Dyrenes Beskyttelse politianmelder Helgstrand Dressage, direktør og ryttere for dyremishandling
Dyrenes Beskyttelse politianmelder Helgstrand Dressage, Andreas Helgstrand og involverede ryttere for mishandling af heste ovenpå TV-2-programmet Operation X: Hestemilliardærens hemmeligheder

Dyrenes Beskyttelse anmelder Helgstrand Dressage, direktøren og medejer Andreas Helgstrand samt de tilknyttede ryttere til politiet for dyremishandling.
Dyrenes Beskyttelse politianmelder Helgstrand Dressage, direktøren og medejer Andreas Helgstrand samt de tilknyttede ryttere som følge af udsendelsen af TV 2s dokumentar 'Operation X: Hestemilliardærens hemmeligheder', der afslører alarmerende behandling af heste på træningscentret.
"Hos Dyrenes Beskyttelse er vi rystede over dokumentaren. De skjulte optagelser viser, at hestene på Helgstrand Dressage systematisk er blevet behandlet på en måde, der er dybt bekymrende og strider imod grundlæggende principper for ansvarlig træning og dyrevelfærd. Vi mener, at det har karakter af dyremishandling," siger Yvonne Johansen, dyreværnschef hos Dyrenes Beskyttelse og dyrlæge med speciale i heste.
Dokumentaren afdækker ifølge dyrevelfærdsorganisationen systematisk og gentagen brug af tvang over for heste under træningen på Helgstrand Dressage. Anmeldelsen går på såvel voldsom brug af udstyr som pisk, sporer og glidetøjler samt kontroversielle ulovlige træningsmetoder såsom rollkur og hyperfleksion.
I anmeldelsen, der sendes til Nordjyllands Politi, vurderer Dyrenes Beskyttelses dyrlæger, at hestene er blevet groft uforsvarligt behandlet med karakter af mishandling, i henhold til den strengeste paragraf i dyrevelfærdsloven. Straffen for overtrædelser af denne paragraf er bøde eller fængsel på op til 2 år.
For Dyrenes Beskyttelse er det en skærpende omstændighed, at der til trods for tydelige skader trænes ufortrødent videre på hesten med samme brug af udstyr. Det slår også organisationen, at sår fra sporer angiveligt bevidst kamufleres med skosværte, når der kommer kunder på besøg.
"Der lader til at være en syg og kriminel kultur på stedet, som ledelsen er ansvarlig for. De ved godt, at den er helt gal," siger Yvonne Johansen.
Dyrenes Beskyttelse opfordrer til, at myndighederne foretager en omhyggelig undersøgelse af påstandene for at sikre retfærdighed for de involverede dyr. Organisationen understreger vigtigheden af at beskytte dyrevelfærden og håber på en prompte og grundig undersøgelse af sagen.
Dyrenes Beskyttelse opfordrer samtidig Dansk Rideforbund til at sanktionere AH og de medvirkende ryttere. Det bør stå mål med overtrædelsen.
"Det er ganske enkelt utilgiveligt, det der er foregået på Helgstrand Dressage. Direktøren og medejeren bag forretningen og de medvirkende ryttere skal selvfølgelig ikke repræsenterer Danmark i ridesporten. Det vil klæde DRF at være helt tydelige om, at det her er langt over det acceptable og bør få konsekvenser," siger Yvonne Johansen.
Kontakter
Medievagten i Dyrenes Beskyttelse
Dyrenes Beskyttelses medievagt er tilgængelig døgnet rundt for henvendelser pr. mail eller telefon (modtager ikke SMS)
Om Dyrenes Beskyttelse
Vi hjælper dyr i nød, stopper overgreb mod dyr og kæmper for et respektfuldt og bæredygtigt forhold mellem dyr, mennesker og natur.
Følg pressemeddelelser fra Dyrenes Beskyttelse
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Dyrenes Beskyttelse
Hvalpe lever i egen afføring og urin: Alle har et ansvar for at stoppe ulovlig handel med hunde13.2.2025 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
Nye sager om hvalpefabrikker får Dyrenes Beskyttelse til at advare mod ulovligt salg af hunde. Kommende hundeejere er nødt til at være mere kritiske, når de er på udkig efter deres næste bedste ven.
Dyrenes Beskyttelse ansætter særlig rådgiver fra Finansministeriet4.2.2025 14:00:00 CET | Pressemeddelelse
Thomas Søby tiltræder hos Dyrenes Beskyttelse som chef for Politik, Natur og Dyrevelfærd, hvor han skal være med til at modarbejde det stigende pres på dyrene fra menneskelige aktiviteter.
Danskerne ønsker bedre grisevelfærd, selvom de undervurderer presset på dyrene i staldene23.1.2025 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
Over halvdelen af danskerne ønsker markant bedre forhold for grisene i det konventionelle landbrug. Men mange tror samtidig, at grisene har det langt bedre, end de i virkeligheden har. Dyrenes Beskyttelse vil bringe danskerne tættere på grisene med ny kampagne.
Travlt år på dyreinternaterne: 8.214 nødstedte dyr fik nyt hjem i 202420.1.2025 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
2024 blev endnu et travlt år for Dyrenes Beskyttelses internater, der i perioder har været fyldt helt op. En bestemt dyregruppe fyldte dog markant mindre end foregående år.
Rekordmange danskere huser nødstedte dyr27.12.2024 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
Interessen for at blive plejefamilie for svigtede dyr har aldrig været større. Dyrenes Beskyttelses internater fik hjælp fra knap 2000 familier i år. Særlig en dyreart kom i pleje.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum