Nyt botræningstilbud skal sikre selvstændighed for unge med erhvervet hjerneskade

Unge, der har en erhvervet hjerneskade, mangler tilbud, der passer til deres behov. Derfor udvider Ringstedhave Neurorehabiliteringscenter med fire lejligheder for unge mellem 18-30 år. “Livet skal ikke gå i stå, fordi man har været ude for noget ulykkeligt,” mener udviklingskonsulent

Når de fleste unge runder de 18 år, begynder tanken om det selvstændige liv med egen bolig for alvor at lokke. Det gælder også for unge med en erhvervet hjerneskade - en såkaldt senhjerneskade, der er en konsekvens af fx en ulykke eller en blodprop i hjernen. Der er dog begrænset mulighed for, at den drøm kan gå i opfyldelse i dag. Derfor udvider Ringstedhave Neurorehabiliteringscenter nu med fire lejligheder, der er tilpasset unge med senhjerneskade, hvor de kan genoptræne og videreudvikle sig både fysisk og kognitivt, samtidig med at de har selvstændigheden i at have deres egen bolig.

I foråret 2022 står fire nye lejligheder klar til modtagelse af fire unge med erhvervet hjerneskade. Boligerne er udstyret med eget badeværelse og et lille te-køkken, samt fælleskøkken, opholdsrum, kontor og adgang til træningsfaciliteter samt et stort udendørsområde - alt sammen tilpasset kørestolsbrugere.

Lignende muligheder findes på nuværende tidspunkt kun ét andet sted på Sjælland, og derfor har de unge tidligere været nødsagede til at rykke teltpælene op og flytte langt væk fra deres nærmeste. Det er både ulykkeligt og uholdbart, mener Dorte Dahl, der er udviklingskonsulent på Ringstedhave Neurorehabiliteringscenter:

“Et midlertidigt ophold kan gøre de unge mere selvstændige samtidig med, at de bevarer en tilknytning til deres venner, forældre og søskende, da de oftere kan få besøg og komme på besøg.”

Selvom tilbuddet er for de unges behov, er botræningstilbuddet også tiltænkt forældrene. Det er selvsagt traumatisk at se ens barn blive ramt af en ulykke, og derudover kan det være svært at navigere i de senfølger, der hører med. Her kan et midlertidigt ophold på et neurorehabiliteringscenter tæt på hjemmet med adgang til fagligt kompetent personale være en blød overgang mod en større løsrivelse, fordi deres barn kan blive selvstændigt nok til efterfølgende at flytte hjemmefra.

“Det giver en stor tryghed for den unge, men også for de pårørende,” oplever Dorte Dahl.

Livet skal ikke gå i stå på grund af en senhjerneskade

Når man bliver ramt af en ulykke eller en blodprop, der medfører en hjerneskade, vil det typisk påvirke hverdagen for den ramte. Én ting er de begrænsninger, det medfører, noget andet er betydningen for ens identitetsopfattelse og sociale liv, må man forstå på udviklingskonsulenten:

“Ofte sker der desværre det, at de unge mister mange af deres venner efter en erhvervet hjerneskade, da livet jo tager en helt anden retning. Derfor er det rigtig vigtigt at omgås andre unge, der oplever de samme udfordringer, men alligevel er forskellige.” Hun tilføjer: “Det vigtigste for mig er, at den unge får mulighed for at komme tilbage til livet og tilbage til et socialt liv med en masse livskvalitet, og at de bliver klogere på sig selv og de forandringer, der er sket hos dem - men med troen på at livet nok skal gå videre.”

Ringstedhave arbejder med at få de unge til at genkalde de evner, hjernen tidligere har haft og bygge videre på dem. Der vil blandt andet være ergoterapeuter og pædagoger med neurofaglig viden, der vil støtte til at få skabt overblik, strukturere, igangsætte og gennemføre almindelige hverdags- og fritidsaktiviteter. Det kan være at skrive en indkøbsliste, handle ind, vaske tøj, lave mad, deltage i fritidsaktiviteter og lignende gøremål. En neuropsykolog hjælper desuden med at sikre forståelse for skaden og de forandringer, det har medført. Derudover fokuserer de på at genopbygge den unges uddannelses- eller erhvervsmæssige hverdag i samarbejde med en socialrådgiver og pædagoger med neurofaglig viden.

“Det er vigtigt at få de unge integreret i vores samfund gennem arbejde, skole eller fritidsaktiviteter, da de også har en masse at byde på. Og så giver det livskvalitet, samhørighed og en følelse af at være en del af et fællesskab,” understreger Dorte Dahl.

De tilbyder desuden også fysisk træning som fx gang-, cykel- eller løbetræning samt behandling af tale- og kommunikationsbesvær.

De fire lejligheder for unge med senhjerneskade på 18-30 år forventes at være klar i februar i 2022. Visionen er at kunne tilbyde endnu flere botræningslejligheder til unge på Sjælland.