdirektør i Herning, Jørgen Nissen, sammen med vinderen af årets ESG-pris: HV-Transport
Filialdirektør i Herning, Jørgen Nissen, sammen med vinderen af årets ESG-pris: HV-Transport
Download

Om Vestjysk Bank A/S

Vestjysk Bank er blandt de 10 største pengeinstitutter i Danmark. Banken har 25 filialer i Øst-, Midt- og Vestjylland, og hovedsædet ligger i Herning.

Vores ambition er at være Danmarks stærkeste lokalbank. Vi engagerer os aktivt i de lokalsamfund, vi er en del af og har fokus på at skabe en tæt relation til kunderne gennem nærværende og personlig rådgivning. Det er vores udgangspunkt for at skabe mest mulig værdi for både kunderne og banken.

Følg pressemeddelelser fra Vestjysk Bank A/S

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Vestjysk Bank A/S

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye