Danmarks ErhvervsfremmebestyrelseDanmarks Erhvervsfremmebestyrelse

Klimakompasset styrkes yderligere til fordel for landets SMV’er

Del

Klimakompasset er en digital løsning, hvor virksomheder kan få overblik over udledning af drivhusgasser og få idéer til, hvordan virksomhederne målrettet kan nedbringe deres klimaaftryk. Nu tilføres yderligere 9,4 mio. kr. til etablering af nye funktioner til at følge udviklingen og opsætte forskellige reduktionsscenarier.

Foto: Erhvervsstyrelsen

På bestyrelsesmødet den 9. november 2023 har Danmarks Erhvervsfremmebe-styrelse besluttet at støtte videreudvikling af Klimakompasset. Virksomheder-ne står overfor øgede forventninger i markedet og nye krav fra EU til blandt andet ESG-rapportering, og Klimakompasset kan være med til at hjælpe med at få overblik over CO2-udledningen, og med hvordan aftrykket nedbringes mest målrettet. 

”Klimakompasset er allerede i dag et godt og anvendt digitalt værktøj for rig-tig mange SMV’er. Virksomhederne møder netop nu betydelige nye krav og forventninger til at rapportere på bæredygtighedsområdet. Vi ser derfor et stort potentiale i at udbygge Klimakompasset yderligere. Opgørelse af klima-aftryk og planer for at reducere det kan faktisk gøre en stor forskel for den enkelte virksomheds adgang til finansiering”, udtaler Steen Munk, som ud over at være bestyrelsesmedlem i Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse også er vicedirektør i Nykredit.   

Klimakompasset er for virksomheder, der ønsker at undersøge, hvordan de kan opgøre og reducere deres udledning af drivhusgasser. Mange virksomheder vælger at beregne deres drivhusgasudledninger med udgangspunkt i Greenhouse Gas (GHG)-protokollen, som er en internationalt anerkendt standard for virksomheders opgørelse af CO2-udledning, som anbefales af EU-Kommissionen. Beregningsmodellen i Klimakompasset bygger på denne stan-dard.

”Mange virksomheder, der ønsker at reducere deres CO2-udledning, har behov for at undersøge, hvordan de med forskellige tiltag kan ændre deres klimaaftryk og nå deres klimamål. Det vil Klimakompassets standardiserede op-gørelser kunne hjælpe med at give en indikation på. Et klimaregnskab opgøres typisk årligt og udviklingen i virksomhedens klimaaftryk vil således også kunne følges,” pointerer Torsten Andersen, vicedirektør i Erhvervsstyrelsen. 

Klimakompasset er et frivilligt værktøj og kan bruges af alle. Det er udviklet af Erhvervsstyrelsen i samarbejde med Energistyrelsen og giver virksomhederne et værktøj og vejledning til både at opgøre og fremskrive deres klimaaftryk samt opsætte klimamål. Udvidelsen af Klimakompasset vil muliggøre at følge udviklingen og simulere forskellige scenarier for at påvirke CO2-udledningen. 

Fakta om Klimakompasset:
Klimakompasset er et offentligt tilgængeligt værktøj, der er gratis. Med Klimakompasset kan virksomheder se, hvor stort deres klimaaftryk er, og få overblik over, hvordan udledningen fordeler sig på forskellige kategorier som energi, transport, indkøb mm.

Læs mere på www.Klimakompasset.dk

For yderligere information om Klimakompasset:

Markus Bjerre, specialkonsulent i Erhvervsstyrelsen
marbje@erst.dk
Tlf: 35291288

Billeder

Følg pressemeddelelser fra Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye