Emirates slutter sig til UAE-baseret forskningskonsortium for vedvarende flybrændstoffer
22.11.2023 12:55:04 CET | Emirates | Pressemeddelelse

Otte partnere indenfor luftfartsindustrien går sammen om et nyt samarbejde, Air-CRAFT, for at opskalere produktionen af bæredygtige flybrændstofteknologier inklusiv SAF. Formålet er at opnå net-zero inden 2050.

På den tredje ICAO-konference om luftfart og alternative brændstoffer (CAAF/3) i Dubai, annoncerede otte aktører i luftfarts-, energi-, forsknings- og brændstofbranchen, at de sammen træder ind i samarbejdet Air-CRAFT – et UAE-baseret forskningskonsortium fokuseret på at udvikle, producere og opskalere bæredygtige flybrændstofteknologier inklusiv SAF.
De otte partnere bag samarbejdet er ADNOC, Boeing, Emirates, ENOC Group, Etihad, Honeywell, Khalifa University og Masdar. Samarbejdet er det første af sin slags og samler interessenter på tværs af værdikæden med både industripolitiske beslutningstagere, luftfartsregulatorer, brændstofproducenter, forskere, fly- og kraftværksproducenter samt luftfartsselskaber.
Air-CRAFT understøtter UAE's nationale SAF-plan og den kommercielle luftfartsindustris mål om at opnå net-zero på emissioner i 2050. Konsortiet har hjemme i De Forenede Arabiske Emirater, men byder gerne velkommen til yderligere relevante internationale interessenter.
Præsenteres forud for COP28 i Dubai
Air-CRAFT blev præsenteret den. 20. november, kort før det forestående klimatopmøde, COP28, der afholdes i Dubai fra 30. november til 12. december 2023 med UAE som vært.
Her præsenterede partnerne mulige forskningsemner under Air-CRAFT-samarbejdet, der omfatter miljøkonsekvensvurderinger, råmateriale- og procesoptimering og teknoøkonomiske vurderinger. Her ønsker Air-CRAFT at etablere forbindelser med andre relevante forskningsinstitutioner i UAE og internationalt. Den amerikanske regering støtter, at Air-CRAFT bliver knyttet til den mellemstatslige aftale mellem USA og UAE kaldet 'Partnership to Accelerate Transition to Clean Energy' (PACE).
Konsortiets partnere samarbejder om at levere markedsefterspørgsel, ekspertise og teknologi for at støtte forskning i produktionen af alternative brændstoffer til luftfartssektoren. En åben invitation er udsendt til interesserede parter i UAE og internationalt for at tilslutte sig konsortiet omkring Air-CRAFT, hvor der allerede er aktuelle dialoger med flere strategisk vigtige globale aktører.
Fem principper skal drive udviklingen
UAE var det første land i Golfregionen til at underskrive Paris-aftalen og det første land i Mellemøsten og Nordafrika, der forpligtede sig til at nå net-zero på emissioner inden 2050.
Den bedste mulighed for at reducere CO2-udledning fra luftfartsindustrien er at anvende SAF (Sustainable Airline Fuel). Især i forhold til langdistanceflyvninger forventes ingen anden teknologiplatform at bidrage signifikant til målet om kulstofneutralitet inden for de næste tre årtier, primært på grund af omkostninger, tekniske eller regulatoriske barrierer.
SAF er pt. kun tilgængelig i begrænsende mængder. Derfor skal der opskaleres hurtigt for at kunne nedbringe CO2-udledningen i luftfartssektoren inden 2050.
De Forenede Arabiske Emiraters ministerium for energi og infrastruktur har offentliggjort en national SAF-køreplan, der indeholder fem principper, der skal guide industrien til at fremskynde sektorens decarbonisering og gøre den til et regionalt knudepunkt for alternative flybrændstoffer.
De fem principper er:
1. Sætte et mål om 700 millioner liter SAF inden 2030
2. Fremskynde SAF-teknologiimplementering og innovation
3. Udvikle det nationale reguleringsmiljø for SAF
4. Opbygge lokal kapacitet
5. Ledende internationalt samarbejde
Læs den fulde (engelske) pressemeddelelse

Nøgleord
Kontakter
Karsten KeinickeSeniorrådgiverFRIDAY
Tlf:+45 60 830 230emirates@fday.dkFølg pressemeddelelser fra Emirates
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Emirates
Kæmpe biodigester hos Emirates Flight Catering skal nedbringe CO₂-udledning med 2.000 ton om året6.2.2026 11:49:00 CET | Pressemeddelelse
Et nyt specialbygget system er et yderligere skridt i EKFC’s indsats for at holde madaffald væk fra deponi.
Emirates åbner ny direkte rute mellem Dubai og Helsinki13.1.2026 11:14:26 CET | Pressemeddelelse
Emirates åbner en daglig flyvning mellem Helsinki og Dubai fra 1. oktober 2026. Ruten bliver den eneste helårlige, direkte forbindelse mellem Finland og De Forenede Arabiske Emirater.
Emirates dobler daglige afgange mellem København og Dubai, og lancerer Premium Economy8.1.2026 10:04:11 CET | Pressemeddelelse
Emirates udvider sine flyvninger i Danmark med endnu en afgang mellem København og Dubai. Den indsættes 1. juni i år. Med dette øger luftfartsselskabet kapaciteten og løfter oplevelsen ombord forud for sommerens travleste rejseperiode.
Emirates gør status for 2025: 55,6 mio. kunder og Premium Economy til 70 destinationer på 100 fly6.1.2026 09:41:07 CET | Pressemeddelelse
I 2025 fløj Emirates 55,6 millioner kunder, gennemførte knap 180.580 flyvninger, “fløj jorden rundt” 29.290 gange og afgav ordrer på 73 nye fly. Luftfartsselskabet fejrede 40 år i oktober, men året har især været kendetegnet ved investeringer i flåde, kundeoplevelse og teknologi.
Markant flere danskere rejser ud med Emirates i december9.12.2025 13:24:37 CET | Pressemeddelelse
Emirates gør sig klar til en af årets travleste rejseperioder og forventer over 30 procent flere rejsende fra København i december sammenlignet med sidste år. Rejseaktiviteten topper fra 18.–29. december, mens hjemrejsen kulminerer fra 28. december til 18. januar, hvor belægningen ventes at være særligt høj.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum