Grundfos Fonden og PlanBørnefonden udvider succesfuldt vandprogram i Etiopien
Grundfos Fonden og PlanBørnefonden udvider succesfuldt vandprogram i Gambella-regionen i Etiopien. Grundfos-teknologi og PlanBørnefondens lokalkendskab skal sikre bæredygtig vandforsyning til flygtninge fra Sydsudan og etiopiere i Gambella.

Siden 2020 har PlanBørnefonden, den amerikanske NGO Water Mission og Plan Etiopien arbejdet for at skabe stabil adgang til rent drikkevand i to flygtningelejre i Gambella-regionen i Etiopien.
Vandprogrammet hedder SunWASH, og konkret er fire soldrevne automatiske vandsystemer etableret i lejrene og der er lagt rør ind, som leder rent vand til skoler og børnehaver til gavn for knap 40.000 mennesker.
Gambella, i det vestlige Etiopien, er en af landets fattigste regioner. Området er særligt hårdt ramt af vandmangel samt pludselige, kraftige regnskyl og oversvømmelser som følge af klimaforandringer. Det har medført fødevaremangel og lav produktivitet i landbruget, hvilket skaber konflikter og voldelige sammenstød blandt flygtninge og lokale etiopiere, der kæmper om de knappe resurser.
Derfor skal SunWASH udvides hen over tre år, så yderligere 184.000 etiopiere i Gambella får adgang til rent drikkevand og sanitet. Grundfos Fonden donerer 10,6 mio. kroner til indsatsen det første år.
”For os i Grundfos Fonden er det utrolig vigtigt at sikre en holistisk indsats i Gambella. Vi vil ikke kun være i flygtningelejren, for værtssamfundene i områderne udenfor har ofte lige så hårdt brug for rent vand som flygtningene indenfor. Derfor er vi meget glade for at vi nu er klar til at udvide indsatsen også at omfatte de etiopiere, som er nabo til flygtningelejren i Gambella,” siger fondsdirektør for Grundfos Fonden Kim Nøhr Skibsted.
Stort globalt potentiale
PlanBørnefonden og Plan Etiopien bidrager med indsigt i de lokale forhold, træning af befolkningen og står for den overordnede implementering. Det soldrevne vandsystem er udviklet med unik Grundfos-teknologi, der gør det muligt at få den optimale vandforsyning til den billigste pris. På den måde komplementerer partnerne hinanden til gavn for de mest udsatte i Gambella, forklarer Anne Smith Petersen, der er programdirektør og vicedirektør i PlanBørnefonden:
”SunWASH er et godt eksempel på, hvordan private aktører og NGO’er i partnerskab effektivt kan skabe innovative løsninger. Vores håb er, at SunWASH-modellen kan blive et skoleeksempel på, hvordan man implementerer vandprogrammer i flygtningesamfund globalt til gavn for mennesker og klima,” siger Anne Smith Petersen.
Trods global fremgang er der endnu lang vej, hvis FN’s Verdensmål 6 – rent vand og sanitet for alle – skal realiseres inden 2030. 2,2 milliarder mennesker mangler stadig adgang til rent vand og 3,5 milliarder – tæt på halvdelen af verdens befolkning – lever uden ordentlige hygiejne- og toiletfaciliteter.
”For at løse den globale vandkrise, har vi brug for kompetence-drevne partnerskaber, innovative løsninger og private investeringer. Det er vigtigt for at sikre adgang til rent og sikkert drikkevand, sanitet og hygiejne til verdens mest marginaliserede børn og familier", siger Anne Smith Petersen.
Mere indflydelse til piger og kvinder
Det er piger og kvinder, der har den hårde og tidskrævende opgave at hente vand flere gange om dagen. Med en bæredygtig vandforsyning tæt på hjemmet kan flere piger komme i skole, og kvinder kan bruge tid på andre indkomstskabende opgaver. Kvinder bliver sjældent taget med på råd, når lokalsamfundet træffer beslutninger om, hvordan de skal håndtere vand, sanitet og hygiejne. Derfor er det en central del af SunWASH at skubbe til nogle af de skæve strukturer og normer. Samtidig trænes unge kvinder i at producere og sælge hygiejnebind, som kan være med til at skabe sundhed, værdighed og indkomst til kvinder på lang sigt.
Om SunWASH-Programmet
SunWASH er en sammenskrivning af Sun og WASH, hvor WASH står for Water, Sanitation and Hygiene. Sun er medtaget fordi, vandet pumpes op via solenergi. Grundfos’ unikke teknologier, gør at energien udnyttes optimalt i de pumpeløsninger, der bliver installeret.
Lokale myndigheder er blevet trænet i at vedligeholde solcellerne og vandpumperne via et solcelle lab i hovedstaden Addis Abeba, der er etableret i samarbejde med Danida og Grundfos.
Kontakter
Sofie Lindkvist EnstrømHead of Public Affairs and PolicyPublic Affairs & Policy
Tlf:53656270sofie.enstroem@planbornefonden.dkBilleder




Følg pressemeddelelser fra PlanBørnefonden
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra PlanBørnefonden
Voldsomme bombardementer i Sudan: situationen eskalerer time for time6.5.2025 12:30:13 CEST | Pressemeddelelse
Det seneste døgn er Sudan ramt af adskillige bombeangreb i centrale byer, lufthavne og flygtningelejre for internt fordrevne. Situationen eskalerer time for time, fortæller PlanBørnefondens landedirektør i Sudan, Mohamed Kamal.
Verdenskendt Barbie-illustrator fra Randers kæmper for at normalisere menstruation5.5.2025 15:27:14 CEST | Pressemeddelelse
Pernille Ørum er verdenskendt for at have redesignet Barbie, så den karakteristisk figur på tåspidser fik flade sko på i stedet for stiletter. Nu har hun sat sig et nyt mål: hun kæmper for, at alle piger har adgang til bind og viden om menstruation.
NGO’er reagerer på bombardementer i Kyiv: Børn og familier er under angreb24.4.2025 15:01:11 CEST | Pressemeddelelse
Børn og familier er under angreb i det mest voldsomme bombardement af Kyiv siden krigens start. Civile må aldrig være mål for militære handlinger.
PlanBørnefonden og C40 indgår klimapartnerskab med fokus på unge3.4.2025 15:00:53 CEST | Pressemeddelelse
Et nyt klimapartnerskab mellem PlanBørnefonden og C40 Cities skal gøre unge i Afrikas byer bedre i stand til at håndtere klimaforandringernes konsekvenser. Partnerskabet er støttet af Udenrigsministeriet.
NGO reagerer på jordskælv i Myanmar28.3.2025 16:23:30 CET | Pressemeddelelse
Fredag blev Myanmar ramt af kraftige jordskælv, der målte op mod 7,7 på Richterskalaen. Tusindvis frygtes sårede og døde. PlanBørnefonden er til stede med nødhjælp.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum